Læsetid: 4 min.

Værdikamp rykker op i debatten om fremtidens velfærd

Forårets velfærdsreforms-forhandlinger vil præges af Muhammed-krise
24. februar 2006

Når regeringen formentlig i slutningen af marts, med en måneds forsinkelse, er klar med udspillet til en omfattende velfærdsreform, vil Muhammed-krisen sætte sit præg. Begreber som globalisering og integration har fået en helt ny dimension og kan få endnu større tyngde i debatten om, hvordan finansieringen af det danske samfund sikres i fremtiden.

Forårets forhandlinger om velfærdsreformer vil fortsat handle om efterløn og senere tilbagetrækningsalder, om voksen- og efteruddannelse, om flere indvandrere på arbejdsmarkedet, om forskning og andre initiativer, der skal sikre Danmark en førerposition i en globaliseret verden. Men nu tyder efterdønningerne af Muhammed-krisen på, at mere værdiorienterede emner kommer til at præge debatten.

Venstres medlem af Folketingets integrationsudvalg, Ejvind Vesselbo, der i årtier har beskæftiget sig med indvandring og integration, siger:

"Man kan lave nok så mange love og tekniske tiltag. Hvis ikke vi får sammenhængskraft i samfundet og udjævnet de kulturelle og religiøse forskelle - så får vi ikke indvandrerne og efterkommerne i arbejde. Efterlønnen er vigtig i velfærdsdebatten, men efter denne krise er det rykket langt op på dagsordenen, at vi skal få samfundet til at hænge sammen, siger han.

Allerede i 2002 påpegede regeringens 'Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark', at de samfundsøkonomiske konsekvenser ved ringe integration på arbejdsmarkedet er omfattende. Hvis indvandrere og efterkommere blev perfekt integreret, kunne de nødvendige offentlige besparelser således reduceres med 23,4 mia. kr. om året fra 2005, hedder det blandt andet i rapporten 'Befolkningsudviklingen 2001-2021 - mulige udviklingsforløb'. Netop de økonomiske perspektiver har regeringen fremhævet, da den efter offentliggørelsen af Velfærdskommissionens rapport slog fast, at integration sammen med en reform af efterlønnen er de to vigtigste spor i forårets forhandlinger om en velfærdsreform.

Fællesskabsfølelse frem

Set med Ejvind Vesselbos øjne er en af de væsentligste udfordringer at sikre "fællesskabsfølelsen", der er udgangspunktet for al integration:

"Vi er nødt til at tænke det her helt anderledes og komme op på næste niveau. Man løser ikke problemerne med nye tovholderordninger og løntilskud. Det har vi prøvet, og intet af det her hjælper rigtigt. Det er de menneskelige ting, der spiller ind: Følelsen af at være accepteret som menneske og være en del af fællesskabet," mener han.

Ejvind Vesselbo fremhæver, at andelen af mennesker med anden etnisk herkomst end dansk vil vokse i de kommende år.

"Det er nu, mens jernet er varmt, at vi skal smede. Vi skal bruge forårets forhandlinger på at få nedbrudt skellet mellem 'dem og os'. Man er først integreret, når man har en 'vi-følelse'. Den har vi ikke fået skabt på grund af mange års tumult i debatten. Men nu er muligheden der. Også mange indvandrere føler sig utrygge og forargede, når de ser Dannebrog blive brændt af," siger Ejvind Vesselbo.

Lykkes opgaven ikke, lurer der store potentielle konflikter, advarer han:

"Vi må nu erkende, at den ballade, som vi har set i Mellemøsten, lige så vel er holdningspræget, ideologisk og religiøst funderet hos grupper i Danmark, som er kommet hertil med samme bagage. Når det drejer sig om stærke kræfter som kultur og religion kan vi ikke bare forvente, at det ikke går videre til næste generation," siger Ejvind Vesselbo.

For nyligt viste en undersøgelse, iværksat af den britiske avis The Sunday Telegraph, at fælles normer ikke er en selvfølge. Fire ud af 10 britiske muslimer ønsker den islamiske lov, shariaen, indført i de dele af Storbritannien, hvor muslimerne er i overtal.

Globalisering øger skel

Herhjemme har regeringen netop ladet møderne i det såkaldte globaliseringsråd influere af Muhammedkrisen. På mødet i går og i dag på Marienborg var den overordnede dagsorden således, hvordan man undgår "større skel". Et af rådets medlemmer, professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), betegner den britiske undersøgelse som "skræmmende".

"Vi bliver nødt til at tage en debat om parallelsamfund og multikulturelle samfund. Vil vi acceptere, at nogle får lov til at påvirke samfundet i en anden retning i form af støtte til sharialovgivning eller antidemokratiske tiltag? Eller vil vi stå fast på vores værdier? Det er nok meget godt, at vi har fået en anledning til at tage de her ting op. Alt for mange har haft politisk korrekte meninger, som har trivedes i SF og hos de radikale om det multikulturelle samfund," siger Niels Egelund.

I fremtiden bliver der formentlig behov for at åbne Danmarks grænser af hensyn til arbejdskraft-ressourcerne. Samtidig er knap hver tiende barn i en dansk børnehave i dag af anden etnisk herkomst end dansk.

Det skærper behovet for, at politikerne tager debatten om, hvilke værdier, man ikke vil gå på kompromis med, mener Egelund:

"Man kan ikke bevare sammenhængskraften i et land, hvis et væsentligt mindretal ønsker, at vi skal leve efter sharialovgivningen. Vi er nødt til at have en basal diskussion om, hvilke værdier, der skal gælde i Danmark," siger Niels Egelund.

Hos Socialdemokraterne vil man bruge foråret til både at markere værdikampen - og at stille de redskaber til rådighed, som i praksis kan gavne integrationen. Herunder at sikre uddannelse til alle unge af anden etnisk herkomst end dansk.

"Vi skal gøre en kraftanstrengelse i integrationsindsatsen. Vi vil vise, at vi kan overholde vores del af aftalen - for eksempel i form af praktikpladser. Vi skal sige, at vi har nogle demokratiske frihedsrettigheder, som ikke er til debat. Men at vi vil stille alle muligheder til rådighed for, at man kan tage en uddannelse, få et job og skabe sig personlig succes i livet. Til dem, der så siger, at de hellere vil leve i et islamisk samfund med helt andre værdier, må vi stille det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor de så er i Danmark," siger udlændinge- og integrationsordfører Henrik Sass Larsen.

Helle Ib er politisk kommentator ved Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu