Læsetid: 4 min.

Vandet brænder i munden

Peter Laugesens nye bog er rig på stemmer og stemninger
15. maj 2006

Sprælsk omslag ved Mester Kirkeby med gule, grønne, blå og røde klatter gør, at man glæder sig til at komme i gang og i lag med Peter Laugesens nye digte. Og glæden har den høflighed at holde sig frisk hele vejen igennem, mest fordi forfatteren denne gang maler med hele paletten. Visuelt nyder man teksternes bølgen: fra venstre til højre ned over siden, samt rigdommen af grafiske udtryk - lige fra små strofers løsrevne splat til sæt af kompakte sonetter, de sidste dog uden rim.

"En lille sang af alt," kalder Peter Laugesen undervejs sin praksis, som ganske rigtigt "synger med alle stemmer", undertiden endda med omkvæd, som i flg. hyldest til den danske tunge:

Verden er en vældig bog

fuld af sære sjove sprog

et af dem er det vi taler

som de vilde haner galer

Hviler så blødt

sover så sødt

Dansk er stort og flot og frit

dansk er dit og dansk er mit

dansk er pludder hvisken råb

dansk er alles dansk er håb

Hviler så blødt

sover så sødt

Gloserne 'blødt' og 'sødt' er ikke uden videre ironisk ment. For Laugesen giver netop selv plads til pludren, hvisken og råb, til en sand mangfoldighed af stemmer, tonefald og poetiske stemninger. Ikke kun sødme og blidhed, men også til vrængende barskhed og samtidssatiriserende bidskhed:

"Donald Rumsfeld, senile kyniker, / sidder du der i Pentagons kælder og gnægger / over endnu en stak porno fra irakiske fængsler? / Og dig, lille Bush, med det ukontrollable fnis / over noget, Gud hvisker til dig, og som er bedre end whisky. / I ofrer måske en flæbende bøddel til skærmen, hvad gør det, / når bare korstoget fortsætter helt efter planen?"

Venlig vold

At dømme efter Laugesens digte befinder vi os i "barbariets tidsalder", hvor robotter, kaldet ministre, foregøgler os frihed, men praktiserer vold i utallige former - nogle af den type, man for et par årtier siden betegnede friendly fascism.

Heroverfor stilles dagligdagens kære trivialiteter, som i et digt i form af en behagelig plan for den kommende dag, to sider længere fremme fulgt af denne sløvt slentrende dagsrapport: "det var så slut / på en dejlig mandag / lidt breve og digte / en tur i byen / lidt kunst ind imellem / kartofler og bøf / en øl et glas vin / en pibe tobak / en tur med hunden / lidt kærtegn og pludren / og ellers intet." Så lader Laugesen en linje stå åben og slutter:

tusind tak

det var så lidt

hvor takken vel sagtens kommer fra jeg'et og svaret enten fra konen eller, mindst lige så plausibelt, fra hint højere væsen, vi tilbeder og ærer. Muligheden får lov at stå åben som så meget andet i den nye bog.

Pounds papirflyvere

Laugesens senere værker har indimellem haft præg af indolent indforstået 'dropning' af navne til indkredsning af poetens aktuelle ærinde og positionsbestemmelse af hans eget sted at gå ud fra. I Fireogtres går tankerne naturligt til The Beatles og "When I'm sixty-four": Indicate precisely what you mean to say står som bogens velvalgte motto. En anden genkommende reference er Ezra Pound, højtstående blandt Laugesens helte, hyldet for sit trodsige mod:

Han krammer kugler

af alt det dyreste

ingen kan eje

og smider dem rundt

Af og til ses

et fragment af et ord

lige før ilden

brænder det væk

Denne lidenskab gør Laugesen til sin, f.eks. et sted, hvor hans egen praksis fortættes i flg. linje: "Vandet brænder i munden." Pound er sikkert værd at sigte efter, hvis man, med bogens udtryk, vil sejle efter de døde.

Temmelig overraskende, men på en måde forståeligt nok, åbenheden in mente, støder man i bogens sidste del på en parodi på en højst nulevende digter - Inger Christensen: "kastanierne findes kukurene findes klavererne findes / koks findes næsten og kul lidt mere krykkerne findes / og kirkerne findes præsterne findes pæderasterne findes / pipetterne findes racisterne findes rivejern findes og nålene / nallerne nullerne". Her fristes man til at koble fra racister til rivejern og derfra bagud til bestemte præster...

Det er altid en udfordring at skulle vurdere en ny Peter Laugesen-bog. Han renoncerer konsekvent på traditionelle kunstkriterier som Værkets Helhed og Formens Stramhed, og han går i en laaang bue uden om krav til Tematisk Tydelighed, for slet, slet ikke at tale om Pædagogisk Anvendelighed. En udgivelse som denne lader sig mest frugtbart betragte som en invitation til en rejse, eller lidt mindre ambitiøst, som opfordring til at tage på udflugt. Jeg vil sammenligne Fireogtres med noget, jeg kender og holder af og sige, at den kommer nøjagtig på dato, som en af årets første fugleture, fra hvilken man vender hjem med ørerne fulde af sang og solen som en sød brænden i huden.

Peter Laugesen: 64. Digte. 143 s. Kr. 199,00. Borgen. ISBN 87-21-02824-9. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu