Programmet på SPOT Festival i Århus er altid tæt pakket. 100 koncerter på to dage. Man er tvunget til at prioritere. Glæden var derfor stor, da denne SPOT-deltager opdagede, at der lå en lang række liveoptagelser fra festivalen på DR's hjemmeside. Måske kunne man så her høre det, man var gået glip af. For eksempel hvis man nu af uforklarlige årsager var havnet ved det mildt sagt skuffende Beta Satan i Ridehuset og derfor ikke nåede en-kvinde-electronicafænomenet Band Ane på Filur-scenen. Eller hvis man blev fanget af festrockerne i The Fashion på vej ned til koncerten med Peter Laugesen og Singvogel og aldrig kom videre. Kunne det passe, at DR havde fanget det guld, der var smuttet ud mellem fingrene? Nej, DR har af en eller anden grund valgt at optage de koncerter, som man nedprioriterede netop fordi, at dem skulle man nok rende ind i et andet sted i festivalsommeren: Alphabeat - det storhittende 80'er-glade fødselsdagsband fra Silkeborg, Spleen United - barometeryndlinge med storbydepressioner, Bli' Glad - Peter A.G-wannabees, U$O - hurtigsnakkeren fra 8210.
Fair nok, DR kan ikke dække alle koncerterne, men udvælgelsen får én til at overveje om redaktionen troede, de var til Nibe Festival.
SPOT Festival handler netop om, at man vandrer rundt og opdager ny musik, man ikke vidste, man gik og manglede. For eksempel århusianske Marybell Katastrophy eller det bevidsthedsudvidende Speaker Bite Me eller svenske Love Is All. Den type koncerter, man ikke render ind i alle steder.
Hør dem til byfesten
Det er ikke det billede, man får, hvis det første møde med SPOT Festivalen sker gennem DR's musiksider. Og det er en skam, for hvis man går så langt som til at lede efter liveindspilninger på DR's hjemmeside, er der en god chance for, at man netop leder efter nye oplevelser og ikke dem, man havde til byfesten i forrige weekend. Man ønsker at blive udfordret og overrasket. Ønskede man det andet, kunne man jo bare tænde for P3.
Der er et par navne blandt de 10, som man ikke finder på danske festivalplakater. Det er en mærkelig prioritering set i lyset af, hvilken type arrangement SPOT Festivalen er. Men DR skal alligevel have den ros, at de i det mindste har set potentialet i norske The Lionheart Brothers og svenske Forest & Crispian, som gav meget overbevisende koncerter. Forest & Crispian var især veloplagte. Iklædt rød/hvid jakkesæt gav de en koncert med god energi i orglet og en meget udadvendt optræden, der kom ud over scenekanten i en sådan grad, at det også er blevet fanget på DR-optagelsen.
Man kan ikke sige det samme om de danske bands, som DR har udvalgt. Måske har rutinen allerede bidt sig for hårdt fast. The Kissaway Trail og Moi Caprice skal ikke spille for livet, som mange af de andre bands på SPOT har det som om de skal. Som om dette er deres ene store chance. Den energi kunne DR have fundet, hvis de havde bevæget sig lidt væk fra det forventede.
Men ok, sådan som DR prioriterer musikken på budgettet, skulle man måske bare være glad for, at de overhovedet var til stede på dansk musiklivs vigtigste festival.
* Lyt til Live: www.dr.dk/musik/lyt_til_ live
