Læsetid: 4 min.

Et værre griseri

Svineri. Når danske vognmænd og landmænd forener sig, er der ingen grænser for, hvor meget de griser sig til
7. april 2007

Når danske vognmænd og landmænd forener sig, er der ingen grænser for, hvor meget de griser sig til

Svin optager danskerne for tiden. I sidste uge var det general Helsø, der gik i flæsket på de estiske vildsvin, hvilket fik frikadellen til at sætte sig på tværs i halsen hos flere politikere, og i denne uge var det så de gode danske grisebasser, der var på alles læber.

Et indslag i TV-Avisen kunne nemlig vise, hvordan Peter Ottesen - en "driftig, fynsk vognmand", som DR spidst betegnede ham - fragtede hundredvis af danske grise fra Danmark til Rusland på en måde, der kunne få enhver kødelsker til for altid at lægge ribbensstegen fra sig. 127 timer og 2.700 kilometer i en lastbil i flere etager uden et eneste længere grisehvil undervejs, den var svær at kapere for dansken. Ikke mindst, da det kom frem, at grise-Ottesen faktisk allerede havde fået frataget sin tilladelse til at transportere dyr og havde fået krejlet sig til en polsk transportlicens.

"Den mand skal stoppes. Han griner jo så højt, at det bliver til et væg-til-væg-grin," tordnede Ole Arentoft fra Brønshøj i Jyllands-Posten og blev bakket op af Tage Anker Sørensen fra Thisted, der i B.T. konstaterede:

"Reglerne for transport af levende dyr skulle være etik, men er blevet butik. Landbrugets motto i den her sag må være 'så meget som muligt for så lidt som muligt'."

Dyrevelfærd

Nu er det jo ikke første gang, at dansk landbrug optræder i medierne med eksempler på, hvordan det står til med den danske dyrevelfærd anno 2007. Og sympatien med de danske grisemagere er da også ved at være tyndslidt, selv hos den mest landmands-glade del af befolkningen. Så udmærket understreget af Jens Ove Christiansen fra Højbjerg i Århus Stifttidende:

"Hidtil har jeg ment, at bønderne var et forfulgt folkefærd, der blev chikaneret af byboere, der flyttede på landet. Tænk, at det lugtede fælt fra grisefarme og gylleudspredning. Landbruget blev jagtet på grund af for megen påstået kvælstofudledning i eksempelvis Mariager Fjord. Men efterhånden er sympatien svundet ind."

Nej, det ser ikke godt ud for det tidligere så stolte erhverv. Nu er en landmand ikke længere landmand, i folkemunde er han blevet til en 'svineproducent' eller sågar 'svinebaron'. Næppe titler, der får en til at ranke ryggen, vel særligt ikke når tidens bonusord, dyrevelfærd, som regel er det næste ord i sætningen:

"Hvad med de danske svinebaroner, har de slet ingen sans for dyrevelfærd, eller er det et fremmedord?" som John Bosbeck fra Oksbøl bemærkede i Ekstra Bladet.

Men de giver ikke så let op, de danske grisebassebaroner. I et forsøg på at komme sine kolleger til undsætning blandede formanden for Danske Slagteriers bestyrelse, Bent Claudi Lassen, sig eksempelvis i debatten. Det skulle han nok ikke have gjort.

For mens landets svinebaroner stod i gylle til navlen, understregede Claudi Lassen på sin egen dynamiske facon, hvor galt det står til i den branche, da han forsøgte at undskylde transporterne med, at de var foregået i "god tro". God tro vil i den verden sige, at man ikke vidste, at dyrene ifølge EU's regler for dyrevelfærd skal have mindst to døgns hvile på så lang en rejse. Almindelig sund fornuft, endsige anstændighed, er tilsyneladende ikke noget, der trives i det danske svinemiljø.

Om det var kommentarer som Bent Claudi Lassens, der fik Arne Jørgensen til at gribe pennen er uvist, men hans hilsen i Fyens Stifttidende var svær at tage fejl af - selv for en mand, der spreder lige så meget gylle som Claudi Lassen: "Det almindelige svins skæbne er at ende på slagteriet. Ofte efter et plagsomt liv og en sidste lang og pinefuld transport dertil. Men ikke alle svin deler denne skæbne. Desværre drejer det sig netop om de oversvin, der er skyld i dyrplageriet."

Sæt svinene på en lastbil

Så var der mere selvransagelse at spore hos lederskribenten på Kristeligt Dagblad, der i en lettere højstemt tone talte om både vrede og skyld.

"Midt i vreden er det værd at overveje, hvad de 'svinske' dyretransporter er et symptom på. Det kunne for eksempel være, at vi har fået et forkvaklet forhold til mad." Sikkert ikke forkert. Men det er nu sjovere at skyde på landmændene.

Politisk var der naturligvis også forargelse. SF's landmand på tinge, Kristen Touborg, slog på ravklingende vestjysk fast i Radioavisen, at hvad dansk landbrug foretager sig, er fup og fidus, og Lene Espersen kaldte transporten for hamrende ulovlig. Morten Messerschmidt, MF for Dansk Folkeparti, mente derimod slet ikke, at det var svinebaronernes skyld, at danske svin blev behandlet som, ja som svin. Skurken er - ta-dah! - EU: "Sagen om den uacceptabelt lange dyretransport er helt symptomatisk for, hvad der næsten altid sker i EU: Nemlig at andre landes ringe standarder går ud over Danmarks langt mere progressive regler. Det er EU, der åbner mulighed for, at hensynsløse vognmænd kan omgå de danske regler ved at få licens i et land, som har meget dårligere regler på området."

Heldigvis beroligede Messerschmidt os lidt senere i samme læserbrev - han er på sagen.

"DF har nu rejst sagen over for EU-Kommissionen, og svaret vil uden tvivl afdække, at EU står magtesløst på dette område."

Messerschmidtsk Erasmus Montanus-logik plus Messerschmidtsk handlekraft - det kan vist kun give et minus-resultat.

For Carl Hansen fra Frederiksberg var sagen dog ikke så indviklet. Han mente som flertallet, at griseriet havde en årsag, og han havde også et forslag til, hvordan problemet kunne løses:

"Hvornår indser myndighederne, at det eneste, der nytter, er at sætte slagteriformand Bent Claudi Lassen og formanden for Danske Producentsvin, Torben Poulsen, på en lastvogn i samme tidsrum og eventuelt måle deres velbefindende, når målet nås - hvis de overhovedet er i live?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her