Læsetid: 3 min.

Hvad vedrører hvem?

2. august 2002

»Hele symboltolkningen og semiotikken er teoretisk på en måde, som ikke vedrører den offentlige kulturtilstand.«

Aage Henriksen i Information 1. august

SÅ VAR den der igen i går. Konstateringen af at de intellektuelle er forsvundet fra det offentlige rum. De sidder efter sigende ude på universiterne i lukkede laboratorier og dyrker deres egne elitære grøntsager. Nogle labyrintiske teorier om symboler og metaforer som resten af verden har ligeså meget brug for, som en fisk har brug for en cykel. Professor emeritus Aage Henriksen forklarede i gårsdagens Information, at dengang han indledte sine litteraturstudier »var litteratur et fremtrædende emne i offentligheden.«
Men for Henriksen har litteraturforskningen efter 1969 bevæget sig væk fra det offentlige rum og det offentlige rum har bevæget sig væk fra litteraturforskningen. Henriksen bestemmer den litteraturvidenskabelige tendens som en ’teoretisering’ og ’intellektualisering’, som lukker forskningen omkring de involverede forskere. Den er blevet utilgængelig og uvedkommende for den berømte ’almindelige læser.’ Derfor konkluderer professor emeritus Henriksen:
»Hele symboltolkningen og semiotikken er teoretisk på en måde som ikke vedrører den offentlige kulturtilstand.«

DET SYNES indiskutabelt: Der var engang, hvor Johan Fjord Jensen kunne skrive en bog om en russisk forfatter og det blev til en kulturradikal samtidsklassiker: Turgenjev i dansk åndsliv. Villy Sørensen kunne skrive litteraturhistoriske fortolkninger af folkeviser og folkeeventyr, der i sin samtid blev et både kulturelt, eksistentielt og litterært omdrejningspunkt. Som udlægning af eksistentielle, samtidskulturelle, ideologiske og religiøse temaer i litteratur gjorde litteraturforskningen sig gældende i det offentlige rum. De intellektuelle beskæftigede sig med samme spørgsmål som almindelige avislæsere. Der var dialog mellem forskellige vidensfelter i samfundet.
Men sådan blev det ikke ved med at være. Nye teoretiske skoler som nykritik og strukturalisme hævdede, at det litterære kunstværk fulgte selvstændige spilleregler. Man talte om det autonome kunstværk. Forskning i litteratur blev i høj grad til undersøgelse af specifikt litterære spilleregler. Siden kom ideologikritik, poststrukturalisme, dekonstruktion og stilistisk orienteret tekstlæsning. Litteraturforskningen fokuserede i høj grad på tekst og symboler og metaforer. Semiotik betyder læren om tegn. Det er Henriksens og mange andres holdning, at litteraturforskning blev en specialiseret videnskab, som ignorerer verden udenfor litteraturen og mennesker udenfor forskningsmiljøerne.

DET SOM Henriksen ikke ser, er at også verden udenfor litteraturvidenskaben, er kommet til at dreje sig om tekstlæsning. Symboltolkning og semiotik er discipliner som bedrives overalt og som i høj grad vedrører det, han refererer til som ’den offentlige kulturtilstand.’ Samfundsvidenskabernes diskursanalyse er tekstlæsning. Fra symbolanalytikeren i reklamebureauet over politikerens rådgiver til embedsmænd i centraladministrationer: de tolker og konstruerer tegn og betydninger. Litteraturvidenskaben undersøger kunstværker som konstruktioner, og derved anviser den en metode til undersøgelser af andre konstruktioner.
Den tilbyder komplekse tilgange til en samtid, der opfatter sig selv som kompleks. Det der skulle være en krise i litteraturforskningen, er måske snarere en tilstand i det offentlige rum. De politiske partier og økonomiske teorier giver heller ikke klare svar og nye sammenhænge. Autoriteterne er afviklet ved
frigørelse og demokratisering. De gamle hierarkier er brudt ned. Man kan se Dansk Folkepartis succes som frigørelsernes kulmination. Der er ikke nogen, der skal komme og fortælle Pias vælgere, hvad de skal mene og tro. Peter Sloterdijk henviste fornylig i et interview her i bladet til moderne kunst som mulig orientering i tiden efter autoriteterne:
»Kunsten er forbrugersamfundets avantgarde og har mindst en generations forspring i det meste af samfundet i forsøgene på at leve uden forbilleder. Kunstnerne har trænet sig i at bryde faste koncepter.«

Litteraturvidenskaben har fulgt den moderne kunst. Den undersøger sammenhænge efter bruddet med faste koncepter og velkendte ideologier. Som sådan er den anvendelig for alle fortolkende aktører.
Hvis politisk taler, reklametekster og journalistiske fortællinger alle forstås som konstruerede tekster, tilbyder tegnlære og symbolfortolkning en dialog mellem forskellige vidensfelter. Det peger mod nye sammenhænge.

rl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu