Læsetid: 4 min.

Vand til palæstinenserne forudsætter politisk vilje

Mellemøsten har altid kendt til mangel, men hvis der ikke sættes ind nu, får problemet uoverskuelige følger
18. november 2005

NETANYA - Selv om landene i den hydro-geografiske region omkring Jordan-floden ville fordele områdets vandressourcer lige, ville der ikke være nok til at dække alle eksisterende behov. Og det bliver hurtigt vanskeligere med høj befolkningsvækst og hurtigt svind i den brugbare vandbeholdning.

Så drastisk lyder vurderingen fra en række politikere og forskere, der deltog i en konference i anledning af 10-året for attentatet på Israels ministerpræsident, Yitzhak Rabin. I middelhavsbyen Netanya gjorde man status over 10-årets udviklinger, og hvilke udfordringer man står over for lige nu.

"Vi befinder os i en politisk atmosfære, hvor vand kommer til at betyde mere og mere for fredens udvikling," siger den palæstinensiske professor Alfred Abed Rabbo fra Bethlehems Universitet.

"Vandsikkerhed og socioøkonomisk udvikling hænger tæt sammen, og fordi der er en voksende forståelse for dette er vand også blevet et vigtigt redskab til fred".

Stort underskud

Den omtalte region omfatter Israel, de palæstinensiske selvstyreområder, Jordan, Syrien og Libanon, og som udgangspunkt mener professor Abed Rabbo ikke, israelerne anerkender de øvriges behov for vand fuldt ud.

"Vand var et centralt punkt i Oslo-aftalerne fra 1993, hvorimod køreplanen, som nu er retningslinjen for fred, kun nævner dette emne meget forbigående," siger han. "Det er problematisk, for Israel vedbliver med at monopolisere de sparsomme ressourcer".

En anden forsker, Avishai Braverman, der udover at være rektor for Ben Gurion Universitetet i den israelske ørkenby Beersheva er professor i økonomi med mangeårigt samarbejde med Verdensbanken, har kontante oplysninger på rede hånd.

"Det Hellige Land, som vi kan kalde denne region, har en samlet befolkning på 15 mio. mennesker, og fra naturens side har de tilsammen to mia. kubikmeter vand om året til rådighed," forklarer han.

"Alene i området vest for Jordan-floden (Israel og Palæstina, red.) er der i dag et underskud på to mia. kubikmeter, og øst for floden (Jordan og Syrien) et underskud på halvanden. Og når vi tager i betragtning at områdets befolkning vil være på 30 mio. i 2040, står vi med et alvorligt problem, som det haster med at få løst".

Alternative vandkilder

I den israelske infrastrukturminister Benyamin Ben Eliezers formulering er udfordringen i dag derfor "ikke så meget at dele de eksisterende ressourcer som det er at være fælles om udviklingen af nye".

"Om 20 år vil Israel kun have vand til at dække byernes behov, hvis intet gøres. Derfor er det vores mål at skaffe 800 mio. kubikmeter årligt ved afsaltning af vand fra Middelhavet og iværksætte storstilet genbrug af spildevand til dækning af landbrugets behov," siger han.

Israelsk landbrug står alene for et årligt forbrug på 800 mio. kubikmeter, fordi man i stor udstrækning benytter sig af kunstvanding. Ved udbredt brug af drypvandingsteknologi har man nået en effektivitetsprocent på 90 sammenlignet med 40-50 i sydeuropæisk og amerikansk landbrug, som også kunstvander i stor stil med stadig benytter den ældre sprinklerteknologi. Men det er målsætningen at 50-70 pct. af behovet i 2010 skal kunne dækkes af renset spildevand, som i dag bliver ført ud i havet.

Men vi håber, at dette så vil kunne komme palæstinensisk landbrug til gode," tilføjer Alfred Abed Rabbo, der oplyser at kun to pct. af Vestbreddens landbrugsareal i dag er kunstvandet.

Udover afsaltning af middelhavsvand ligger der også store muligheder i det såkaldte Red-Dead Projekt. Vandspejlet i Det Døde Hav er gennem de sidste par årtier sunket med omkring 20 meter på grund af overpumpning fra Jordan-flodens kilder, og denne miljøskade har man længe haft planer om at udbedre ved at tilføre vand - først fra Middelhavet (Med-Dead) og i de senere år fra Det Røde Hav (Red-Dead). Fordi Det Døde Hav ligger 400 meter under havets overflade, vil man ved at lade to mia. kubikmeter løbe gennem en kanal kunne bruge det naturlige fald til at udvinde energi samt afsalte 800 mio. kubikmeter ved osmose.

Tyrkiet mangler vand

"Det har længe været et jordansk ønske, men den politiske vilje har manglet, fordi de kræver israelsk-palæstinensisk samarbejde sammen med vores bidrag," siger den tidligere jordanske minister for vand og kunstvanding, Munther Haddedin.

Det samme gælder for en række endnu mere vidtrækkende projekter som de mangeårige forsøg på at udbygge vandsamarbejdet med Tyrkiet. Israel underskrev i 2003 en aftale om at købe 50 mio. kubikmeter vand årligt, der skal overføres med tankskibe, men med ressourcer på 200 mia., eller 100 gange så meget som der er til rådighed omkring Jordan-floden, er det tydeligt tale om helt andre perspektiver.

"Tyrkiet mangler også vand, vi her ikke så stort overskud som nogen måske mener," siger ganske vist den tyrkiske energiminister, som dog samtidig ser perspektiverne i kanalprojekter gennem Mellemøsten.

"Vi har altid brugt vand som grundlag for samarbejde, og kommer der politisk vilje i regionen, er dette en mulig vej til fred".

Indtil dette sker løber tiden. Ingen palæstinensisk by på Vestbredden eller Gazastriben har mulighed for at behandle spildevand, hvilket sætter sig på tilstanden i grundvandet, mens befolkningen vokser.

"Mangel har altid været en kendsgerning i denne del af verden," siger Alfred Abed Rabbo. "Vestbredden i sig selv kunne blive selvforsynende, men spørgsmålet er om politikernes vilje til at sætte ind vokser lige så hurtigt som problemet".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her