Læsetid 3 min.

Værdierne som blev væk

En politisk velfærdsdebat, der alene handler om efterløn, skattestop, dagpenge- og SU-ændringer, er en fattig debat. Velfærdsstaten hviler på og bliver båret oppe af værdier
13. april 2007

Har værdier og velfærdsstat noget med hinanden at gøre? Man kan let komme i tvivl. Følger man velfærdsstatsdebatten, så handler den om økonomiske balancer, tekniske løsninger og om, hvordan man bedst får folk i arbejde.

Går bølgerne rigtig højt, så diskuterer vi også taktik. Det fik vi et eksempel på i ugen før påsken, da bogen '13 værdier bag den danske velfærdsstat' (Syddansk Universitetsforlag) brød mediemuren hele 14 dage før udgivelsen. Det var ikke fordi, vi i bogen havde saftige afsløringer om størrelsen på Per Hækkerups sjusser, men fordi Lotte Bundsgaard i sit bidrag havde medtaget en sidebemærkning om skattestoppet. Det fremkaldte taktisk betonede refleksreaktioner hele raden rundt blandt politikere og kommentatorer. Ganske sigende, så var der ingen, som bekymrede sig det mindste om, hvad Lotte Bundsgaards artikel faktisk handlede om: Velfærdsstatens værdier.

Det forekommer uforståeligt al den stund, at meget tyder på, at vi står i en slags værdimæssig brydningstid. For det første påvirkes værdier af samfundsudviklingen på godt og ondt. Det kan f.eks. betyde, at en række 'gamle' og hæderkronede værdier kommer under pres bl.a. fra en øget individualisering. For det andet har de seneste års danske politiske debat været præget af den såkaldte 'værdikamp'. Men på en eller anden pudseløjerlig måde, så er værdikampen og debatten om det allermest danske - velfærdsstaten - stort set holdt fri af hinanden. Den voldsomme interesse for værdier har f.eks. ikke ført til nogen seriøs diskussion af den danske velfærdsstats værdigrundlag - altså om hvad velfærdsstaten i det hele taget skal gøre godt for. Det er blevet endnu tydeligere i kølvandet på værdikamp og Muhammed-krisen. Den danske værdidiskussion handler om 'de andre', som skal lære vores værdier og om, hvem der ville hænge hvad op i en lygtepæl.

Velfærdsstaten har vi jo økonomer og teknokrater til at tage sig af.

Værdierne

Det er her, vi mener, at det går galt. Velfærdsstaten er ikke bare en teknisk løsning, men bærer i sig og bliver båret oppe af værdier. Når vi skal diskutere velfærdsstaten og dens fremtid, så bør det derfor starte ved værdierne.

Det er dem, som angiver retningen.

Ikke, at der er noget galt med økonomer eller teknokrater. Ikke at finansiering, demografiske forandringer og globalisering er ligegyldige problemstillinger. Men hvad nu, hvis velfærdsstatens grundproblem snarere er et kultur- eller værdiproblem, end det er et finansieringsproblem? Hvad nu, hvis vi spurgte om egenskaberne ved det samfund, vi gerne vil leve i - i stedet for at være så optaget af efterlønnens fnidder og skattestoppets fnadder? En politisk velfærdsdebat, der alene handler om efterløn, skattestop, dagpenge- og SU-ændringer, er en fattig debat.

Mens velfærdsordningernes finansiering og fastsættelsen af ydelsen er bestemt i den enkelte lovtekst, så er de underliggende værdier sjældent lige så klart udspecificerede. Begynder man at tale om velfærdsstatens værdigrundlag som et samlet hele, så bliver det endnu mere abstrakt.

Men på den anden side er værdier yderst håndgribelige: Det er dem, vi falder tilbage på, når vi skal afgøre, om noget er rigtigt eller forkert. Er det retfærdigt med en børnecheck til alle? Øger skattestoppet uligheden? Truer den dårlige integration solidariteten?

Langtidsholdbare værdier

Igennem den historiske udvikling har velfærdsstatens værdigrundlag været omstridt og foranderligt. Tager man et nærmere kig på historien, så er det også klart, at nogen værdier har sin tid for derefter at ryge ud, mens andre viser sig langtidsholdbare. Værdier er forandret, og nye værdier er kommet til. Sådan skal det også være fremover, fordi velfærdsstaten for overhovedet at give mening skal svare på tidens problemer og udfordringer.

De seneste årtiers stigende individualisering og globalisering har i den forbindelse skabt en usikkerhed om, hvorvidt det, vi kender, er ved at gå i opløsning, eller om de værdier, vi kender og læner os op ad vil leve videre i en forandret og måske endda styrket udgave. Går vi mod opløsning eller genopbygning? Stemmer borgerne med fødderne, mens velfærdsstaten står stille i en fortidig position? Det er et åbent spørgsmål, hvor der er god plads for både pessimister og optimister. Der er ikke meget, som er givet andet end, at det ikke kan hænge sammen uden værdier. Derfor er det vigtigt, at vi ikke adskiller værdidebatten og velfærdsdiskussionen. Politik handler ikke bare om at ville, men også om værdier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu