Læsetid: 5 min.

Vær med eller dø

De humanistiske fag må indstille sig på omverdenens nye krav om samfundsrelevans og forskningsledelse. En farlig proces, vi er nødt til at gå ind i og påvirke. Alt andet er farligere, siger Henrik Stampe Lund, der med en opsang til humanisterne søger stillingen som ny institutleder på Københavns Universitet
25. august 2006

De kritikere af den nye universitetslov og den standende forskningspolitik, der begræder tabet af forsknings-frihed, er intellektuelt dovne. Det mener mag.art. og ph.d. Henrik Stampe Lund.

Han søger den nye post som ansat institutleder på Institut for Kunst og Kultur-videnskab på Københavns Universitet (KU) og mener, at den forkætrede universitetslov kan bruges til mange ting.

"At sige, at den frie forskning er truet, er en retorisk overdrivelse af dimensioner og udtryk for intellektuel dovenskab. Vi er jo slet ikke derhenne, så det er en gratis omgang. Hvis kritikerne i stedet havde lidt politisk tæft, ville de gøre, hvad der var dem muligt for at påvirke processen. Udviklingen af universiteterne er en farlig proces, men det er endnu mere hamrende farligt ikke at gå ind i den," siger Henrik Stampe Lund.

Og det vil han, hvis han får stillingen. Selv om det ikke lige ligger i kortene. Han er 42 år og var indtil for nylig ansat som projektmedarbejder på instituttet med EU som arbejdsområde. Prototypen på en institutleder er en professor omkring de 60.

Den eneste måde, hvorpå man kan beskytte det bevaringsværdige i det gamle system, er at gå aktivt ind i udviklingsprocessen omkring universiteterne, mener Stampe Lund.

I globaliseringens tids-alder kan det gamle hæderkronede Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet nemlig ikke længere bare regne med, at placeringen i hovedstaden og den lange forskningstradition vil hive dem sikkert gennem det næste århundrede. Universiteter i udviklingslandene konkurrerer med vestlige universiteter, og institutioner i provinsen konkurrerer med hovedstaden.

De humanistiske forskere på Roskilde Universitets-center og Aalborg Universitet er for eksempel meget bedre til at forske i samfundsrelevante emner, der kan bruges i erhvervslivet eller til at sætte en dagsorden i den politiske debat, mener Henrik Stampe Lund:

"Universiteterne skal være langt bedre til at skaffe sig eksterne midler, fordi de statslige midler er alt for usikre. Det vil skaffe dem autonomi og gøre universiteterne relativt økonomisk uafhængige, så de kan sætte deres egen dagsorden og bl.a. sikre grundforskningen. Den knalddygtige forsker, der sidder alene på sit kontor og skriver gode bøger, skal have lov til at fortsætte med det. Sådan er det i USA, hvor stjernerne gør det, de er bedst til, og en gang imellem underviser 10 begavede studerende, hvis de har lyst. Det er i orden, at forskeren kører sit eget individuelle løb, hvis han er førende på sit felt. Men det er jo mildest talt ikke det generelle billede. Og universiteterne har ikke været gode nok til at udøve justits over for dem, der ikke publicerer nok. "

Ikke gearet til EU

I stedet skal der oprettes administrative projektenheder, der tager sig af at søge forskningsmidler fra for eksempel de store EU-kasser. Det er systemet selv ikke gearet til i dag, mener Stampe Lund.

Henrik Stampe Lund vil nedbryde de stivnede hierarkier på universitetet og den egalitære forestilling om, at alle er lige. Selv om alle i dag ved, at nogle forskere er mere succesfulde end andre, er det tabu at tale om.

Men står det til Stampe Lund, skal de gode forskere sættes i spidsen for de nye forskerteams, hvis de vil, ellers skal de som sagt have lov at sidde og skrive gode bøger. Men universiteterne skal kigge indad og blive langt bedre til at udnytte det hjemme-dyrkede potentiale til at skabe de rammer for forskningsledelse, som er nødvendige i dag.

Det handler om selv at udvikle de administratorer og ledere, som skal til for, at universiteterne kan gøre sig gældende i konkurrence om at tiltrække forskningsmidler fra EU's forskningsprogrammer. Sådanne ledere kan nemt koste det tredobbelte, hvis de skal hentes uden for universiteterne. Og Henrik Stampe Lund vil helt ned på studenterniveau for at udnytte uopdaget potentiale.

Henrik Stampe Lund er uddannet fra det tidligere Institut for Litteraturvidenskab på KU, men har beskæftiget sig meget med den udadvendte del af forskningsfeltet, der handler om demokrati og politik. Og så har han arbejdet med at skaffe midler fra EU-fonde. Det er noget, som danske forskere er blevet dårligere og dårligere til i de senere år, og som har fået politisk fokus. Regeringen satser målrettet på, at Danmark i fremtiden skal hente en langt større del af forskningskagen hjem fra EU.

"Der sker det, at franskmændene og tyskerne for eksempel løber med de midler, der ligger i det nye 7. rammeprogram, fordi de er langt mere vant til at søge EU-midler. De kender systemet og har vist, at de kan gennemføre store forskningsprojekter. Danskerne er langt bagud, og det bliver værre, jo længere tid der går med at komme i gang."

Henrik Stampe Lund har netop fået at vide, at EU-Kommissionen vil se på en ansøgning, som instituttet har sendt, hvilket er ensbetydende med, at man godt kan regne med at få de cirka 3,5 millioner kroner, der er ansøgt om i støtte. Og det er første gang i Det Humanistiske Fakultets historie, at det sker.

Nye krav

Krav om ekstern finansiering af forskningen, forsknings-ledelse og samfundsrelevans er de ydre faktorer, der ifølge Stampe Lund er uundgåelige, og som fakultetet må indstille sig på ved at stille krav til sig selv.

"Hvorfor bliver der for eksempel ikke på Det Humanistiske Fakultet bestilt flere rapporter om det multikulturelle samfund; om hvad ære betyder for indvandrerunge i Danmark," spørger han.

Og fastslår igen, at rapportskrivning for forskellige samfundsinstitutioner ikke berettiger et universitets eksistens. En højere læreanstalt skal have et meget længere perspektiv, men for at sikre, at det langsigtede kan fastholdes, skal man også tænke i strategisk forskning, pointerer Stampe Lund.

Litteraten kan imidlertid godt forstå, at en fastansat forsker, som har 20 år på bagen, ikke er så interesseret i at ændre sig, men omvendt tror Henrik Stampe Lund, at mange yngre forskere ikke er fremmede over for at tænke strategisk og i samfundsrelevans. Derfor er han heller ikke bange for, at den model, han plæderer for, skal opdele forskere i A- og B-hold.

"For mange af de unge vil kulturen for kulturens skyld ikke være relevant. De vil i clinch med samfundet. Og de kan jo nemt betragte kulturen for kulturens skyld som andenrangs. Jeg har skrevet ph.d. om Thomas Mann og synes, det er fantastisk spændende. Det er det, jeg gerne vil lave. Men det er farligt ikke at indstille sig på forandringerne," siger Henrik Stampe Lund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu