Læsetid: 2 min.

Ved højen mast

Da den første tv-mast for 50 år siden blev nationens nye højdepunkt, troede nogle, at himlens porte var åbnet til evig tolerance
28. april 2005

Mens tv-serien Krøniken om fjernsynets fødsel holder en af sine umanerligt lange pauser, kan vi fordrive ventetiden med at fejre en fjernsynshistorisk 50 års fødselsdag. Det var nemlig i foråret 1955, at Danmark voksede til 266 meter, da fjernsynsmasten i Gladsaxe blev bygget. Dette nye kunstige højdepunkt for nationen slog med adskillige alen det hidtidige menneskeskabte, nemlig Yding Skovhøjs midterste gravhøj, hvis bedagede overkant kun hæver sig 172 meter over havet. Siden er Gladsaxe-senderens mast blevet distanceret af bl.a. tv-sendemasten Søsterhøj ved Århus.

Når masten i Gladsaxe alligevel stadig står som fjernsynsalderens ypperste ikon, skyldes det ikke blot, at den 70 tons tunge konstruktion af massive stålstænger var den første af sin art i fædrelandet. Den ikoniske kraft kommer nok fra det særegne forhold, at det tidligt lykkedes masten og dens kommunale ståsted at blive synonymer for hinanden.

Postmoderne Erhard

Fjernsynet var forunderligt, og det samme var forstaden Gladsaxe, hvor industri og sociale hensyn blomstrede, og som snart fik en borgmester, der ikke forsømte at sælge varen.

Fra 1958 til 1974 stod borgmester Erhard Jacobsen ved højen mast i Gladsaxe, nej, han stod ikke, han stormede rundt, mens munden gik. Forud for sin tid var han som politiker med sit postmoderne, troløse forhold til den ur-socialdemokratiske ideologi, sin bejlen til vælgernes allerlaveste instinkter - trangen til villa og vogn - og sin evne til at iscenesætte sig i medierne. Den mand var sin egen spindoktor.

Erhard blev hele Danmarks borgmester, og det kunne han især takke de tv-bølger for, der strømmede fra Gladsaxes øverste punkt. Ikke overraskende gik han sidenhen på højlydt klapjagt efter røde lejesvende i Danmarks Radio.

Sylespids balance

Krøniken fik vist lige nævnt Gladsaxe-senderen, men mon vi kommer til at høre om den mand, som de røde horder mente var det egentlige elektronisk forstærkede tågehorn? Næppe i den tv-serie.

Undervisningsminister Julius Bomholt var det, der for 50 år siden indviede Gladsaxe-senderen ved et beskedent arrangement på Tinghøj i Søborg, hvor masten står og balancerer sylespidst på et forbløffende lille fundament.

"I dag springer fjernsynet ud," sagde undervisningsministeren i sin festtale, hvor han glædede sig over, at fjernsynsmasten havde rejst sig som en triumf over fortidens modstand. Jo, modstand havde der været, for hvad kunne man nu ikke vente sig af pop og plat fra dette nymodens medie? Den gode socialdemokrat Bomholt mente nu nok, at underholdningen ikke ville tage overhånd. Således udtrykte han salvelsesfuldt håb om, "at fjernsynet må indgå som led i de frie landes fjernsyn, medvirkende til tolerance og menneskelighed på tværs af grænserne".

Det kan man passende tænke lidt over, mens man ser Temptation Island eller Stjerne for en aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her