Læsetid: 3 min.

'Vi skal værdsætte folk som Prins Henrik'

Selv højtuddannede og berejste danskere er dårlige til at inkludere udenlandske kolleger, viser undersøgelse. Vi må lære at værdsætte baggrunds-bevidste udlændinge som Prins Henrik frem for integrations-forhippede som Alexandra, mener ekspert
23. januar 2007

De fleste veluddannede danskere har en selvopfattelse af at være tolerante og åbne over for fremmede. Men når det kommer til stykket, så oplever mange udenlandske vidensarbejdere deres danske kolleger som uinteresserede, fordomsfulde og endda grove. Danskerne skal for at klare sig internationalt lære at påskønne diversitet i samme grad som canadierne og amerikanerne gør i dag.

Opfordringen kommer fra Heidi Rottbøll Andersen, der gennem mere end 20 år professionelt har beskæftiget sig med danskernes møde med udlændinge.

"Vi har så travlt med, at udlændinge skal blive ligesom os. Tag f.eks. Prins Henrik, hvor tit bliver der ikke gjort grin med hans måde at tale dansk på? Men i virkeligheden burde vi jo værdsætte ham mere end Prinsesse Alexandra, der lynhurtigt har lært dansk og tilegnet sig vores normer for påklædning og opførsel," siger Rottbøll Andersen og forklarer:

"Prins Henrik insisterer på noget af det bedste fra fransk kultur som poesien og gastronomien. Og han besøger jævnligt sin franske vingård. Den kombination af, at han passer sine pligter i Danmark samtidig med, at han holder fast i sin identitet, kan vi lære og blive inspireret af."

Her taler vi dansk

Prins Henrik er langt fra den eneste med udenlandsk baggrund, der bliver grinet af eller hånet.

Ifølge en ny undersøgelse - The Expat Study 2006 - mener kun fire ud af ti udenlandske vidensarbejdere, at deres danske kolleger udviser tolerance og respekt for andre kulturer.

Det billede kan Rottbøll Andersen nikke genkendende til. Som direktør for konsulentfirmaet Living Institute, der hjælper udlændinge og danske virksomheder med at overvinde kulturbarrierer, møder hun ofte frustrerede, udenlandske medarbejdere.

"Der er store virksomheder, hvor en tredjedel af de ansatte er udlændinge. Alligevel er alle menuoversigter og så videre i kantinen på dansk; de danske kolleger taler dansk ved bordet, og nogle laver sågar grin med udlændinge. Jeg taler jævnligt med vidensarbejdere, der oplever danskerne som grove og arrogante," siger Rottbøll Andersen.

Hun arbejdede i en periode som manager på B&O i Struer, hvor der blev ansat en italiensk specialist.

"Han blev hele tiden af danskerne sat i bås som italiener frem for at blive mødt som den person, han er. Jeg tænkte, at 'han bliver da sindssyg, hvis det her fortsætter.' Det gjorde han heldigvis ikke, men hans kone rejste hjem efter en måned, for hun kunne ikke holde det ud."

"Danskerne bør være bedre til at se uden om hudfarve og kulturbaggrund. Det er de gode til f.eks. i USA og Canada."

Ifølge Expat Study 2006 bliver fire ud af ti vidensarbejdere negativt overrasket over danskernes lukkethed efter ankomsten til landet. Det er endnu flere, end da den seneste undersøgelse blev lavet i 1998. Rottbøll Andersen siger:

"Vi har en ret lukket kultur. Tag f.eks. erhvervslivets top, hvor vi har en af de mest homogene i EU. På direktionsgangene sidder stort set kun danske mænd, der har gået på de samme skoler, og som er tilbøjelige til at 'klone' sig selv, når der skal findes nye chefer. Udlændinge og kvinder er der meget, meget få af."

Storhedsvanvid

Manglen på åbenhed og den kluntede omgang med udlændinge har ifølge Rottbøll Andersen flere forklaringer.

"Det skyldes nok en blanding af gigantiske mindreværdskomplekser og storhedsvanvid. De fleste danskere er meget bevidste om, at de kommer fra et lille land, som har opfundet Janteloven, og mange mener, at vi er lidt nogle bondejokkere, der spiller bingo. Samtidig underholder vi gerne længe udlændinge om H.C. Andersen, højskoler, design og andet, vi elsker at bryste os af."

For at gøre omgangen med udlændinge mere succesrig anbefaler Rottbøll Andersen virksomheder at lave skriftlige normer.

"Eksempelvis kan man insistere på, at alle møder med udenlandsk deltagelse foregår på engelsk, og at referaterne udarbejdes på engelsk. Hvis man overlader den slags til medarbejderne selv, så går det tit galt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her