Kan man være for god til denne verden? Ja selvfølgelig, sådan som den ser ud p.t. og selvfølgelig så også et absurd spørgsmål. Men det falder mig ind, da jeg hører, at Finn Abrahamowitz pludselig er død. For ja, han var virkelig en god mand. Måske for god.
Et eksempel: Som romanforfatter skrev han bl.a. en fin lille én om Herman Bangs tid i eksil i Paris, Smertens mester. Jeg var hans redaktør på Gyldendal dengang midt i firserne, og ved første manuskriptlæsning mente jeg nu nok, at Finn forsvarede Bang lovlig meget.
"Du må ikke være for god," sagde jeg: "Det bli'r der ikke en god roman ud af." "Åh ja," sagde Finn: "Vi må ha' kål på Flinke Finn. Han har altid været mit problem."
Finn Abrahamowitz løste 'problemet' med den overdådige imødekommenhed - som dog også kunne udløse voldsomme modudbrud - ved at være sin egen herre i lange perioder af livet. Forfatter til fiktion og fagbøger, foredragsholder, oversætter og anmelder. Men han var i næsten lige så lange perioder en fremragende teamspiller især i højskoleverdenen. Hans tid som lærer på Krabbesholm Højskole i Skive i 70'erne og 80'erne er legendarisk for de mange elever, han tiltrak med sine forståelige indføringer i psykologi og psykiatri.
Selv elskede han lige så højt drama-timerne, hvor han instruerede elever, gerne i Holberg, og de besøgte ham stadigvæk privat, hans Hieronimusser, Henrikker og Perniller. Hans yndlings-Pernille, Jane, giftede han sig oven i købet med i 1983, og de havde såmænd besøg af gamle medspillere, da han i morges døde i haven ud til Limfjorden.
Han blev også højskoleforstander. En succesfuld og til sidst krigerisk tid på Ubberup ved Kalundborg 89-95, hvor han fik rettet økonomien så fint op, at der blev råd til favoritprojektet; restaureringen af Bindesbølls fine gymnastiksal.
Flygtede til Sverige
På Information er han også legendarisk. For 30 - tredive! - års anmelderi af psykologi og psykiatri. I 70'erne og 80'erne den eneste avis, der tog området seriøst, og så på Finns måde, hvor alle kunne forstå, hvad han skrev, selv om han jo vidste alting.
Finn Abrahamowitz blev født i 1939 på Frederiksberg. Hans far var jødisk skræddermester, og hans mor ikke-jøde. Så jøde er han ikke rigtigt, og ikke udøvende endsige troende, men han havde kulturen med sig og måtte også med i eksil i Sverige under krigen, fragtet over Øresund af de berømte fiskerbåde. Han har med stor kærlighed og glæde skrevet om sin barndom og familien - f.eks. i det eneste opførte skuespil Flugten 43 og erindringerne Da jeg var lille var Danmark stor.
Hans første valg var nu ikke litteraturen. Finn ville være kunstmaler og tog til Paris for at blive det. Hvor er det skrækkeligt, at han ikke fik skrevet den bog om Paris og om 'bohemen' i København omkring værtshuset Drop Inn, hvor alle havde mange talenter og store ambitioner, og flere nu også lykkedes - blandt malerne venner fra dengang, Steffen Jørgensen og Per Arnoldi. (Finns arbejdstitel til bogen var Finn fem fejl!).
Finn debuterede i stedet som forfatter i 1966 med romanen To døgn otte måneder efter. Læste litteratur og psykologi ved Københavns Universitet, inden højskolegerningen og lange orlover til at skrive delte hans år.
Hans fiktioner er ikke så kendte, som de fortjener at være. Hans romantrilogi om skizofreni, Tæt væk, Langt hjem, Ind mod (1976-79), var et hit og stadig noget af det fineste om sygdommen, der kan læses og fås forstand af.
Jeg var redaktør i Samlerens Bogklub, som også udsendte dem, og ved derfor, at de lå på klubbens top-ti liste over alle tiders bedst solgte - den bedste af de tre kun overgået af Dea Trier Mørchs Vinterbørn!
Blandt fagbøgerne har flere været markante succeser. Indføringen for hvem som helst i psykiatri og psykologi: Det handler om mennesker, de store biografier Grundtvig. Danmark til lykke (2000) og Jesus. En biografi (2002). Finn skrev også om Freud og Jung og depression og hypnose og meget mere.
Finn Abrahamowitz var multi. En god mand er død fra os. Vi, som kendte ham, vil savne en ven. Et stortalent for venskab og kærlighed. I andre vil også savne ham, selv om I måske ikke ved det. Gå på biblioteket eller hos boghandleren og find ud af det.
