Læsetid: 3 min.

Veje kræver veje kræver veje kræver veje....

Danmark har fuld fart frem mod et motorvejsbyggeri uden ende. Skønt fagkundskaben allerede for 20 år siden advarede om, at motorveje kun opnår én ting: Behov for nye motorveje
21. maj 2007

"Advarsel: Bilkøer vokser eksplosivt." Sådan gjaldede den alarmerende forside på Berlingske Tidende i fredags.

Advarslen kommer fra den øverste chef for kongerigets vejvæsen, Vejdirektoratets direktør Henning Christiansen. Han fortæller denne skræmmende historie:

"Trafikanterne vil komme til at opleve en fordobling af rejsetiden mellem hjem og arbejde på grund af kritisk trængsel."

Men vejdirektøren tilbyder også en udvej af trængslerne: Politikerne skal "inden for relativt kort tid vedtage et stort og langsigtet investeringsprogram til mange milliarder kroner til udbygning og etablering af nye motorveje".

Og heldigvis har Vejdirektoratet lavet et sådant milliardprogram. Det er sendt til regeringens Infrastukturkommission og forventes at nå frem til Folketinget dette efterår.

I Vejdirektoratets forslag fyger det med nye motorveje landet over: En tredje Limfjords-forbindelse, en yderligere midtjysk motorvej, en tredje Lillebæltsbro, en anden fast forbindelse over Storebælt, en københavnsk havnetunnel, samt udbygning af eksisterende motorveje "til seks eller otte spor efter behov".

Fyldt op, igen, igen
Hu hej, hvor det går. Danmark har allerede brugt de seneste årtier på at investere i motorveje som aldrig før. Og alligevel forstoppes de næsten så hurtigt, som man kan bygge dem.

Som Københavns tidligere stadsingeniør Jens Rørbech påpeger i Information i lørdags, arbejder staten i øjeblikket på at udvide motorringen rundt om København fra fire til seks spor, og den skulle gerne være færdig i år:

"Men allerede i 2012, lyder Vejdirektoratets vurdering, er vejen fyldt op igen. Er det den vej, vi skal gå. Hvad så næste gang," spørger den vej-erfarne Jens Rørbech.

Danske politikere kan ikke påstå, at de ikke blev advaret mod at begive sig ind på motorvejens skrue uden ende.

For 20 år siden - under de store debatter om først Storebæltsforbindelsen, siden Øresundsforbindelsen - blev den britiske trafikforsker John Whitelegg inviteret til danske konferencer for at fortælle om internationale erfaringer med motorvejsbyggerier i stor skala. Whitelegg sammenfattede disse erfaringer i denne sætning:

"Det eneste, man med sikkerhed kan sige om motorveje, er, at de skaber behov for nye motorveje."

Whitelegg henviste bl.a. til de erfaringer der er gjort med motorvejsbyggerier i det sydlige England og i Californien.

Nu - efter den forgangne snese år - kan Danmark føjes til erfaringsgrundlaget.

Dynamikker bag sandhed

Samtidig har man i den danske udvikling kunnet se de dynamikker, der gør Whiteleggs læresætning sand:

-Milliardbeløbene til motorvejsbyggerier dræner de offentlige investeringsbudgetter, så den kollektive transport forsømmes og forfalder til et punkt, hvor dens kunder føler sig tvunget over i privatbiler.

-Motorvejsbyggerier trækker boligbyggeri, arbejdspladser og shoppingcentre ud i det åbne land, hvor de ligger tosset for den kollektive trafik, men kan betjenes af - netop motorvejen. Jernbanelinjer går fra bymidte til bymidte. Men bymidterne tømmes af motorvejene, der til gengæld pumper deres eget brugergrundlag ud langs til- og frakørslerne.

-Det tidsforspring, som en motorvej umiddelbart kan give, er med til, at folk bosætter sig længere og længere væk fra arbejde og indkøbsmuligheder. Når forstoppelse sætter tidsforspringet over styr, er der skabt stærke lobbygrupper til at forlange det genetableret ved at udvide motorvejen.

-Motorvejsbyggerierne skaber i sig selv nogle politiske værdinormer, hvor politikere føler det fortjenstfuldt at kræve en motorvej også til deres område.

-Motorvejene er en del af en gensidig stimulans med antallet af biler og lastbiler. I alle trafikprognoser regnes nu med en vækst i antallet af kørte bil/lastbil-kilometer i størrelsesorden fire procent om året. Sådanne vækstforudsigelser begrunder i sig selv planer om nye veje.

I alt dette overses det potentiale, der ville ligge i en bosætningspolitik, der gik ud på at nedbringe behovet for bilkørsel. For slet ikke at tale om, at politikerne vælger at lade hånt om uforeneligheden mellem stigende biltrafik og målene for en nødvendig klimapolitik.

Indtil andre trafikformer får en lobby, der er stærkere end bilernes, står investeringsprogrammerne - rent samfærdselsmæssigt - på mere af samme slags. Meget mere af samme slags.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her