Læsetid: 3 min.

Vand til vin

Om religion og vin i det offentlige rum
16. september 2006

En af statsministerens fornuftigste kæpheste er ønsket om, at religion skal ud af det offentlige rum. Det får han desværre jævnligt på puklen for, og fra vinens univers er der ingen hjælp at hente.

Af alle områder, som kristendommen har sat sig på, er vinen vel det sted, hvor dominansen er tydeligst, hvis man da ser bort fra morgenfladen på P1. Begge steder er der ingen vej udenom Vorherre. I vinuniverset er der nærmest tale om et historisk monopol, og siden Jesus gjorde vand til vin, har hans disciple stort set sat sig på det hele. Historien er fyldt med fordrukne munke og klosterønologer. Blå Kors, afholdsbaserede sekter og fordrukne ateister har ikke kunnet fjerne kristne symboler og navne fra vinens verden, så Fogh må leve med, at vin og hele kirkeriet findes i det offentlige rum. Pæne folk drikker ikke i smug.

Intet sted er kristensymbolik tydeligere end i efterårsklassikeren fra Chateauneuf-du-Pape. Området, der er navngivet efter Avignon-pavernes sommerslot, dukker hvert år op i tilbudsaviserne, når vildtsæsonen banker på. Det er synd, for det meste er temmelig ringe. Problemet med Chateauneuf-du-Pape er, at det for at være godt også skal være dyrt. De fleste har imidlertid lært, at det også er fint, og derfor bliver vinen købt og serveret til middagsgæster, der så velopdraget hykler ah og ih, mens vinen ligger småsur i munden. Problemstillingen er enkel: I Chateauneuf-du-Pape kan de ikke lave god vin til 69,50.

Dykker man dybere i foret, er der til gengæld meget at komme efter. Allerede dansk kogebogskulturs mester, Mogens Brandt, lader i Det Gode Bord fra 1961 pave-vinen dukke op hele tre steder. Brandt, der også var en stor vinkender, serverede den gerne til ost, men også til klassiske fede og kraftige vildtretter er den til megen fornøjelse.

Vinlitteraturen hylder den lille, kønne by i Rhône og forlanger oftest dens større vine hengemt i 10-25 år. Yngre producenter på egnen prædiker i dag kortere gemmetid, og det er godt, for de ældgamle vine blev ubetalelige.

Variationerne i området er legio, men tre gode og betalelige bud kunne være: Magasin/HjHansens Leonce Amouroux 2003, som med kraftfulde 14,5 procent vil slå igennem fede saucer. Flot smag, utrolig behagelig og et par dage endnu på tilbud. Skjold Burne byder ind med en Domaine Barville 2003, der trods mere beskedne 13,5 procent har rigelig og rund krop. Endelig kan Otto Suenson med god grund prale med 90 point hos vinguruen Parker til deres Domaine de Ferrand 2004. Den holder 14,5 procent og er endnu så ung, at det ligner barnemord, men en times luft hæver kvaliteten. Vinene er dyre, men til gengæld kan gæsterne til vildtgryden sende ægte smil over bordet.

Hvis man vinder i Lotto og vil vide, hvorfor gamle Chateauneuf-du-Pape vine er berømte, kan man lokalt falde over en Clos St. Jean 92'er til små 90 euro pr. flaske. Det voldsomme smagsindtryk fra ung vin afløses her af en blødere, finere men på sin vis også fladere smag. Ledsageren påstod, at den lugtede af ost og under ingen omstændigheder var pengene værd. Det sidste er nok rigtigt, eller også er tiden bare løbet fra det forfinede. Med eller uden Vorherre.

HHHHIILéonce Amoruroux 2003. 164,75 kr. (99,75 lidt endnu) www.hjhansen-vin.dk

HHHHIIDomaine Barville 2003 199,75 kr. www.skjold-burne.dk

HHHHHIDomaine de Ferrand 2004. 198 kr. www.suenson.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her