Læsetid: 9 min.

Ved sin moders bryst

I morgen fejrer vi det lille Jesus-barns fødselsdag. Det er ikke så meget, vi ved om ham, men ét synes der at være enighed om: Jesus blev ammet. Det er også den sundeste og bedste start, et lille barn kan få på livet. Siger lægevidenskaben. Men virkeligheden ser anderledes ud. Kun meget få kvinder i Europa ammer de anbefalede seks måneder
23. december 2005

Om det lille Jesus-barn siger fortællingen, at han i en krybbe lå, og det har de fleste af os set på kalkmalerier, i illustrerede bibler, bøger, ja sågar på film. Men hvad ved vi ellers om hans første måneder. Ikke meget; oplysningerne er mildest talt sparsomme for nu ikke at sige ikke-eksisterende. Men ifølge overleveringen ved vi dog, at Jesus, efter at være blevet født, blev svøbt i sin krybbe. Blev den spæde Jesus ammet? Ja, siger sagkyndige præster. For det blev fattige børn i Betlehem på hans tid, og fattige var Josef og Maria som bekendt for de søgte ly i stalden, da der ikke var plads til Jesus og hans familie i herberget.

Et dansk folkesagn siger, at Maria-tavlen i Sæby Kirke blev kastet over bord fra et skib. En blind mand så det i et drømmesyn, og på den blindes befaling søgte byens folk efter tavlen langs stranden. Til sidst gik den blinde mand selv til stranden, hvor han med sin stok fandt tavlen indsvøbt i huder mellem det opskyllede tang.

Jomfru Maria udgør her forbindelsen mellem jord og himmel - en himmelstige mellem mennesker og Gud. Som i dommedags-kalkmaleriet i Sæby kirke viser Maria det ene bryst frem, som hun har ammet Jesus-barnet ved.

I kalkmalerierne i Ballerup kirke ser vi et andet billede. Maria ses til højre for en død mand. Hun beder sin søn Kristus om nåde for mandens sjæl. Det er desværre ikke længere muligt at se, hvad Maria siger, men med sit blottede bryst henviser hun ifølge fortolkninger til, at hun har født og ammet Jesus som et menneske, og appellerer dermed til, at han skal føle medynk for menneskerne.

Amningens lyksaligheder

Nuvel - Jesus blev altså ammet, kan vi med rimelig sikkerhed tillade os at konkludere. Og godt for ham, kan man tilføje, For amningens velsignelser er mangfoldige. Som det hedder i den danske sundhedsstyrelses vejledning til sundhedspersonalet, 'Vellykket Amning' så redder amning liv (særligt i den tredje verden, red.), fremmer tilknytningen mellem mor og barn, beskytter barnet mod en række sygdomme gennem en tidlig immunisering, medfører mindre sygelighed af f.eks. diarre, mellemørebetændelse, luftvejssygdomme, mave/tarmsygdomme, optimerer barnets fysiske og mentale udvikling, medfører sandsynligvis øget intelligens og hurtigere synsudvikling, mindsker risikoen for dehydrering og utilstrækkelig ernæring, når barnet er sygt og fremmer derigennem helbredelsen, virker på langt sigt forebyggende på en række kroniske sygdomme f.eks. fedme, diabetes, forhøjet blodtryk, kræft (konkret falder risikoen for brystkræft med 4,3 procent for hver 12 måneder, en kvinde har ammet), leddegigt og allergi, har fordele for moderens helbred og har bevist forebyggende virkning på f.eks. brystkræft, æggestokskræft og osteoporotisk hoftefraktur.

Og endelig er der de go'e gamle sandheder: at brystmælken er gratis, altid lige ved hånden, altid steril, altid med den rette temperatur og endelig får moderen til at tabe sig hurtigere - det sidste står ikke i nogen officielle vejledninger, men da det nu er sagen, kan man jo ligeså godt tage det med på plus-listen.

Alt dette og mere til var baggrunden for, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i 2001 vedtog en global anbefaling om eksklusiv amning af alle spædbørn i seks måneder - en anbefaling, som den danske sundhedsstyrelse tog til sig i 2002, hvor anbefalingen blev lavet om fra fire måneders fuld amning til seks. Den danske anbefaling er herefter, at alle børn ammes fuldt ud til de er seks måneder, og delvist til de er 12 måneder. Herefter er der frit valg - mor og barn kan blive ved, så længe de har lyst om end styrelsen er helt på det rene med, at der kan være en del mennesker, som har "sværere ved at acceptere, at et barn på eksempelvis to år ammes, end at det bruger sut eller flaske".

Dansk sølv i amning

Men hvor mange følger retningslinjerne? De nyeste tal - også fra sundhedsstyrelsen - siger, at mellem 95 og 98 procent af alle danske mødre starter med at amme. Det er nogle af de højeste tal i verden. Ved fire måneder - som er der, hvor mange starter med at supplere med anden mad til babyen - ammer 60 procent af kvinderne fortsat fuldt ud. Det er en stigning på 10 procent i forhold til for 10år siden.

Vi kan dog ikke måle os med svenskerne, hvor tallet er 68 procent ved fire måneder, men vi banker Norge, England og USA, hvor kun 44, 27 og 18 procent af kvinderne ammer, når barnet er fire måneder gammelt.

Men denne globale sundhedsfaglige enighed har langt fra altid eksisteret. Holdningerne til amning har vekslet over tid. I oplysningstiden blev der lagt stor vægt på amning, mens det i løbet af 1800-tallet blev upassende for kvinder af højere sociale lag at amme deres børn selv. Ofte fik disse børn fløde eller suppe frem for modermælk og hvis de fik modermælk - som blev anset for noget lidt dyrisk og tarveligt - kunne man indhente en amme. Netop på grund af mistroen mod amning steg spædbarnsdødeligheden i disse år - visse steder op mod 30-50 procent. Men fra omkring 1900 blev amning igen anbefalet af læge-videnskaben som den bedste ernæring indpasset i den fortsat i vore dage velkendte læresætning om "ro, renlighed og regelmæssighed".

WHO's anbefalinger er ikke lige lette at følge overalt, om end det i Den Tredje Verden ofte er eneste mulighed for overlevelse. I et land som Danmark, hvor der har været et påfaldende historisk sammenfald mellem den anbefalede ammevarighed og barselsorlovens længde har vi både den økonomiske, sociale og kulturelt bestemte accept af amning - også offentligt, hvor det højeste man som ammende mor i det offentlige rum kan komme ud for er et surt sideblik fra ofte lidt ældre personer, som finder det upassende. Hvis man da lige undtager en trend, som dukker op med jævne mellemrum - sådan cirka hvert tredje år - hvor raske piger/kvinder, som (endnu) ikke selv har født tildeles spalteplads i dagspressen til brok over, at deres yndlingscafe er blevet omdannet til ammestue, hvorfor der ikke længere er så cool at være, fordi det flyder med stofbleer, store uhandy barnevogne og blottede svulmende mælkebryster.

Amning verden over

Men det er for vand at regne mod, hvad man bliver udsat for i andre lande. Informations korrespondent i Spanien, Bjarke Møller, fortæller, at der "i Spanien stort set ingen kvinder er, der ammer i det offentlige rum. En kombination af blufærdighed, mænds stjålne blikke, dårlig rådgivning og de økonomiske realiteter med en kort barsel på fire måneder - og så er amning nærmest bøvl - gør, at det stort set er ingen spanske kvinder, der bryder den nationale norm om nul amning. Allerede på fødegangen kan man høre læger og sygeplejersker opfordre de nybagte mødre til at opgive ammeforsøget - og gå over til den sikre metode, modermælkserstatningen - hvis ikke der kommer mælk med det samme... hvad der normalt ikke gør".

Tilsvarende beretter vor korrespondent i USA, Martin Burcharth, at det "i det puritanske Amerika er meget sjældent, at man ser en kvinde amme offentligt. Når det en sjælden gang sker for mig, er det lidt af en begivenhed. Det minder mig om danske forhold".

Overtegnede har været udsat for alskens uhyrligheder i både Storbritannien og Frankrig, som efter seks års amning af de to første børn i familien i det tolerante København har været bopælen i de sidste tre et halvt år. Især da det tredje barn, som blev ammet, til han var halvandet år, selv styrede hen mod brysterne i parker, indkøbscentre eller i offentlige transportmidler i London. Som regel udløste det lige dele syrlige kommentarer fra yngre kvinder, om at vi nok her havde at gøre med en skandinavisk rugbrødsbagende ur-moder, hvorimod ældre briter fik travlt med at berette om, hvordan deres små guldklumper i sin tid fik hirsegrød, fra de var to uger gamle, og det har de jo ikke taget skade af.

