Læsetid: 3 min.

Noget er værd at kæmpe for

6. marts 2007

Samme dag og de følgende hærgede husets beboer Københavns gader. Enhver med lidt menneskelig forståelse kan ikke lade være med at føle med de stakkels betjente, der bag vesiren mest af alt minder om statister i filmen Braveheart inden endnu et slag. Enkelte har nok også haft lidt ondt af de tilfældige mennesker, som er vågnet op til en udbrændt Ford eller et smadret vindue. Forhåbentligt er forsikringen betalt!

Om lørdagen bevægede de sortklædte unge sig til Vesterbro, hvor min nabo sagde til mig: "Vi er slet ikke vant til sådan noget i København." Nej, svarede jeg og tænkte, vi er generelt i Danmark slet ikke vant til, at nogen kæmper for noget som helst. Med mindre det selvfølgelig drejer sig om ens bitte små børn, som vi så det i forbindelse med pædagogstrejken. Men ellers er tonen evig og altid, at dette her koster skattekroner, at de unge skulle sendes en tur til Mellemøsten eller Afrika og virkelig opleve elendighed. Med andre ord: Typisk danske og ekstremt ynkelige argumenter. Alt kan ikke gøres op i penge. At der i København ikke kan være plads til en ganske harmløs livsform, som den der i løbet af årene har foldet sig i Ungdomshuset, kan ikke gøres op i penge.

Der er trods alt ikke tale om unge, der for alvor truer demokratiet, det skal der som bekendt mere end hættetrøjer, piercinger og punk musik til. Og det andet argument, som vel kun kan komme fra meget meget gamle mennesker, handler om at de unge er forkælede og derfor skulle sendes et sted hen, hvor de virkelig kan mærke livets smerte. De unge skal rettes til. Heldigvis er Danmark et ganske fredeligt land, men derfor kan man sagtens have nogle ambitioner, som bevæger sig udover gadekæret. Ting bliver ikke bedre eller mere acceptable, blot fordi nogle andre har det endnu være. Det er en patetisk trøst. Så selvom jeg synes, det er synd, at betjente som sædvanlig må stå for skud, og selvom det er synd at mange butikker og biler og alt muligt andet destrueres; så kan jeg sagtens forstå vreden og frustrationen. Og selvom jeg aldrig har været i Ungdomshuset, så har jeg stor respekt for at der stadigvæk findes mennesker, som mener at der er noget i livet, der er værd at kæmpe for. At tale for døve øren er som bekendt trættende i længden.

Det er selvfølgelig frustrerende at samfundet generelt gerne vil acceptere en, så længe man siger og mener det samme, så længe man ikke forstyrrer, så længe det ikke forventes, at andre skal forholde sig til mere komplicerede ting en aftens tv-program. Faktum er at vi i dag kun nærer en fyldestgørende følelse af ligegyldighed, overfor alle andre end os selv og vore egne interesse. Og, hvis der er noget vi hader, så er det problemer, som vi kan betale os fra - især når de i stedet for koster skattekroner. Hvorfor tager de ikke bare et andet hus? Hvorfor... Ja, hvorfor tager vi alle sammen ikke bare naboens kone eller mand, hvis det alligevel ikke betyder noget, hvem vi er sammen med, hvor og hvornår?

Anakronistiske værdier

Desværre er der midt i Danmarks flotte hovedstad en masse unge, som ikke giver en fucking skid for de ligegyldige tv-programmer, der ellers binder nationen sammen. De har bare lyst til at være sammen. De kæmper for sammenhold og fællesskab. Der er tale om simple anakronistiske værdier. Og måske er det netop derfor, at vi ikke er vant til at opleve noget sådan i København, for vi har ret beset ikke noget at være fælles om, andet end endnu en af de ulideligt velskrevne serier, hvor vi alle sammen kan samles i gættelege om, hvem morderen mon er. Hvor er livet dog spændende, når svaret først kommer i afsnit 20! Hvem mon de unge er, som føler sig så meget trådt på, at de pludselig får lyst til at brænde biler af, og tilsmudse deres straffeattest? Hvem mon det er, som vi deler by og land med? Hvem er det som er så truende, at vi må sætte specialstyrker på for at opretholde ro og orden, så facaden ikke krakelerer. Måske svaret kommer i tv en dag, helst en dag selvfølgelig, hvor tv'et ikke lige viser Matador, Landsbyen eller noget andet hyggeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu