Læsetid: 2 min.

En væmmelig visit

En faktisk tragedie forvandles til en gold stiløvelse i den forudsigelige, kyniske og fremmedfjendske franske gyser Them
25. maj 2007

Jean-Marie Le Pen og hans støtter vil formentlig elske denne gyserfilm, som ikke spiller på angsten for det fremmede, men derimod på angsten for de fremmede. Nærmere bestemt dem fra Østeuropa.

Filmens hovedpersoner - eller rettere de to omvandrende skitser, som gør det ud for samme - er den franske skolelærerinde Clementine (Olivia Bonamy), som bor med sin forfatterkæreste og landsmand Lucas (Michaël Cohen) i en skov uden for Bukarest i Rumænien. Deres hjem er meget småt og overskueligt. Det passer ikke - deres hjem er naturligvis kæmpestort og fuld af steder, man kan ligge på lur eller gemme sig. En mørk nat får parret ubudne gæster af den helt ubehagelige slags. Resten af filmen følger deres desperate kamp for overlevelse.

Så vidt 'plottet'. Them er 'inspireret af virkelige hændelser', og disse hændelser inkluderer et dobbeltdrab. Den B-filmagtige titel siger forstemmende meget om, i hvor vid udstrækning filmmagerne har følt, at det faktum forpligter til en lødig behandling af stoffet.

Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at filmens handling tager udgangspunkt i et trist og bekymrende samfundsproblem, som her rives ud af alle sociologiske og psykologiske sammenhænge og omsættes til hurtige og billige gys.

Them har dog omtrent ligeså mange sløve passager, som den har effektive suspense-optrin, hvilket med en spilletid på blot 77 minutter må siges at være lidt af en bedrift.

Forudsigeligheden er noget nær total, fordi Moreau og Palud følger gysergenrens konventioner som efter en tjekliste. Faktisk er deres film så påfaldende fantasiløst udført, at man er lovlig undskyldt, hvis man får den mistanke, at instruktørparret har sat deres lid til, at der vil være pirring nok i indlednings- og afslutningsvis at minde publikum om, at vi har med vaskeægte mordofre at gøre.

De få og små forsonende træk skal findes på den filmtekniske side; subtil og stemningsskabende brug af baggrundsmusik i de tidlige scener, en dynamisk klipperytme og en æstetisk grå-brun farveskala.

Nu vi er ved det æstetiske, vil jeg da heller ikke undlade at nævne, at Bonamy er så smuk, at det hviner i tandhalsene. Men uheldigvis har hun altså lagt sit underskønne ydre til en spekulationsfilm, som er skræmmende på en meget lidt smagfuld facon.

Them. Instruktion og manuskript: David Moreau og Xavier Palud. Fransk (Palads i København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her