Læsetid: 7 min.

Det værste er det, der sker med folk

Fremtidstroen og fornemmelsen for ret og uret smuldrer i det nødstedte Basra, siger iraker efter besøg i hjembyen
23. juni 2006

Ali Diwan er født og opvokset i Basra i det sydlige Irak. Som 19-årig flyttede han til Bagdad, hvorfra han i 1991 måtte tage flugten fra Saddam Husseins regime. Efter at være flygtet op gennem Europa kom han til Danmark, hvor han i 2000 blev bevilget dansk indfødsret. Ali Diwan bor i dag i Allerød, taler dansk og har netop fejret sin datters fine studentereksamen.

Men han har også netop været tilbage i Basra. Ali Diwan er bl.a. medlem af den irakiske menneskeretsforening i Danmark, og han vil gerne gøre sit til at fremme menneskerettighederne og civilsamfundets udvikling i det konfliktramte fædreland. Derfor har han været tilbage i byen i det sydlige Irak, hvor hans mor, hans søskende og anden familie stadig bor, og hvor de britiske og danske koalitionsstyrker stadig vogter sikkerheden.

"Det var et chok. Jeg var også tilbage i Basra i 2003 efter Saddam Husseins fald, og det chokerede mig dengang at se, hvor katastrofal situation var. Denne gang er chokket om muligt endnu større," fortæller Ali Diwan.

"Folk i Basra ved ikke, hvad der vil ske den næste time, det næste døgn. De er meget utrygge, de har mistet håbet, og det bliver værre dag for dag."

Gennem de seneste måneder er den engang så fredelige provins blevet centrum for vold, bombeattentater, grov kriminalitet, dyb korruption og religiøse og politiske fejder. Iraks premierminister Nouri al-Maliki erklærede for nylig en måneds undtagelsestilstand i Basra og sendte tusinder af irakiske soldater på gaden i håb om at få ryddet op og skabe ro og sikkerhed i byen med deres 1,6 mio. indbyggere.

Foreløbig har det ikke haft nogen mærkbar virkning. Tre dage efter meddelelsen om undtagelsestilstand dræbte en bombe 27 mennesker på en markedsplads i Basra. Dagen efter overfaldt bevæbnede mænd en moske, dræbte syv og bortførte ni. I forrige uge blev otte mennesker skudt ned, da revolvermænd fra kørende biler åbnede ild mod folk på gaden. Sidste fredag dræbte revolvermænd Yusif al-Hassan, ledende sunnimuslimsk præst i Basra, sådan som andre i maj dræbte en anden fremtrædende sunni-imam, Khalil Jaber. I sidste uge myrdedes også professor Qassem Yousuf Yaqub, afdelingsleder på universitetet i Basra. I tirsdags sprængte en selvmordsbomber sig selv i luften på et socialkontor, dræbte to kvindelige pensionister og sårede adskillige andre. Internationale medier taler om 100 dræbte i Basra i løbet af maj. For juni er der ingen opgørelser.

"Vold og mord begået af rivaliserende shiamuslimske grupper har et foruroligende omfang. Der er ingen tvivl om, at sikkerhedssituationen i Basra er blevet forværret som følge af de langtrukne regeringsforhandlinger," sagde chefen for den britiske mission, generalløjtnant Nick Houghton, da han i tirsdags aflagde rapport til det britiske parlaments forsvarsudvalg.

"Der hersker mafiøse politiske tilstande hernede," sagde den britiske kommandant i Basra, James Everard, til New York Times forleden. Og fra den danske lejr Camp Danevang uden for Basra skriver major Kristian Kold, chef for spejdereskadronen, i et nyhedsbrev:

"Der er flere gange den seneste måned fundet eller eksploderet vejsidebomber i områder, hvor der ikke eller kun sjældent tidligere har været problemer med dette. Der har været voldsomme stammefejder tæt på nogle af vore grupper, hvor morterer og panserværnsvåben har været anvendt, heldigvis uden at skade os eller andre styrker i nærheden."

"I en travl og hård hverdag, kan det for nogle til tider være svært at se lyset for enden af tunnellen," skriver major Kold.

Ingen retstilstand

Det er præcis det indtryk, Ali Diwan er kommet hjem med fra Basra.

"Der er mange mord og trusler, mange kidnapninger. Der er meget affald i gaderne, der er ikke noget velfungerende kloaksystem. Men det værste er det, der er sket med menneskene," siger han.

"Folk har mistet noget at tro på. De ser, at der ikke er nogen fungerende lovgivning og retstilstand. De hører, hvordan olieproduktionen fra de store felter ved Basra stjæles og eksporteres illegalt. Forleden blev 120 store olietankbiler fra Basra stoppet ved grænsen til Tyrkiet i det nordlige Irak. Kun 19 af dem havde ægte papirer, resten havde falske papirer som afslørede, at de var i gang med illegal eksport."

"I en sådan situation, hvor lov og orden er brudt sammen, begynder folk at acceptere selvtægt. Der er nogle dødspatruljer, der kører rundt i kendte Toyota-biler og dræber mennesker, og det er folk begyndt at godtage, fordi de ser det som udtryk for, at der dog er nogen, der udover en slags justits over for dem, der begår forkerte handlinger. En nabo til én i min familie blev dræbt, fordi hun efter sigende skaffede piger til koalitionens soldater. Det var folk glade for, og det er det, der har rystet mig mest: At retssagerne foregår i gaderne, og at mange mennesker ikke længere kan se, at det er forkert," siger Ali Diwan.

Vold og terror er i høj grad rettet mod Basras sunnimuslimske mindretal, men foregår også mellem shiamuslimske grupper indbyrdes i en eskalerende kamp om magten og oliepengene i provinsen.

Det i national sammenhæng lille shiitiske Fadilah-parti kontrollerer i dag provinsrådet og ønsker en autonom Basra-region med kontrol over de rige oliefelter. De på landsbasis større shiapartier SCIRI og Dawa, der har kontrollerende indflydelse i regeringen i Bagdad, ønsker at vriste magten fra Fadilah, mens en fjerde aktør, præsten Moqtada al-Sadrs Sadr-bevægelse med egen Mehdi-milits, forsøger at vinde indflydelse i befolkningen ved at profilere sig som den kompromiløse part, der vil smide koalitionen på porten og rydde op i, hvad der måtte være tilbage af sekulært forfald i Basra.

Ali Diwan deler den opfattelse, at det i høj grad er al-Sadrs militsfolk, der udøver selvtægt i gaderne for at fremstå som den faktor, der øver retfærdighed, værner om den islamiske moral og ikke samarbejder med, men tværtimod bekæmper besættelsesmagten.

"Og de har appel til mange mennesker, fordi folk håber på, at nogen vil rydde op i det kaos og den elendighed, der hersker."

Oven i det hele kommer Irans påståede indflydelse. Som mange andre mener Diwan, at Iran understøtter og stimulerer vold og terror i det sydlige Irak med det hovedmotiv at vise USA, hvad de kan løbe ind i, hvis de giver sig militært i kast med præstestyret i Teheran.

Ali Diwan mener ikke, den manglende sikkerhed er Basras alvorligste problem. Det, der er ved at få befolkningen til at give op, er den elendige økonomi og høje arbejdsløshed.

"Det er forfærdeligt for en mand uden arbejde at sidde og kigge på sine sultne børn uden at kunne gøre noget. Jeg mødte det i min egen familie. 10 personer, voksne og børn, sidder sultne og venter på, at maden skal blive sat på bordet. Og så kommer der noget, der er lavet på et par auberginer og nogle tomater med noget brød til. De ville jo gerne servere noget fint, når jeg efter flere år kom på besøg, men de kunne ikke. Det var meget hårdt at opleve. Og min familie har det langt fra værst."

Til den materielle nød og den nedbrydende lediggang kommer så volden og frygten.

"Min bror arbejder i det kontor under statsministeriet, der har til opgave at komme korruptionen til livs. Sammen med to kolleger har han ansvaret for indsatsen i fire byer i det sydlige Irak, herunder Basra. Den ene kollega fik for nylig en bombe sprængt uden for sit hus, den andens søn er blevet myrdet. Min bror er også blevet truet, men han vil ikke stoppe dette arbejde. Vi har forberedt vores mor på, at der en dag kan komme et ubehageligt budskab om min bror," siger Ali Diwan.

Institut for Menneskerettigheder har gennem længere tid samarbejdet med irakere i Basra-regionen om at udvikle ngo'er og styrke civilsamfundet. Projektleder Lis Dhundale siger, at de danske medarbejdere ikke selv kan opholde sig i Irak, i stedet har man samarbejdet fra Kuwait med bl.a. de irakere, der har drevet et ngo-center i Basra med en række civilsamfundsgrupper tilknyttet.

"Vi har været i stand til at holde det kørende længe, men inden for det sidste stykke tid har det ikke kunnet lade sig gøre. Situationen er sådan, at det er for farligt for de involverede at gå på arbejde. Sådan har det været en måned eller to," fortæller Lis Dhundale.

Ali Diwan vil gerne selv til Basra igen. Han har ikke opgivet håbet om at sætte projekter igang, der kan styrke civilsamfundet. Men hvornår, det kan lade sig gøre, og hvad han derved udsætter sig selv for, er ikke til at vide.

"Situationen for folk i Basra er, at de ikke oplever, at i morgen tegner bedre end i går. Samtidig er de bevidste om, at det nu er over tre år siden, de blev befriet," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her