Læsetid: 4 min.

At vælge fra

Hvorfor forsage fristelserne? Hvorfor være kedelig og måde-holden? Man lever kun én gang. Tiden er knap, og børnene bliver hurtigt store. Argumenterne for 'at vælge til' er mange og indlysende. 'At vælge fra' kræver derimod standhaftighed, stilling-tagen og kritisk sans
6. januar 2007

Det kommer næppe bag på nogen. Men nu bekræfter en ny dansk undersøgelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger den 2. januar, at en stor gruppe skolebørn lever i fuldstændig inaktivitet i fritiden. Antallet af børn og unge, der aldrig bliver forpustede og svedige af motion og fysiske anstrengelser, er steget fra 7,5 procent i 1988 til 10,3 procent i 2002.

Umiddelbart ligner det ikke en alarmerende stigning, men hovedmanden bag undersøgelsen, professor Bjørn E. Holstein, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, udtalte til Berlingske Tidende i denne uge, at tendensen ser ud til at fortsætte i de nyeste tal for 2006. Holstein øjner dog en mulighed for at vende udviklingen ved at skele til iværksatte tiltag i udlandet og opfordrer de nye regioner til hurtigt at udarbejde en sundhedspolitik for børn og unge.

Han bakkes op af formanden for Nationalrådet for Folkesundhed, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, der samtidig foreslår endnu flere cykelstier, så forældre med god samvittighed kan sende børnene af sted i skole på cykel frem for at køre dem i bil.

Forslaget om en sikrere skolevej er hørt før og er for så vidt meget sympatisk. Men næppe løsningen. Der har nemlig aldrig været så mange cykelstier som nu. Det kan nærmest forekomme én, at antallet af anlagte cykelstier her i landet er steget proportionalt med antallet af overvægtige børn og unge.

Fedme hos børn og unge - såvel som hos deres forældre - er blevet et symptom på vores rigdom. Og i høj grad en følge af vores prioriteringer i stort og småt - mere end blot resultatet af for få cykelstier og mangel på kantinemad i skolerne.

Skandinavien har - i stil med den øvrige vestlige verden - oplevet et økonomisk Bonanza de sidste 40 år. I vores del af verden hjulpet godt på vej af kvindernes indlemmelse i arbejdsstyrken siden 70'erne.

Det har ændret samfundet radikalt. Gjort os rige. Og dovne.

Laver ikke længere mad

Vi gider bl.a. ikke længere lave mad. Vi har dårligt tid. Eller også ved vi ikke længere, hvordan man gør, som kokken Bo Jacobsen, indehaver af Restaurationen i København, hævdede i Deadline 2. sektion den 22. oktober sidste år i en debat med Verner Møller.

Jacobsen beklagede tabet af vores kulturarv - ikke mindst på det gastronomiske område - og den mistede kompetence for helt almindelig, god dansk madlavning, siden kvinderne forlod køkkenet og overlod familiens middagsmad - for manges vedkommende - til fødevareindustriens færdigretter.

Han beklagede ligeledes, at det økonomiske overskud i familiernes økonomi i al for høj grad bliver omsat i hjørnesofaer, dyre biler og rejser frem for i kvalitetsfødevarer, og at vi derfor over de sidste par generationer nærmest har mistet 'smagssansen' og på fødevareområdet ikke længere kan skelne skidt fra kanel.

Synspunktet blev delt af Verner Møller, der er professor på Center for Idræt ved Aarhus Universitet, og som sidste år udkom med bogen Det gyldne fedt med undertitlen Analyse af et lukrativt samfundsproblem.

I sin bog peger Møller på en lang række faktorer, der har afstedkommet vores trinde tilstand i dag, og han fremhæver bl.a. den negative betydning af en fremherskende fedtforskrækkelse, som især slankeindustrien profiterer kraftigt på.

Fedtforskrækkelsen har sendt mange mennesker på livslang slankekur og fået dem til at efterspørge industriens lightprodukter, der ikke leverer det ønskede resultat, en slankere linje, men snarere afføder fortvivlelse og en utilfredsstillet smags-oplevelse.

Det sidste er afgørende for Møller, der i sin bog konkluderer, at vejen frem må være en skærpelse af befolkningens smagsløg. En revitaliseret kvalitetsbevidsthed. Og en markant anderledes prioritering af vores rigdom.

Måltidet er truet

Begge debattører kunne ligeledes enes om, at det sociale fundament - for en stor del - er eroderet i den vestlige verdens individualisering, og Bo Jacobsen pegede på, at måltidet, der altid har tjent som en samlende funktion for hele familien, derfor er stærkt truet i vores tidsalder.

Et måltid tager tid. Et ordentligt måltid endnu længere tid. Først og fremmest til indkøb af gode råvarer og til tilberedning. Og hvis det så viser sig, at ingen er hjemme til spisetid, fordi familiemedlemmerne er spredt for alle vinde, hvem gider så i længden investere tid og kræfter i at sætte mad på bordet? Og hvem er overhovedet hjemme til at ælte rugbrødsdej og sætte suppegryden over tidligt på eftermiddagen, når alle er på job? Bo Jacobsen har derfor en pointe, når han hævder, at hele madkulturen er blevet presset af vores ændrede familiemønster.

Lystbetonet

Men det bærer ikke skylden alene.

Vi lever i en lystbetonet kultur. Vi vil underholdes. Have fun. Hygge os. Hvad-enten det er foran biograflærredet med det efterhånden selvfølgelige indslag af popcorn og cola, eller i 'kvalitetstiden' med børnene foran tv'et, hvor der ofte indgår både en plade Marabou og en pose Matadormix. Over fredagsbajeren med kollegerne. Eller med hjemmebagt chokoladekage i klassens time.

Og hvorfor forsage fristelserne? Hvorfor være kedelig og mådeholden? Man lever kun én gang. Tiden er knap og børnene bliver hurtigt store. Argumenterne for at vælge til er mange og indlysende.

At vælge fra kræver derimod standhaftighed, stillingtagen og kritisk sans. Surt.

Vidensamfundet har ikke klaret paragrafferne for os. Stik imod forventningerne.

Vi har aldrig vidst så meget om sund mad og livsstil som i dag. Der kom bare nogle andre ting i vejen, der har held med at blokere for indsigten, eller som reducerer tiden til den gode vilje.

Vi ved f.eks. godt, at vi bør sende børnene til skole på cykel. Af hensyn til deres helbred. Men af den sparsomme tid vi tilbringer med dem, er samværet i bilen om morgenen ikke at kimse ad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her