Læsetid: 3 min.

Vælgerne siver

2. marts 2004

»Denne brochure informerer Dem omfattende om, hvilke reformer der er besluttet, og hvilke ændringer der er forbundet med dem«.
Underskrevet: Gerhard Schröder – af forordet til en 64 siders, statsfinansieret pjece om reformprojektet Agenda 2010, der bl.a. var stukket ind i boulevardavisen Bild am Sonntag

Søndag aften kunne de tyske socialdemokrater i Hamborg bogføre det værste valgresultat i byens nyere historie (efter Anden Verdenskrig): 30,5 procent. Den traditionelt røde by valgte konservativt, de næste fire år kan overborgmester Ole von Beust (CDU) regere Hamborg med absolut flertal.
Ole von Beust har de seneste godt to år ledet rådhuset med støtte fra de liberale (FDP) og byretsdommer Ronald Schills højepopulister i Partiet for Retsstatslig Offensiv (også kaldet Schill Partei). Ved valget i søndags kom ingen af de to partier over spærregrænsen – heller ikke samme byretsdommers udbryderparti Pro DM/Schill.
Det er absolut glædeligt, at vælgerne denne gang holdt fingrene fra de kaotiske højrepopulister, der ved sidste valg fik 19,4 procent af stemmerne. Og valget er samtidig en syngende lussing til FDP (2,8 procent), der på landsplan har udviklet sig til et komplet retningsløst parti.
I slutningen af 2003 lovede partiformand Guido Westerwelle ellers, at han nu ville være en alvorlig politiker. Al festivitas og valggas skulle gemmes af vejen. Men næppe var stilændringen forkyndt, før Westerwelle afprøvede nye stilarter for at finde en eksistensberettigelse.
Til gengæld rykkede De Grønne 3,7 procentpoint frem (til 12,3 procent), hvilket kan forklares med skuffelsen over SPD.

CDU kunne i Hamborg samle 47,2 procent af stemmerne af tre årsager: Spidskandidat von Beust er uhyre populær, højrepopulisterne opgav ævred og endelig havde valget karakter af protestvalg mod kansler Gerhard Schröder (SPD).
Kansleren befinder sig stadig i kælderen, når det gælder folkelig opbakning. Næsten ét år efter annonceringen af samfundsreformerne, kaldet Agenda 2010, er det ikke lykkedes ham at overbevise vælgerne om nødvendigheden af at skære i velfærdsstaten for at bevare den.
Og nu er det muligvis for sent. I et moderne mediedemokrati kan man ikke snakke i en uendelighed – der skal også komme resultater. Med Agenda 2010 er det som om, den stadig ikke er introduceret; det virker så ørkesløst, når Agenda-pjecen på 64 sider dumper ud af Bild am Sonntag en fredelig søndag i februar.
Naturligvis er der ingen stemmer at hente i nedskæringer og brugerbetaling, men netop den mediebevidste kansler burde vide, at den personlige optræden kan redde meget.
På dette punkt har Schröder fejlet: Han præsenterer sig ganske vist som lederen, der personligt indestår for at føre reformerne ud i livet – og efterhånden har Schröder kujoneret alle sine ministre, så han reelt ene mand står tilbage med slæbet. Men Schröder mister hurtigt tålmodigheden, det lange træk ligger ikke for ham. I stedet oplever vi en kansler på retræten. I sidste måned gav han afkald på posten som partiformand, så han fik bedre tid til at regere landet. Men med regereriet ligger det fortsat tungt, for kansleren bruger tiden på sin lidenskab, udenrigspolitik.
I kanslerministeriet er der et stadigt rend af udenlandske regeringsledere, og ind imellem flygter kansleren ud af landet for at besøge Tyrkiet, USA m.fl.

De flittige handshakes sikrer respektfuld omtale i medierne, men i længden gør de det ikke ud for ærligt arbejde.
Lige netop i søndags – under Hamborgvalget – var kansleren dog mødt på arbejde: Sammen med sin trafikminister og topcheferne fra DaimlerChrysler og tysk Telekom havde han sat sig for at genforhandle en kontrakt om leveringen af et satellitbaseret opkrævningssystem af vejskat.
Kontrakten var egentlig opsagt fra statens side på grund af misligholdelse, men de store tyske koncerner tålte ikke imagetabet og tilbød bedre vilkår.
At nyheden om at vejskattens redning sprang, netop som de elendige valgresultater indløb fra Hamborg, er næppe en tilfældighed. På den måde lykkedes det kansleren at fjerne en smule af fokus fra nederlaget. Men camouflere nederlaget kan vejskatten ikke. De kommende måneder venter en stribe delstats- og kommunalvalg. Hamborg blev en dårlig start for Schröder, kun virkelige forbedringer i især beskæftigelsen gør indtryk på vælgerne. Tålmodighed skal han ikke forvente. I lighed med andre tyske valg faldt valgdeltagelsen også i Hamborg (2,3 procentpoint til 68,7 procent). Det er et trist signal om at tyskerne som følge af politisk desillusion vender ryggen til den demokratiske proces.

wpr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu