Læsetid: 3 min.

Varsomhed i stereo

22. september 2001

Midt på men’skets lillefinger
lander du på trygge vinger
Lille ven, i dag er verden slem at flyve i
Men’skets jetmaskiner drøner
rammer små mariehøner
Tunge skyer går frem fra øst til vest – åh, flyv forbi
og op imod himlen
og be’ om dejligt vejr
fra »Mariehønen«, fremført af Ib Schønberg i filmen Cirkus, 1954

Hvor forsigtig skal man være på vegne af andres følelser? Det spørgsmål er atter blevet aktuelt, efter at Danmarks Radio har trukket en række pop- og rocksange ud af den daglige afspilningsrotation på P4 og P3, fordi man, med P3-chef Henrik
Heides ord til Berlingske Tidende i går, »skal være
meget varsom« med at såre andres følelser, her i
efterklangen af terroren mod World Trade Center og Pentagon.
Retfærdigvis skal siges, at han ikke bruger Ib Schønberg (og hvorfor egentlig ikke?), men Leonard Cohens »First We Take Manhattan« som eksempel på, at institutionens omsorg – og fantasi – i den retning er uden begrænsning. Og demonstrerer dermed, at der ikke er nogen grænse for, hvor patroniserende P3 mener, man skal være. Omvendt: Hvad kan man forvente af en kanal, der konstant ønsker lytterne »en rigtig god mandag, tirsdag, onsdag ...« Det skal vi nok selv bestemme.
Scanner man listen over de p.t. udelukkede, men ifølge P3-chefen ikke bortcensurerede sange – man skal vist være DR-politolog for at kunne skelne – finder man Bruce Springsteens flammende kærlighedserklæring »I’m On Fire,« Lis Sørensens (og Elisabeths) »Brændt,« som ikke handler om en pyroman, John Denver (John Denver!!??) og hans »Leaving On A Jet Plane« og en række andre, som vi vil skåne DR-ledelsen ved ikke at nævne. Den har latterliggjort sig selv nok i forvejen. Og så har vi slet ikke undersøgt, hvilke forbud Børne- & Ungdomsafdelingen i disse dage pålægges, men mon en tvivlsom type som Halfdan Rasmussen overlever Aktion Varsomhed? Vi behøver bare citere hans handlingsanvisende opfordring til terror: »Nådada for Tilde, som fyldte ti den tolvte. Hun har væltet Rundetårn og trillet det til Holte ...« Vi licensbetalere må desuden kræve, at der skrides ind over for kantineslagnumre i Radiohuset som benløse fugle og sprængt oksebryst, ligesom det må formodes, at samarbejdsudvalgene har været ekstraordinært indkaldt for at forbyde bordbomber og flyversjusser ved husets mange jubilæer. Og havde filminstruktørerne Wikke & Rasmussen stadig været ansat ved DR, var deres seneste succes blevet taget af plakaten. Den hedder Flyvende Farmor.

NÅr latteren har lagt sig – og, indrømmet, det kan tage sin tid – skal det betones, at den dårlige vittighed ikke ligger i, at man i ekstreme situationer tager hensyn til, hvilket lydtæppe man hænger op som baggrund for verdenshistoriens blodige gang. Det er nødvendigt og godt, at også underholdningsbranchen viser medmenneskelighed og det, P3-chefen kalder »fingerspitzgefühl.« Pladevendere skal ikke bare have personlighed. De skal have pli. Næh, det latter- og dernæst tankevækkende ligger i, at P3, som ellers altid skræpper op om egen fortrinlighed og journalistisk integritet, nu går samme bedrøvelige ærinde som den højrefløjsbølge, der bevisligt har fået især amerikansk rock og rap til at udøve selvcensur (med det resultat, at rocken, som engang var musikkens frie, kontemporære stemme, nu må finde sig i at få påklæbet klistermærker, der advarer bedsteforældre) bonertheden om, at denne eller hin tekst kan være anstødelig. Men det er måske endnu en af de situations- og konjunkturbestemte gradbøjninger af public service-begrebet, som Danmarks Radio er blevet mester i? Og de P3-journalister, der seriøst har beskæftiget sig med den snigende, men tiltagende censur af musikken på globalt plan, må føle sig bombet tilbage til Radiorådets tid. Vi andre spørger forsigtigt, om det ikke har slået DR-toppen, at der er en modsætning i, at man, for ikke at ’støde’ nogen, hylder en følelsesensretning, de kun kan bifalde i f.eks. Afghanistan. Har nogen i DR mon hørt om musikkens helende, lindrende, sorgbearbejdende og forsonende kraft? Alle de ikke-forbudte forbudte sange besidder den, skulle vi hilse og sige.

I gÅr eftermiddag tog radiodirektør Leif Lønsmann så ordet fra sine mellemledere ved i DR’s elektroniske nyhedsbrev at afvise, at musik er censureret i DR. »Jeg tillader ikke censur, men forventer omtanke
– også i pladevalget,« sagde han. Det havde nok været strategisk smart, om han havde betonet det med omtanken, før musikpolitiet rykkede ud. Tilbage bliver kun to spørgsmål: Hvorfor mangler Beatles-sangen »Happiness Is A Warm Gun« på den altså ikke-eksisterende liste? Og hvor stor en bøde får den pladevender, der trodser (computer)systemet og spiller en skæring med Tower Of Power?

tobi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu