Læsetid: 5 min.

'Det værste var løgnen og med den ensomheden'

I 10 år holdt de enarmede tyveknægte Carsten Karholt i et jerngreb. Han nåede at spille knap 800.000 kroner op, inden det hele en dag pludselig blev for meget
27. oktober 2006

Det er en almindelig arbejdsdag midt i juni 2002. Produktdisponenten på VVS-grossist A&O Johansen i Albertslund har meldt sig syg. Ikke at han fejler noget. Der er bare noget, der er vigtigere. Noget, han bliver nødt til at lyve om. Som så mange gange før.

På vej ind til Funhouse i Glostrup Storcenter hæver han som sædvanlig penge i Jyske Bank, og klokken lidt i 10 kan han sætte sig tilrette ved en af de mange blinkende automater med roterende valser af dollartegn og kirsebær.

"Den dag spiller jeg på mere end én maskine, og pludselig begynder jeg at vinde. 4.000 kroner, tror jeg. Men jeg bliver ikke glad. Det hele er med ét blevet ligegyldigt. Det er lige som om, jeg har været frosset ned og pludselig vågner til en anden virkelighed. Tårerne begynder bare at trille ned ad kinderne på mig, og jeg tror dårligt nok, jeg får pengene med mig, inden jeg forlader stedet. Dér bliver jeg klar over, at jeg er kommet for langt ud."

Sådan beskriver Carsten Karholt sin sidste dag som ludoman. I alt blev det til 10 år og et tab på omkring 800.000 kroner. Men de tabte penge er den mindste pris, han har måttet betale for sit spilleri, fortæller han.

Det kræver energi at styre løgnen

"At være ludoman er meget tabubelagt, det er lidt lige som med alkohol og stoffer - det er ikke noget, man synes er skide sjovt at reklamere med. Derfor forsøgte jeg at skjule det med en masse løgne, som førte til en masse ensomhed".

Og Carsten Karholt var dygtig til at holde facaden. Derfor opdagede hans daværende kæreste aldrig noget, lige som vennerne heller ikke fattede mistanke.

"Jeg var god til at have en kendt og en skjult tilværelse. Og jeg var vanvittig god til at lave undskyldninger. Derhjemme sagde jeg for eksempel, at jeg lige drak en sodavand med gutterne efter fodbold. Og til fodbold sagde jeg, at jeg skulle skynde mig hjem. På den måde havde jeg købt mig et par timer til at spille i".

De mange løgne blev dog hurtigt en forbandelse, fortæller han. For eksempel forhindrede de ham i at være sammen med alle sine venner på én gang:

"Hvis du har et hav af løgne, så er det jo ikke de samme løgne, du bruger alle steder. Derfor inviterede jeg aldrig til fødselsdag, for jeg kunne ikke risikere, at mine venner begyndte at møde hinanden: 'Nå, jeg kan forstå I var i byen med Carsten i fredags!' 'I fredags? Jeg var sgu ikke sammen med Carsten i fredags'. Det ville have slået hul i mit net af løgne," siger han og uddyber:

"Det blev mere og mere kaotisk, og jeg blev mere og mere isoleret, for jeg skulle hele tiden finde på og holde styr på, hvem der vidste hvad. Det brugte jeg en helvedes masse energi på. Det eneste, jeg ikke havde lyst til, var at vågne op til virkeligheden og se, hvad jeg havde gang i. Så jeg gik i stedet ned og spillede," fortæller han.

Mig mod maskinen

Som for så mange andre ludomaner startede også Carsten Karholts spillelidenskab med en hurtig gevinst. Det var som 18-årig i en automat på en bar i Aalborg, hvor han aftjente sin værnepligt. Pengene mistede dog hurtigt betydning for Carsten Karholt og snart var det ikke længere drømmen om den helt store gevinst, der trak.

"Det blev meget hurtigt et spørgsmål om at opleve spænding og om at gøre noget, som jeg et eller andet sted godt vidste, var forkert. Og med tiden udviklede det sig vel nærmest til et slags 'mig-mod-maskinen-kompleks': Jeg måtte liiige spille igen, for det kunne jo ikke passe, at den blev ved med at slå mig. Jeg måtte kunne vinde over den. Den måtte tabe på et eller andet tidspunkt," fortæller han.

Og en dag blev det bare alt sammen for meget:

"Jeg tror egentlig jeg blev bange. Jeg var kommet så langt ud i mine historier, at jeg dårligt kunne se mig selv i spejlet om morgenen. Jeg stod ved en skillevej: Enten måtte jeg finde ud af, hvordan jeg kom ud af det her - eller også måtte jeg indse, at min kæreste ville forlade mig, og at jeg ville isolere mig mere og mere. Og alle de her ting kogt sammen betød, at jeg kom til den konsekvens at: 'jeg er sgu mere værd end det her'," fortæller han.

Samme dag, som han kom grædende tilbage fra spilleautomaterne i Funhouse, lagde han kortene på bordet over for sin familie. Han ringede også til Center for Ludomani i Odense - et behandlingscenter for spilleafhængige. Et par uger tidligere havde han fundet deres telefonnummer frem, men havde ikke haft modet til at ringe til dem. Den beslutning tog han nu.

"Jeg ringede til deres hotline og talte med en behandler. Men i stedet for at tale lige ud af posen bagatelliserede jeg mit problem - indtil behandleren afbrød mig og sagde: 'Hvis det er et problem for dig, er det et problem for os'. Så var der lige som taget hul på det og jeg behøvede ikke være flov over det længere," siger han.

I august måned samme år begyndte han sit behandlingsforløb på centret, og i dag er den 33-årige Carsten Karholt helt kureret. Han spiller ikke mere - eller rettere: han er ikke længere besat af at spille.

"Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde stået på en grill bar og smidt en tyver i en automat siden. Men det er slet ikke i det omfang, som det var tidligere. Behandlingen på Center for Ludomani er pænt hård, forstået på den måde, at man tager nogle beslutninger, som man lever med bag efter. Desuden får man analyseret sine motiver for at spille, så man kan bruge den viden forebyggende. Derfor er jeg ikke blevet fanget af at spille siden. Det er slut," fortæller Carsten, som i dag er far til et barn på et år og venter på nummer to. Han har beholdt sit job som produktdisponent - og så er han blevet gift. Dog med en anden end sin daværende kæreste.

"Når man kryber til bekendelse er det klart, at man får udstillet et tillidsbrud. Der kommer en masse løgne op til overfladen, som belaster forholdet. Så det holdt ikke. Men jeg er startet på en frisk, og min nuværende kone ved alt om, hvad der skete dengang."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her