Norrviken Trädgårdar? Aldrig hørt om dem. Men ud over at være dårende dejlige viser de sig også at afspejle historien om en mand, der trods modgang førte sin vision ud i livet.
Rudolf Abelin (1864-1961) var den eneste søn af en officersfamilie, bestemt til diplomatiet. Hans hu stod dog til havedyrkning, og en belejlig øjensygdom satte stopper for den stipulerede karriere.
I stedet kom Rudolf Abelin i gartnerlære på Rosenborg. I tidens ånd ville han skabe en have, der også var en foregangsbeplantning for frugtavl, fandt stedet i Østergøtaland og anlagde Bjørnsnæs.
Men ak, moderne tider indhentede fremskridtets mand: Hans grund blev eksproprieret til fordel for en jernbane. I stedet fandt han til Båstad og anlagde Norrvikens Trädgårder. Her slog hans frugtavl imidlertid fejl den ene gang efter den anden og i 1942, hvor både frugttræer og de fleste andre af havens vækster gik til i hårde krigsvintre, måtte han sælge Norrviken. Han forblev dog som konsulent på stedet frem til sin død i 1961. Derefter forfaldt haverne.
De skjønneste haveanlæg
Mit hjerte bløder for Abelin. Jo mere, des mere jeg ser af de med omhu gennemførte haveanlæg, omgivet af idyllisk natur og havet, som en spejlsø grangiveligt løber lige ud i, set i det rette perspektiv. Der er en barokhave, en renæssancehave, en romantisk have, 'den nordtyske beplantning' og den japanske have, som overgår alle de andre i skønhed. Der er endnu flere, men de nævnte er, hvad man når at se på sådan en hurtig pressetur, så jeg forlader stedet med en fornemmelse af meget, meget mere, som kun mine øjenkroge har haft fornøjelsen af.
Bellis og ærenpris
Det seneste år er det forfaldne sted imidlertid på vej mod nyt liv, idet Tage Andersen, fashionabel blomstermand fra Köpenhamn har forpagtet trädgårderne i tre år, hvoraf kun det første er gået. Havernes installationer åbner 11. juni, deraf pressevisningen.
Ved indgangen mødes man af et rigtigt Tage Andersen-syn: Otte århundredegamle morbærtræer i kæmpebaljer, grupperet to og to som søjlegang og med sammenflettede rundbuekroner, der netop er ved at springe ud. Det virker på en gang majestætisk og næsten dekadent kunstfærdigt.
Men kontrasten er virkningsfuld som indgangsportal til det, der engang var Abelins frugthave med ca. 5.000 træer. Tilbage står enkelte pære- og æbletræer, strøet ud over en lysende græsplæne med bellis, smørblomster og ærenpris i klynger. Fjernt fra hvad man forestiller sig ved Tage Andersen-blomster, men ikke desto mindre hans værk, forstår man, da han, klædt i løsthængende brunt, der mest af alt minder om en middelalderlig vadmelsdragt, forklarer, at han netop af hensyn til de små, vilde blomsterklynger lader græsset vokse lidt længere, end normal parkplænepraksis foreskriver.
En tidslomme
Mens man står og indsuger det skimmrande sommersyn kommer i det fjerne en høj ung mand syngende, klædt i en lang, sort fløjsjakke og sorte benklæder. Er man da havnet i en tidslomme? Bor han her og går nu rundt og øver sig? Stemmen røber, at det ikke er en ren amatør, der langsomt kommer slentrende hen imod os. Du danske sprog du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Dig elsker jeg- Svensker er han vist heller ikke.
Og vi er heller ikke havnet i en tidslomme, for melodien er Sebastians og anledningen til operasangeren Jens Christian Wandts optræden er ordenes ophavsmands 200-års fødselsdag. Jo, vi er i 2005, hvor årets tema i Norrvikens Trädgårder er H.C. Andersen.
I tid og evighed
I sommerens løb er der masser af forestillinger med eventyroplæsning, Jenny Lind-koncert og specielle hyldestprogrammer i tale, sang og ballet, men netop nu er det bare en dejlig sommerdag, hvor en stor bold, bygget af stykker af grene er ved at få selskab af en tilsvarende top.
Sidste år hed den runde konstruktion 'Kuglen', i år er den i anledning af De-ved-nok omdøbt til 'Bolden', så den kan matche Andersens 'Top'. Såvel Hans Christians som Tages.
I den japanske have er den ligeledes japanske gæstekunstner Katsumi Yamasaki i færd med at skabe installationer i en landskabelig slugt, genemstrømmet af vand. På jorden ligger en kæmperede af grene og mos, lige under en kolossal troldebøg. Fagus selvatica f. Tortuosa, oplyser Tage Andersen. Reden gør et på én gang morsomt og fredsommeligt indtryk. Som om en stor, flink and netop har forladt den.
På den østerlandske terrasse, foran et lille tempel, som Abelins døtre brugte som legehus, er lavet en slags indhegning af lange, bugtede grene. Her skal i sommerens løb opføres Svinedrengen med minihængebugsvin i birollerne. De måler 25x35 cm, får vi oplyst. Om det er 25 eller 35, der er op og ned, må vi dog gætte os til, for grisebasserne ankommer først dagen efter. Dem havde jeg ellers gerne set.
Men nu bryder Wandt igen ud i andersensk sang, Min Tankes Tanke ene du er vorden,/Du er mit Hjertes første Kærlighed./Jeg elsker Dig, som Ingen her på Jorden,/Jeg elsker Dig i Tid og Evighed!
Op under Fagus Sylvatica f. Tortuosas krone løfter Griegs toner sig over, hvide liljer, bregner, og bispehue, astilbe, fjerbusk og hosta, spansk kørvel, tusindstråle, dagliljer og en svensk blomstereng - alt det, der ned gennem slugten kranser bækkens løb. Alle de flygtige vækster, der ikke lever i tid og evighed, hvis ingen passer dem omsorgsfuldt.
Her og der brydes billedet af japanske installationer som en kæmpekrone af stedlig bambus, sjovt nok changerende i den tageandersenske metalliskblå, rødlig og gulbrune farveskala.
Et par småtræer danner spalier over trædesten, på en af dem ligger en lille bunke hasselnødder. Katsumi Yamasaki eller et egern?
Et bambustæppe slængt over en nedhængende kæmpegren minder, når man kommer fra en kultur med plankeværker, mest af alt om et væltet sådant. Med respekt at melde.
Men haverne! Du godeste. Tag roligt over og se dem.
