Læsetid: 3 min.

Værter og gæster

21. april 2006

Den spejler, skærmen. Du sover, siger min i enhver forstand langt bedre halvdel, og det gør jeg måske, men ikke hele tiden. Hvor mange timer i træk kan man, med sin sunde fornuft i behold, tåle at se Claus og Pia og Anders og Marianne og Naser og Helle og Pia og Claus og Naser og Anders og Marianne og Pia og Pia og Pia og en sjælden gang Villy, før man endegyldigt falder i den helt store og allerdybeste søvn og så alligevel pludselig åbenbart er vågen, for man ser Mel Gibson trampe rundt i en majsmark midt om natten med en lommelygte, og af en eller anden grund ved man, at det er Bruce Willis, men hvad laver han der og - ikke mindst - hvad laver man selv ?

For man er der jo også, man er selv på skærmen. Man er med, og det siger sig selv, at sådan må det være.

Aliens

Det er mange forskellige mennesker, man på den måde i årenes løb har været sammen med. I den sidste lille uges tid for eksempel både Mahatma Gandhi, Morten Messerschmidt, C.V. Jørgensen og Judas. For ikke at tale om værterne, dem der inviterer os ind allesammen, som nu Kurt Strand, der på DR2 havde bidt sig fast i, at der står 80.000 job ledige på danske arbejdspladser, og hvad skal vi så gøre ved det.

I den anledning havde han inviteret beskæftigelsesministeren og en repræsentant for de venlige mennesker, der ville give os allesammen fast arbejde, hvis vi da allesammen ville have det. Den skarpe journalist, eller den venlige vært, spørger ikke om noget særligt. Sådan noget som hvad det nu lige er for nogen job, hvor de befinder sig henne i landet og den slags. Ministeren vil naturligvis presse de dovne arbejdssky i fast arbejde, fordi ellers vil de aldrig blive lige som os andre, f.eks. ham selv, men de arbejdsløse selv kunne sådan en vært som Kurt Strand næppe drømme om at invitere i studiet. De arbejdsløse er vor tids udstødte, de kasteløse kastebolde for globaliseringens vilde vinde, og næsten lige så dæmoniserede som muslimerne.

Flere aliens

Om 50 år er der ingen, der vil tro på, at sådan et menneske nogensinde har eksisteret, skulle Albert Einstein have sagt ved Mahatma Gandhis begravelse. Morten Messerschmidt er sikkert ligeglad. Han var gæst hos tidens lige nu hotteste værtspar, Adam og Asmaa, også de på DR2, og efter Deadline, hvor kun de arbejdsløse sidder og spejler sig, og han har næppe haft problemer, som den demokratiske muslim Naser Khader havde det, med at Asmaa ikke vil trykke en mand i hånden. Unge Messerschmidt har ikke skiftet mening om noget siden han var 10 år gammel, det har han selv sagt til DSB-Bladet, hvor han var månedens profil. Det fik han effektivt demonstreret også som gæst i netop dette program, der vel i nogen grad skylder den såkaldte Muhammedkrise sin tilblivelse. Men man skal altså se DR2, hvis man skal udsætte sig selv for den slags oplevelser, det er der, det sker, som ingen ser. I hvert fald kun os kasteløse, arbejdssky og på anden måde professionelle revolutionære, der forsøger at holde øjnene åbne for, hvad fremtiden måtte have på skærmen til os.

Er det os, C.V. Jørgensen engang kaldte "hjernedøde bønder på pedal steel og dobroguitar"? Han var emnet for kanalens temaaften nr. 500. Fem hundrede temaer, det er fandeme mange! Og ind imellem dem går Mikael Bertelsen rundt på gågaderne og spørger folk, hvad det betyder for dem, at DR2 nu bliver landsdækkende. Det er storslået fjernsyn. 10 til 20 sekunder, så kort at man ikke når at blive bedøvet af skærmens giftige dampe.

Og de svarer allesammen det samme: Ingenting !

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu