Læsetid: 6 min.

Om at være socialist før syndefaldet

Udadtil prøvede SUF at optræde som principfaste forkæmpere for socialismen i Danmark, men i realiteten var vore første år præget af spontane indfald. Vi morede os udmærket, selvom det idag er svært at forklare, hvad det altsammen havde med venstreorientering at gøre
16. juli 2005

I sin fortrinlige beskrivelse af Socialistisk Ungdoms Forum/SUF's historie i www.leksikon.org omtaler Ole Thorbek en løbeseddel, der formentlig stammer fra 1962, og som var beregnet på at håne Hjemmeværnet. Teksten til dette skrift - som Thorbek betegner som "en for SUF karakteristisk løbeseddel" - består af 10 udtalelser: "Er De tøffelhelt, så dø med støvlerne på," lød én af dem. En anden rummede de bevingede ord: "Fik De klø som dreng, så tag revanche nu." Man havde vel læst Morten Nielsen. Der var som sagt otte yderligere påstande om søndagsmorderne, men de var ikke nær så gode som de oven for citerede.

Når jeg husker dette så nøje, hænger det sammen med, at netop denne løbeseddel formentlig er det første skrift fra min hånd, der har vundet udbredelse uden for den nærmeste familie samt dansktimerne på Horsens Statsskole. Den blev til i det tidlige forår 1962 på SUF's kontor i Åbenrå 26, 4. sal over gården, København K., hvor vi havde to sparsommeligt udstyrede lokaler. Medforfatter var SUF's første formand, stud.mag. Ole Norling-Christensen.

Den famøse løbeseddel skulle i øvrigt få skæbnesvangre følger. Et par år senere skete det nemlig, at chefen for Jyske Dragonregiment i Randers, oberst C.G. Schöller, under sin tale til en forældredag på kasernen havde kaldt modstandere af NATO - hvortil SUF'erne unægtelig hørte - for landsforrædere. Det fik medlemmer af forretningsudvalget til at stævne obersten for injurier. Uheldigvis kunne Schöllers advokat i retssalen fremvise en kopi af løbesedlen som et eksempel på, hvad vores lille organisation selv kunne finde på, og nu kom vi og ville have en patriot dømt for sin fædrelandskærlige indsats.

Schöllers sagfører havde unægtelig en pointe, og obersten blev da også frikendt.

Som disse udisciplinerede tildragelser røber, var det ikke klare mål, omhyggelig planlægning eller eftertænksomhed, der prægede Socialistisk Ungdoms Forum. Og selv om vi officielt så ned på al slags principløshed, slaphed og slendrian, var vi i praksis præget af den ideologiske afvigelse, der få år senere blev fordømt som 'spontanisme'.

Alene navnet Socialistisk Ungdoms Forum antyder, at vi ikke ønskede at være en politisk ungdomsorganisation som alle de andre. Ikke noget med 'forbund' her. Det lød alt for velorganiseret. Vi ville være et åbent forum, hvor ungdommen kunne komme direkte fra gaden og kaste sig ind i kampen for socialismen. Og det skulle være en blød socialisme - helt i SF-formanden Aksel Larsens ånd. Og selv om vi hurtigt blev SF's ungdomsorganisation, holdt vi fast ved vores politiske og organisatoriske selvbestemmelsesret.

Vores holdning fremgik tydeligt af udtalelsen fra SUF's første landsmøde den 14.-15. oktober 1961. Vi gik mest op i atomvåbnene og prøvesprængningerne, som jo også havde vist sig at kunne engagere store dele af ungdommen i de såkaldte påskemarcher. Andre emner, som vi tillagde afgørende betydning, var modstanden mod Franco, støtte til motorvejsbyggeriet i Titos Jugoslavien, kampen mod Craven A-cigaretter, som vi antog indeholdt tobak fra Sydafrika, og mod reklamer og popmusik. Især reklamer og popmusik (det var før Beatles fik vendt rundt på forestillingerne) betragtede vi som den direkte vej til fortabelsen, næsten lige så farlige som de atomvåben, vi frygtede allermest.

"Vi lever i en tid, der internationalt præges af atompaddehattens dødsskygger," hed det i den politiske udtalelse fra det første landsmøde. Socialismens nødvendighed udledte vi - på helt moderne vis - af vore følelser og ikke af nogen dybere samfundsanalyse: "Vi føler, at den moderne socialisme er vejen frem for Danmark og ungdommen. Vi er trætte af forældede doktriner og partimaskineri. Vi vil i stedet have en åben og fri debat om tidens problemer. Socialismens ide er så rigtig og stærk, at vi netop gennem fri debat, også med vore modstandere kan må frem til målet: et socialistisk Danmark".

Det første landsmøde blev afholdt på Christiansborg, hvortil jeg var kommet fra Horsens i mit søndagstøj og med slips. Selv om jeg herved havde røbet mit dybe ukendskab til hovedstadens socialistiske kultur, opnåede jeg det fjerdehøjeste stemmetal til landsledelsen, og endnu bedre gik det året efter, hvor jeg kom ind på andenpladsen, kun overgået af en ret vild revolutionær provokatør og eventmager, Kasper Neergård. Det var den slags folk, vi så op til.

Vi var i det hele taget en blandet flok, der var parat til lidt af hvert, blot det ikke var for kedeligt. Vores forankring i 'arbejderklassen' var det småt med. Den første landsledelse rummede ganske vist både en gartner, en fotograf og en leverpostejbager, men de forslog ikke meget ved siden af alle gymnasieeleverne og stud.mag.'erne, og leverpostejbageren måtte hurtigt trække sig ud af det socialistiske arbejde, efter at han var kommet i spidsen for en hel leverpostejfabrik.

Marxisme blev der talt en del om i disse første år af 1960'erne - specielt på vore sommermøder, der fandt sted i folketingsmedlem Morten Langes store sommerhus ved Elsehoved Strand på Fyn. Men vi vidste ikke meget om det. For mit vedkommende blev der først for alvor taget hul på teorien, da den senere så kendte historiker Bent Jensen i slutningen af 1963 fik mig lokket med til en studiekreds om Karl Marx's ungdomsskrifter, som Villy Sørensen havde udsendt året forinden. Her tænkte vi så det knagede over fremmedgørelsen, ideologiens funktion og den materialistiske historieopfattelse, men så langt nåede SUF ikke de første år.

Dog fornemmede vi, at andre i den folkesocialistiske bevægelse var mere avancerede. Det gjaldt bl.a. den fremtrædende SF'er Preben Wilhjelm, som på et møde på Elsehoved mandag den 6. august 1962 sagde, at vi godt kunne glemme alt om at indføre socialismen via stemmesedlen. Ved frie valg ville vi aldrig få flertal, men 15 procent af stemmerne var også rigeligt til, at vi tog fat på samfundets socialistiske omdannelse. Ingen af os havde mod til at spørge den stålsatte mand, hvordan omdannelsen så skulle foregå.

Desuden var vi selv ganske optimistiske, for vi havde utvivlsomt historien - selve tidsånden - på vores side. Derfor var det også en rigtig kold afvaskning, da SF ved folketingsvalget den 22. september 1964 faldt fra 6,1 procent af stemmerne til 5,8 og tabte et mandat i Folketinget. Det tydede unægtelig på, at socialismen havde lange udsigter, selv om vi fulgte Preben Wilhjelms metode.

Når jeg husker dette folketingsvalg så nøje, skyldes det den valgfest, som SF's Århus-afdeling havde arrangeret i et forsamlingshus i byens nordlige udkant. Efter adskillige gravøl havde min nære ven, forfatteren Henning Mortensen, stablet en masse stole op oven på et bord, hvorefter han gentagne gange venligt og roligt bad mig kravle op på toppen af denne vakkelvorne pyramide, hvilket jeg afslog. Mortensen har muligvis ønsket at demonstrere, hvordan det ville gå med partiet. Eller også har han bare været fuld.

Nej, hængehoveder var vi ikke. Tag f.eks. SUF's første kasserer, der bestyrede en landsindsamling til fordel for det undertrykte spanske folk. Den indbragte over 21.000 kr. - mange penge dengang - som kassereren dels anvendte på whisky, dels på en ferietur til Spanien, hvilket indbragte ham et års fængsel i Københavns Byret. For andre blev SUF en gennemgangslejr på vejen til mere bestandige holdninger og organisationer. Selv endte jeg i slutningen af 1960'erne hos trotskisterne. Mange blev maoister. Flere af de senere medlemmer af Blekingegadebanden havde også været inde og vende hos SUF.

Jo, i første halvdel af 1960'erne var SUF et levende sted. I hvert fald for os, der levede med. Hvad vore aktiviteter havde med venstreorientering at gøre, er en ganske anden sag. Men det samme kan jo siges om næsten alle dem, der i dag kalder sig venstreorienterede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu