Læsetid: 6 min.

Med valg i syne

En ordentlig politiker er vel for fanden en der finder på, og ikke en der lader stå til
22. oktober 2005

Denne udgave af Intermetzo er henvendt til københavnske læsere. Den handler om kommunevalget med særlig adresse til hovedstadens borgere der nu igen, som det er meningen hvert fjerde år, skal stemme kommunalt, uden at borgerne som tak for deres ulejlighed får nævneværdig indflydelse på den københavnske regerings selve sammensætning. Dette demokratiske forbehold kender man selvfølgelig andre steder i kommunalpolitikken; konstitueringerne af borgmestre og rådmænd kan have deres egne særegne forløb, nu og da ender fedtspillet med uønskede katastrofer i borgmesterkontorerne. Konstitueringen i landets største og vigtigste kommune er om muligt endnu mere uigennemsigtig og hensætter som regel københavnerne i en blandingstilstand af nonfigurativ magtesløshed og resignation, en sammensat følelse der ikke just er blevet mindre udtalt i årtiernes gang. Dette fænomen står vi over for igen i år og denne gang med hele seks overborgmesterkandidater, inklusive Louise Frevert, der som bekendt ikke skriver de bøger, hun selv skriver, men tager det fulde ansvar og står ved hvert et ord, skønt alt hvad hendes partiledere for tiden ikke finder for godt, uanset at de mener nøjagtigt det samme, altså siden er trukket tilbage.

Nu forholder det sig naturligvis ikke sådan - antydet her ved Frevert-sagens introduktion af et landspolitisk motiv - at udenbysabonnenter er afskåret fra at læse med, ork nej, ingen svigtes. Men dén læserservice bør dog allerede i indledningen af klummen ydes, således at ikke-københavnere i givet fald kan stå af her. Altså for at det ikke skal blive glemt: Danmark regeres af en statsminister, der i sin tid begik kreativ bogføring, groft vildledte Folketinget og måtte gå af som skatteminister. Siden vildledte han atter Folketinget og befolkningen om krigsbegrundelsen i Irak. Og for nylig, da han indså at Pia Kjærsgaard på sine vælgeres vegne ikke går ind for mere ulighed i samfundet på samme måde som socialministeren, undsagde han i stil med Louise Frevert sin egen bog om minimalstaten. Så er det nævnt, ikke-københavnerne kan trygt stå af.

Livsfarlige Pind

Og nu tilbage til kommunalvalget i København, hvor klummisten har sin bolig - eller banken har - og derfor er en slags konsekvensekspert på det københavnske bystyres indsats, samt på hvad der derfor bør gøres.

Hvilke krav kan man med andre ord stille til københavnske lokalpolitikere, det er spørgsmålet, og hvilke mindstemål har de siddende ikke indfriet? På hvilke områder er kommunen til at holde ud, og hvor er det galt eller værre end galt? Hvordan klarer den danske regeringsby sig i konkurrencen med andre landes hovedstæder eller store byer, og hvordan virker byen som bosted og opholdsmaskine, hvor mekanikken gerne skulle fungere til gavn og glæde for det betalende publikum, borgerne? Disse spørgsmål kan og bør stilles. I og for sig bør man- bortset fra fænomener som det offent-liges adfærd over for minoriteterne - ikke blande landsomfattende ideologiske armbevægelser ind i dette forkølede forsøg på et valgopråb. Det er nu også synd at sige at københavnske politikere gør noget sådant i stor stil; det skulle da lige være Venstres Søren Pind, som ikke er rigtig klog, men som på den anden side - af en venstremand at være - er forfriskende velbegavet og på nogle punkter ligefrem frisindet og endnu mere uvant fra den kant, humoristisk anlagt. Også når han gerne vil tages alvorligt. Derimod hører spasen op på indvandrerområdet, hvor Pind er akkurat så uappetitlig og livsfarlig som Louise Frevert. Hun er jo alt taget i betragtning lovligt undskyldt, hvad andet kunne man ven-te fra den kant, men Pind er som antydet ikke ubegavet og burde vide bedre. Hvad ligner det i øvrigt med dette populistiske fremmedhad med særlige restriktioner over for kriminelle udefra, han kommer jo selv fra Bornholm!

Den ulækre hovedstad

Hvilken glæde borgerne har haft af Pinds markedsorienterede indsats inden for bygge- og teknik fortoner sig i det uvisse. Her har man som københavner egentlig ingen anelse om, hvad en sådan borgmester foretager sig. Jo, man kan slå op på nettet og få lidt fis serveret om alt det gode, man gerne vil gøre. Til gengæld kan man med egne øjne hurtigt se, hvad kommunen ikke gør. Og her kommer København snart sagt ind på en førsteplads, hvad angår svineriet på gader og veje. Næppe nogen anden by af betydning i den kulturkreds landet tilhører, kan og understår sig i at opvise magen til uinspireret og uæstetisk forvaltning af det kollektive udemiljø. Madpapir, øldåser (som daværende miljøminister Svend Auken i sin tid advarede om ville blive et kæmpeproblem), gamle pizza-æsker, brugte præservativer, hundelorte, snask og snav flyder i København, til tider i den grad påtrængende at affaldet synes at udgøre vejbelægningen, der i øvrigt i sidegader og passager er hullet som en bombet pløjemark. Her er ganske enkelt møghamrende ulækkert i det ellers så småborgerlige lille land, hvor man sætter en ære i at bo pænt med klippede hække og plæner uden ukrudt, revne havegange og børn uden snot i ørerne. Hvordan kan det på denne baggrund være at fællesarealerne ikke får samme opmærksomhed, hvordan kan det være at lokummerne på de danske motorveje stinker og hovedstaden ligner en væltet skraldespand? En del af forklaringen skyldes utvivlsomt udlicitering eller markedsgørelse af de kommunale, de fælles opgaver. Der er sket en ansvarsforflygtigelse i konkurrencens hellige navn, en konkurrence, som vedrørende resultatet ikke er effektiv, eftersom kommunen åbenbart blot godtager de indbydere der på papiret gør det billigst. Hvis ikke dette er forklaringen, har den politiker der kan give en bedre forklaring fortjent en stemme. Klummisten forsøgte at trænge ind i systemet, fordi der i hjemstavnsgaden gennem længere tid i en lummervarm sommermåned havde ophobet sig livstruende organisk affald, som ingen ville kendes ved. At henvende sig med henblik på at få problemet afhjulpet, overbeviste én efter snesevis af opkald at vand snarere løber opad, end nogen i Københavns kommunes forvaltning vedkender sig ansvar for rengøringsbrigadernes bestræbelser, endsige selv påtager sig at gribe kost og spand. Nu skal man ikke som Louise Frevert, der mener at hendes sag har antaget kafkaske dimensioner, misbruge den store forfatter, men følelsen af magtesløs skæbnebestemhed i systemerne var i hvert fald ægte nok. Mens affaldet rådnede i vilden sky, savnede borgeren bittert den kommunale fejemand og teknisk forvaltning, der engang i yngre jernalder troppede op og gjorde København til et forbillede for andre byer.

Bortset fra Louise Frevert, hvis politiske fremtid man kan have forhåbninger om nu ligger vel forvaret i en af de affaldsspande, hvoraf København mangler adskillige og sjældent tømmer de eksisterende, bør den politiker der sætter sig som mål at bringe København op til jævnbyrdighed med andre hovedstæder, lover dette højtideligt og vel at mærke også gør noget ved det, være værdig til ens stemme. Næste gang igen.

Det næste af de jordnære krav, som er så påtrængende som affaldet, er parkeringen. Det kan jo ikke nytte noget at København fører sin egen miljøpolitik med henblik på at nedbringe bilernes tal ved at umuliggøre parkering for folk der i al overvejende grad bruger deres biler, også fordi den kollektive trafik er mangelfuld og alt for dyr. Kommunens modsvar har hidtil været at lade parkeringsselskabet sende deres vagter ud i de kvarterer, hvor parkeringen er allermest trængt, og hvor godt 20 procent af beboerne hver aften er nødt til at parkere ulovligt eller tage bilen med op i seng. Hvorfor? Fordi belægningen eller behovet er 120 procent. . Bilerne, skal klummisten betro alle partiers repræsentanter, er kommet for at blive i København, og så længe deres landspolitiske kolleger er for feje til at gøre noget ved værdistigningerne og beskatte noget af dem, bliver der kun flere. Altså: Hvordan kan det være at andre byer fremtræder rene og nydelige holdes rene, og løser deres parkeringsproblemer? Kryds svarene af!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu