Læsetid: 4 min.

Et valg mellem pest eller kolera

Den politiske undertrykkelse i Iran vil fortsætte, uanset om det bliver den konservativt-moderate Rafsanjani eller den højrereligiøse fundamentalist Ahmadinezhad, der vinder præsidentvalget i dag
24. juni 2005

Der er en lighed mellem aktiemarkedet og Irans nuværende politiske situation: uanset hvor meget den falder, så ved man ikke om bundlinjen er nået eller ej. Iranerne skal til stemmeurnerne i dag, og så kan man spørge sig: Hvor dybt kan et land - politisk set - falde?

To mordere som kandidater er nået til anden runde i præsidentvalget i Iran. Den ene er Rafsanjani, som er blevet dømt ved en tysk domstol i 1997 pga. hans medvirkende rolle i drabet på fire iranske politikere i Berlin i 1992, den såkaldte Mykonoys-sag. Og den anden, Ahmadinezhad, en håndlanger, der begyndte sin politiske karriere i Evin-fængslet som ham, der affyrede det sidste skud mod de henrettede politiske fangers hoved - for at sikre sig at de var døde!

Den reformvenlige Mustafa Mo'ins femte placering kan kun tolkes positivt. For det første ville Mo'in sikkert have været en endnu større fiasko end Khataimi, da hans indflydelse som en ikke-gejstlig person ville have været endnu mindre end Khatamis. For det andet ville det splitte reformfløjen, hvis han blev valgt som præsident, da en del af denne for længst har opgivet regimet og kræver en folkeafstemning om Irans styreform. Mo'ins fiasko viser, at iranerne har mistet troen på, at præstestyret kan reformeres indefra. Efter USA's krig i Irak har de også mistet håbet om et evt. regimeskift udefra. Så nihilismen har kronede dage i Iran, især hos den yngre generation. En ny revolution synes fjern. Den idealisme, som bragte Khatami til magten i 1997, er nu skiftet ud med en kynisme, hvor alle vil tjene hurtige penge for at opnå et bedre liv i selve Iran eller i udlandet.

Ahmadinezhads andenplads ved valget var et klart varsel om, at de højrereligiøse traditionalister og fundamentalister vil give Rafsanjani kamp til stregen. Han repræsenterer bazari'erne, de gigantiske islamiske fonde (der står for ca. 60 procent af landets BNP dog uden at betale skat eller vise regnskab) og de traditionelle handelsmænd, typisk uden uddannelse, som anser moderniseringen af Iran, med eller uden udenlandske investeringer, som et onde, da de som traditionalister ikke evner at omstille deres kapital til andre virksomhedsgrene.

Dystre fremtidsudsigter

Den højremoderate Rafsanjani, som vandt valget i første runde, repræsenterer derimod teknokraterne, de statsejede fabriksledere, entreprenører og industrikapitalister. I hans periode som præsident i 1989-1997 igangsatte han en del privatiseringsprogrammer og prøvede at åbne Iran for udenlandske investeringer. Begge dele endte i fiasko. Korruption og et stort ressourcespild i denne periode medførte, at landet måtte optage lån på over 26 mia dollar. Det var også i denne korrupte periode, at han byggede sit imperium, som nu placerer ham blandt de 100 rigeste i verden.

Økonomien i Iran er forværret siden 1979. Danmark var 3,7 gange rigere end Iran i 1978 (BNP pr. person var hhv. 92.000 og 25.000 kr. for Danmark og Iran), mens det samme tal for 2003 (hhv. 259.100 og 36.500 kr.) viser, at en iraner er nu godt syv gange fattigere end en dansker. En forbedring af den økonomiske situation i Iran er den store udfordring for enhver, der vil regere i landet. Den neutrale Karrobies overraskende tredjeplads ved valget kan også ses i lyset af hans plan om en månedlig check til alle iranere over 18 år.

Ahmadinezhads sejr - som det sidste søm i 'reform'-kisten - vil give hardlinerne fulde kontrol over alle tre magtorganer. I så fald tegner det dystert for Irans politiske fremtid. Vinder Rafsanjani, vil han forsøge at efterligne Kina-modellen i Iran, dvs. kombinere en solid økonomisk fremgang med et stærkt greb om magten. Som pragmatiker vil han også sætte gang i de reformer, som Khatami kun kunne drømme om. For to uger siden erklærede han, at han som præsident vil gå ind for den saudiske kronprins Abdollahs fredsplan, som går ud på at anerkende Israel, hvis Israel respekterer Palæstinas grænse fra 1967. Altså en reel anerkendelse af Israel! Genoptagelse af politiske relationer til USA vil være endnu nemmere for ham. Hans affære med USA i '86 - under Iran-contra skandalen - er bare et bevis på, at han er parat til at gå i seng med Den x-large Satan for at bevare sin magt og regimets eksistens. Spørgsmålet er snarere, om Bush-regeringen vil være parat til at gå i seng med denne store ondskabsaksemagt.

Pest eller død

Fælles for hardlinerne og den uglesete Rafasanjani er, at de ikke tolererer ændringer i den nuværende magtfordeling med andre politiske grupper. Derfor kan en ny bølge af terror, som vi har set under Rafsanjanis regeringstid, igen komme på tale, uanset hvem af disse to der vinder valget.

Rafsanjani er Irans mægtigste mand lige efter Khamenei. Forholdet mellem de to har været køligt på det seneste. Khamenei var imod, at hans gamle ærkerival skulle opstille for tredje gang. Ironisk nok var det Rafsanjani, der bragte Khamenei til magten i '89. Rafasanjani regnede den gang med at kunne stække ham politisk, men Khameneis alliance med hardlinerne var stærkere, end han havde ventet. Men Rafsanjanis magtposition blandt mullaherne kan ikke fornægtes og i takt med den stigende utilfredshed hos befolkning, kunne man tænke sig, at han vil søge at mindske Vogternes Råds magt eller opløse den åndelige leders post i republikken, evt. når den cancerramte Khamenei dør. Altså samme type eliminering, som han gennemførte af ministerpræsidentposten i 1989.

Beskyldninger om svindel ved valgets første runde kan ikke afvises, da resultatet af valget først blev meddelt fra Vogternes Råd i stedet for indenrigsministeriet. Uden svindel i dag, har Rafsanjani de bedste kort i hånden, da de reformvenlige iranere og flere sofavælgere af frygt for fundamentalisternes kandidat trods alt vil foretrække at stemme på ham. Med Rafsanjani som præsident vil Iran dele skæbne med Kina og fortsætte den politiske undertrykkelse. Dette er den rene pest for Iran, men valget står jo mellem pest eller død.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her