Læsetid: 3 min.

Vejen til demokrati

30. juni 1999

I KRAGUJEVAC i det centrale Serbien hedder byens stolthed Yugo. Den jugoslaviske bil, som har været produceret i hundredetusinder årlige eksemplarer på byens eneste store virksomhed. 'Har været', for 22 NATO-missiler ramte under Kosovo-krigen Yugo-fabrikken, smadrede den og gjorde 36.000 Kragujevac-forsørgere arbejdsløse.
"Jeg har arbejdet i årevis for at slippe af med Milosevic," siger borgmester Veroljub Stevanovic - selv ansat på fabrikken i 20 år -til Los Angeles Times mandag. Nu hører han, at den vestlige alliance, der har ødelagt byens eksistensgrundlag, ikke vil yde støtte til genopbygning, så længe Milosevic sidder som præsident. "Jeg mener ikke, vi skal hjælpe dem, ikke det mindste, ikke med en øre," sagde præsident Clinton under forrige weekends G8-møde i Køln.
For borgmester Stevanovic er det vanvid. "Genopbygning er den eneste udvej," siger han og spørger, hvem byens borgere mon vil straffe - præsidenten eller borgmesteren - hvis fabrikken, elværket, varmeforsyningen ikke er genetableret, når vinteren kommer? "Os begge," lyder hans svar.
"Jeg fandt ikke NATO's bomber berettigede. Jeg var uenig med deres metoder. Mange er allerede døde, men nu er spørgsmålet, hvad det næste bliver? Skal endnu flere dø?"
Borgmesteren rammer det dilemma, som nu er det internationale samfunds: Skal Milosevic fjernes via en økonomisk afpresning, som får de allerede nødlidende borgere i landet til at rejse sig mod ham i protest? Eller skal landet oversvømmes med genopbygningshjælp for at give borgerne tillid til Vesten og overskud til at genoptage kampen for demokrati uden Milosevic?
Vurderinger af krigsskadernes omfang i Jugoslavien - Kosovo undtaget - svinger fra 200 til 700 milliarder kr. Landets BNP pr. indbygger er nede på en tredivetedel af det danske. En kvart til en halv million mennesker har mistet deres arbejde på grund af bomberne.
Det valg, G7-landene foreløbig har truffet, er at yde humanitær nødhjælp til Serbien - fødevarer, medicin, telte, måske el til hospitaler - men samtidig at afvise enhver form for hjælp til genopbygning, så længe Milosevic huserer. Den holdning tilsluttede den danske regering sig i går, da den fremlagde sin Handlingsplan for dansk bistand til det vestlige Balkan. Her lægges op til at give en halv milliard kr i nødhjælp i år til regionen, men ikke en øre til genopbygning af Serbien.
"I vil vel ikke forlange, at der samarbejdes med Milosevic og hans regering om genopbygning," spurgte Niels Helveg retorisk i Politiken tirsdag.
Det er netop spørgsmålet. Uden at forlange, at et samarbejde skal foregå direkte med Milosevic, erklærede FN's generalsekretær Kofi Annan sig i lørdags uenig med Clinton, Blair og co. Annan ønsker genopbygningshjælp til Serbien, før der opstår endnu en humanitær krise. "Vi må være sikre på, at det serbiske folk, som i en vis forstand er offer for sin egen leder, ikke bliver straffet to gange," sagde Annan.

HVIS EU og andre nu oversvømmer Kosovo og Jugoslaviens nabolande med hjælp til genopbygning - og det er der håb om - og det serbiske folk samtidig vendes ryggen, så foreligger risikoen for, at serberne bekræftes i rollen som udstødte og bekræftes i det had til Vesten, som prædikes af deres præsident, og som lever i mange af dem efter 78 dages skånselsløse NATO-angreb.
En vestlig afpresningspolitik er derfor ikke nødvendigvis den bedste måde at motivere folk til at fatte sympati for vestligt demokrati. En langvarig Milosevic-kritiker, Stojan Cerovic, skribent ved ugemagasinet Vreme, skrev kort før krigens ophør: "Efter dette vil det sværeste spørgsmål ikke være, hvordan vi skal efterligne Vesten, men hvorfor?"
Milosevic-kritikere som Kragujevacs borgmester og oppositionslederen Djoran Djindjic mener, at genopbygningshjælp er den nødvendige vej frem. Vejen til - med Vibeke Sperlings ord - at "udtørre den sump af had, krise og isolation," som holder Milosevic ved magten. Og spørgsmålet er, om ikke man kan finde veje til genopbygning, der går uden om Milosevic?
NATO har nu med høje materielle og menneskelige omkostninger stækket Milosevic militært. At få ham fjernet fra præsidentpaladset i Beograd må være et anliggende for det serbiske folk. Det bedste Vesten kan gøre, er at spørge de oppositionelle kræfter, hvordan man kan støtte dem i den proces.
At lade serberne selv få indflydelse på det spørgsmål, kunne være en illustration af, at Vesten endnu kan huske, hvad demokrati er. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu