Læsetid: 4 min.

'Varm' velkomst til Bush i Pakistan

Præsident Musharraf vil byde George Bush velkommen i håbet om, at hans besøg kan besegle den pakistansk-amerikanske venskabspagt. Den islamiske opposition vil gøre Musharraf og hans amerikanske forbunds-fælle helvede hedt for at bryde samme pagt
3. marts 2006

LAHORE - 300 unge mænd stormer Lahores Mail District, bevæbnet med kæppe og sten. De folder et banner ud til forsvar for profeten Muhammed, og råber "Musharraf - Bushs ven - er en forræder mod Pakistan!" Grupper af politi splitter dem hurtigt med jeeps, maskingeværer, pigtråd og en regn af tåregas. Men de protesterende har fået deres budskab igennem: De svor, at de ville nå til Lahores centrum. Og det gjorde de trods et regeringsforbud, 250 anholdelser og udkommanderingen af 15.000 politikfolk i Pakistans næststørste by.

Protesten var åbenlyst rettet imod de 'gudsbespottende' tegninger af Profeten Muhammed, der i sidste måned blev offentliggjort i adskillige europæiske aviser. Men den var også seneste eskalation i, hvad flere pakistanske kommentatorer betegner som den alvorligste udfordring af general Pervez Musharrafs stilling, siden han tog magten ved et kup i 1999. Og 'udfordrerne' har ikke været sene til at udnytte præsident Bushs første besøg i Pakistan nogensinde til at give deres protest yderligere eftertryk. Mange af dem er samlet i Mutahidda Majlis Amal (MMA), en parlamentarisk koalitionsgruppe bestående af Pakistans væsentligste islamistiske partier, som engang var en af de vigtigste støtter for for Musharrafs militærstyre. Hvad fremprovokerer deres brud med generalen?

Længe var de pakistanske protester mod tegningerne beskedne, fredelige og begrænset til islamistisk deltagelse. Nu er de store, populære og voldelige. I går i Karachi protesterede 60.000 mennesker. Og under tidligere protestdemonstrationer i Lahore og Karachi blev forretninger plyndret, regeringsbygninger angrebet og politiet beskudt med fem døde til følge.

De oprørske elementer er ikke alle islamister. Mange er unge fattige byboere, der er hårdt trængte af Pakistans økonomiske misregimente, som har efterladt dem i fattigdom. Alligevel er optøjerne ikke en underklasses spontane revolte.

De er ansporet af Pakistans ældste og mest magtfulde islamiske parti, Jamaat Islami (JI), som har skabt en magtfuld alliance mellem sine troende middelklassevælgere og en fremmedgjort ungdom, der har "fundet et fristed i partiets islamiske retorik og institutioner", siger den pakistanske politiske analytiker, Hassan Ashkari Rizni.

JI er den dominerende fraktion inden for MMA. Koalitionen har længe nydt godt af nære relationer til det pakistanske militær, bl.a. militærets efterretningstjeneste (ISI). Her grundlagde og trænede man ikke blot de afghanske, anti-sovjetiske Mujahedin-styrker, men også Taleban og de islamiske oprørere i den indiske del af Kashmir. JI var en integreret del af politikken og tjente under ISIs krige i Afghanistan og Kashmir.

Stor magt til Islamister

Efter 11. september, da Musharraf skiftede side i 'krigen mod terror', og MMA blev grundlagt - indgik JI en usikker aftale med regimet: de så igennem fingre med Musharrafs konstitutionelle kneb for at forlænge sit autokratiske styre til gengæld for større indflydelse på Pakistans politiske system. I dag sidder MMA på magten i Pakistans nordvestlige grænseprovins, har del i magten i endnu en provins og er største oppositionsblok i parlamentet. Politisk set har islamisterne aldrig før haft så stor magt i Pakistan.

Men borgfreden er for længst gået op i limningen. Inden for de seneste seks måneder har JI angrebet Musharrafs politik, både den inderigs- og den udenrigspolitiske, især hans 'koordinering' med de amerikanske styrker, der jagter Taleban- og al-Qaeda-mistænkte ved den pakistansk-afghanske grænse.

Qazi Hussain Ahmad er JIs 'emir' og den parlamentariske leder af MMA. Han indrømmer åbent, at JI udnytter den uro, tegningerne har skabt, til at vende utilfredshed til konfrontation.

"Musharraf er en forfatningsstridig leder, der har gjort den pakistanske regering til slave af USA," siger han. "Der er amerikanske agenter over det hele, med licens til at dræbe vores folk i Waziristan (et grænseområde mellem Pakistan og Afghanistan, red). Musharraf lovede, at han ville opgive sin dobbeltrolle som hærchef og præsident i december 2004.

Det gjorde han ikke, og den økonomiske situation er desperat. Der var utilfredshed med alle disse forhold, men det var tegningerne, der fik folk til at gå på gaderne. Vores rolle er at indfri deres længsler, og det kan ikke ske, før Musharraf træder tilbage, hæren ophører med at blande sig i det civile liv, og et konstitutionelt styre er genindført."

Manglende opbakning

Men Ahmad ved, at MMA mangler tilstrækkelig bred folkelige støtte til alene at kunne styrte Musharraf. Hvad de kan gøre, er at fremprovokere "forhold, der gør, at Musharraf enten accepterer deres krav, eller hæren føler sig tvunget til at vende sig imod ham", siger Rizni.

Det har de gjort før. JI var den ledende faktor bag de gadeoptøjer, der fældede Pakistans civile regering under Zulfikar Ali Bhutto i 70-erne. JI var den ledende opposition til Benazir Bhutto og Nawaz Sharifs regeringer i 90-erne. Alle disse kampe blev ført i islams navn imod de provestlige lederes dagsorden. Og de var alle også støttet af hæren og ISI.

"Der er ingen tegn på samme form for medvirken denne gang. Målet er i højere grad blot at lade tingene udvikle sig," siger Rizni. "JI ved, at Musharraf står svagt, og at det er vanskeligt for ham at undertrykke protester, der vil forsvare Profetens ære. Balladen om tegningerne er på den måde en -gave-, der sætter islamisterne i stand til at mobilisere den pakistanske gade og fravriste ham det politiske initiativ. Når dette sker, mener de, at hæren vil støtte op om dem."

Hvordan vil Musharraf reagere? MMA har lovet to dage med massedemonstrationer i forbindelse med Bushs besøg i morgen. Hvis Musharraf vælger at forbyde dem, risikerer han optøjer i Lahore. Uanset hvad han gør, er der en klar fornemmelse af, at Pakistans øverste leder er ved at miste kontrollen.

"Og hvis kontrollen først begynder at glide Musharraf af hænde, er det et spørgsmål om tid, før hæren vil vende sig imod ham," mener tidligere general og nu politisk analytiker, Talat Masood.

"Pakistans hær har ingen tradition for at bakke op om tabere."

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her