Men den egentlige grund til forargelsen er jo nok blot, at det meste af det engelske samfund er bornert grænsende til det utrolige. Bare bryster er nummeret for frækt uanset, at brystet jo de facto er usynligt, når der er en velvoksen baby knappet på. De officielle britiske tal fortæller da derfor også, at to tredjedele af de nye mødre påbegynder amningen, men fire måneder senere er det bare 27 procent, der fortsat stoler på egne kræfter. Resten er gået over til flaske. Og ligesom i Danmark, hvor andelen af kvinder der ammer længe og fuldt ud følger uddannelse og socialgruppe, så er det også kun 50 procent af mødrene i socialgruppe fem (den laveste), der begynder med at amme, mens tallet ligger på over 90 procent i socialklasse et.

Læger på krigsstien

Det samme fænomen ses i Frankrig, hvor tallet af kvinder, som påbegynder amning, dog er endnu lavere end i England. Selv på de (få) hospitaler i Paris, som har tilsluttet sig WHO's anbefalinger og organisationens 10-punkts plan for start på god amning er det således kun 65 procent af mødrene, som ammer fra starten. "Og nogle uger efter de er kommet hjem, er de alle sammen holdt op igen" betroede sundhedsplejersken, Informations korrespondent i den franske hovedstad, da hun her for fem måneder siden selv startede bespisningen igen - for fjerde gang.

I PMI (la protection maternelle et infantile) - den institution i Frankrig som står for sundhedsplejen, vaccinationsprogrammerne og monitoreringen af babyer og børn - bekræfter den ansvarlige doktor i pædiatri, Isabelle Grenelle, i centeret på rue Pierre-Demours i det 17. arrondissement, over for Information at den gennemsnitlige ammetid for de parisiske mødre er omkring en måned: "Det er på grund af barselsorloven. Den er jo kun på to en halv måned. Så de fleste mødre, som skal tilbage på arbejde, vænner hurtigt babyerne fra, for de skal jo kunne tage flasken, når moderen ikke er der om dagen. Det kan overhovedet ikke sammenlignes med forholdene i de nordiske lande."

På spørgsmålet om, hvorvidt der ikke kunne være en kulturel komponent, der spiller ind også - der er traditionelt også en del småbørnsmødre som går hjemme med børnene, som derfor godt kunne amme, men heller ikke gør det, og slet ikke offentligt - svarer hun: "Jo, normer og vaner spiller selvfølgelig også ind. Jeg ser f.eks. her på centeret, at de afrikanske mødre ammer længere end de, der stammer fra Frankrig. De franske mødre har gennem generationer hørt fra deres læger, at en lang amning kan resultere i en for tæt, ja nogen siger endda unaturlig binding mellem mor og barn; at barnet ikke vil udvikle sig selvstændigt."

Medicin til det hele

En anden småbørnsdoktor, som har en praksis i Paris er den britisk fødte Julia Bache. Hun siger, at "der efter min mening er en forkvaklet indstilling til amning her i landet. Det er ikke fantastisk i Storbritannien, men her er det helt galt. Mange læger er meget hurtige til at medicinere moderen. I tilfælde af f.eks. influenza, som jo er udbredt om vinteren, giver lægen typisk penicillin og så tilråder han helt rutinemæssigt de nybagte mødre at stoppe med amningen. Jeg har haft flere mødre her i min praksis, som søgte alternativer, og der har jeg fortalt dem, at det absolut er muligt at anvende visse typer af penicillin, som ikke skader babyen. Men det er heller ikke accepteret at amme offentligt alle steder. Jeg vil ikke sige, at man bliver generet, men gloet bliver der helt sikkert, for det er slet og ret usædvanligt". At foretrække medicinske løsninger er udbredt i det franske system. Når mødrene stopper amningen sker det ofte medicinsk; lægen giver kvinden et lægemiddel som stopper mælkeproduktionen.

I parken tæt ved overtegnedes hjem er en canadisk nabo ikke desto mindre blevet smidt ud og truet med bøde for offentlig amning for to måneder siden. Informations korrespondent glæder sig ærlig talt til at blive antastet af en parkbetjent. Så skal han få det glatte lag og én på lampen med den franske ammeanbefaling. For uanset, at franske mødre hælder til sutteflasken og gerne overlader det til andre at passe og made deres børn, så er den officielle anbefaling nøjagtigt den samme som i resten af EU: seks måneders amning. Det sker bare ikke. Hvor længe Jesus blev ammet, melder historien heller ikke noget om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu