Læsetid: 4 min.

'Jeg ved ikke, hvad far Rudi ville sige i dag'

25-årige Marek Dutschke forsøger at gå sin egen vej - uden at snuble i faderens - den tyske studenterleder Rudi Dutschke - fodspor
12. juli 2005

BERLIN - I juni forsøgte han at indlede et lille ungdomsoprør hos De Grønne. Da kansler Gerhard Schröder i maj proklamerede sine planer om et valg i utide, kvittede Marek Dutschke sit studenterjob i Bruxelles for at lave rigtig politik.

Han ville i den tyske forbundsdag og stilede efter pladsen som nummer to hos Berlins De Grønne. I flere uger var han en af de mest citerede grønne politikere - og indkasserede derefter en sjælden afklapsning fra opstillingsmødets 800 deltagere.

Også kampen om plads nummer fire og seks tabte han (1, 3 og 5 er forbeholdt kvinder), og siden har der været stille om den 25-årige Marek Dutschke.

Lige nu sidder han i sit bofællesskab i Sophienstrasse i Berlin. Hvad han skal lave fremover, ved han ikke. På De Grønnes opstillingsmøde i Berlin hørte man deltagere sige: "Hvis det ikke lige var Rudis søn, ville jeg sparke ham i røven".

De Grønne beundrer fortsat den afdøde studenterleder Rudi Dutschke (1940-1979), der organiserede demonstrationer og polemiserede mod Vietnamkrig og magthaverne i 1960'ernes Vestberlin. Men hans søn skal ikke sådan lukrere på navnet.

"Jeg er uskyldig, jeg kan ikke gøre noget ved det. 'Du har en unfair fordel,' siger man. Sagen er, at det er unfair at sige sådan. Man giver mig ikke chance," svarer Marek Dutschke sine kritikere.

"Nu står jeg til rådighed for De Grønnes valgkamp, og ellers laver jeg partiarbejde i kredsen, Grøn Ungdom og så videre..."

- Du lyder helt træt?

"Der er jo en grund til, at jeg ikke har lavet partiarbejde før: Det er frygteligt kedsommeligt. Man skal være der altid - man må gerne slumre hen, men man skal være klar til at sige noget klogt. Der er ingen bevægelse, man kommer ikke ud blandt folk, man skal være i et rum med 20-30 andre og tale kommunalpolitik og en ny printer til kontoret, hvem sørger for øl til sommerfesten... Alt skal diskuteres, i meget lang tid."

Et tilbud om fornyelse

Den tilbagelænede holdning til organisatorisk arbejde overbeviser naturligvis ingen om Marek Dutschkes kvaliteter, og nu går der vel fire år, før han får en ny chance til at blande sig.

"Jeg må se. Jeg søger ind på et masters-studie, men jeg vil også gerne have et job, bare halvtids."

Han taler tysk som en indfødt - og alligevel er han en fremmed: Født i Århus, opvokset i Boston og Hamborg, uddannet i Massachusetts i USA og de seneste år bosiddende i Berlin.

Naturligvis var det en provokation som udefrakommende at forsøge at erobre en plads, indrømmer han, men det var også et tilbud om at vove fornyelsen.

"Jeg er jævnt hen enig i partiets positioner: Væk fra olie, reform af socialstaten, nyordning af sundhedsvæsenet, grønne afgifter, formueskat og så videre, men hvad har det betydet for partiet? I delstaterne har vi ikke længere nogen socialdemokratisk-grønne regeringer og på forbundsniveau snart heller ikke mere. Vi er på vej i opposition igen, og det burde man reflektere over."

- Du er jo næsten amerikaner. Du kunne marchere ind og sige 'this is crap' og rydde ud i programmet?

Marek Dutschke begynder at grine.

"Nogle emner burde formuleres mere klart, andre emner burde man tænke om igen. Jeg er eksempelvis ikke imod genteknologi. De Grønne har en stærk anti-holdning til det af dels religiøse grunde, som jeg finder problematiske. Genteknologien kommer, og Tyskland kan ikke afskærme sig."

Arving til et imperium

Et færdig-formstøbt bud på et partiprogram skal man ikke forvente af Marek Dutschke, han vil hellere stå til rådighed for en fornyelsesproces.

"Det ville også være temmelig anmassende, hvis jeg sagde, hvilke emner De Grønne skulle tage fat på, for at vinde store vælgermasser," noterer han.

"Tyskerne klager gerne - trods deres høje levefod. De er meget bange for usikkerhed, for fattigdom, for tab af status, og det giver sig udslag i mentaliteten. Modet til at tage en chance, eller selv at tage hånd om sin skæbne, er næsten ikke til stede," har tilflytteren Marek Dutschke observeret.

"Folk har givet op, og det forstår jeg ikke. Jeg har ikke boet her så længe, og om nogle år ser jeg det måske anderledes, men jeg savner energi og optimisme."

Politikeren med den berømte far taler igen. De to nåede aldrig at lære hinanden at kende: Rudi døde juleaftensdag 1979 af de sene eftervirkninger af et attentat i Vestberlin i 1968 - 11 år før. Marek kom til verden den 16. april 1980 og måtte finde sin far i efterladte skrifter og gamle venner.

"Han har skrevet doktorafhandling om, hvorfor Sovjetunionen ikke fungerede. Jeg forstår ikke et muk af den, men hans kritik af den tyske parlamentarisme holder stadig. Også hans sidste år, hvor han fandt økologien, kan man bruge i dag. Jeg ved ikke, hvad Rudi ville sige i dag."

Rigtig kendt blev Rudis søn under debatten om udenrigsminister Joschka Fischers fortid som voldelig revolutionær i Frankfurt for fem år siden.

Marek Dutschke skrev et læserbrev til Fischers forsvar og var fra da af arving til et imperium af forventninger.

"Jeg tror ikke på politiske dynastier. Man kan ikke tage en tid og forsøge at få den til at gentage sig. Jeg har ikke beskæftiget mig med hans fodspor og arv i alle årene i USA og Hamborg. Ingen spurgte, hvorfor jeg ikke lavede revolution. Lærerne behandlede mig lige som alle andre. At blive konfronteret med det som 20-årig går an. Nu kan jeg omgås det og tale om det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her