Selvfølgelig var jeg ved min ankomst skuffet over, at der ikke var sne. Fra billeder havde jeg fået det indtryk, at der specielt i julen lå et tykt lag sne over hele Danmark. Det gjorde der ikke. Uden sne virkede det, som om byen ikke havde tøj på. Jeg var ikke ene om at være skuffet. Forleden så jeg en kvinde stå på ski uden ski. Hun gled forbi med et par skistave, akkurat som om hun havde ski. Senere så jeg endnu en. Deres sne-abstinenser var hjerteskærende.
Lige meget: Julegaver skulle der købes til alle min koner og børn.
Louise Wong er blevet min specielle ven og vejleder udi danske spørgsmål. Da jeg fortalte hende, at jeg havde forsøgt at købe en kuglepen hos slagteren, var hun lige ved at trille ned af stolen.
"Du tror måske, du kan skrive postkort med en grisehale," drillede hun.
Faret vild
Men var det nu så dumt? Jeg havde jo fået at vide, at man kunne købe kuglepenne overalt. På Teveto har næsten alle butiksejere en cigarkasse under disken, hvorfra de sælger både kuglepenne og frimærker. Teveto har nogle af verdens flotteste og mest farvestrålende frimærker med sommerfugle og blomster som motiv.
Louise er andegenerations asiat i Danmark. Hendes forældre flygtede i sin tid fra Maos Kina. Hun studerer på universitetet, men tjener penge ved at være receptionist i sin fritid. Jeg spurgte hende:
"Hvor er det godt at købe julegaver?"
"Tag ud på Frederiksberg. Der er mange sjove butikker."
"Kan jeg finde dem?"
"Sagtens!"
Hun gav mig et bykort og satte et kryds, hvor de lå. Der gik en metro direkte derud. Alligevel for jeg vild. Fortabt stod jeg med kortet i hænderne, da et ægtepar tilbød at hjælpe. Manden forklarede ivrigt: "Du skal bare gå hen ad den gade og den gade, og så skal du dreje til højre og venstre og venstre og højre, og så er du der."
Bare og bare
Hans kone rettede ham og mente, at det var lettere, hvis jeg gik en helt anden vej, som hun så forklarede. De var nu ved at overgå hinanden i bare iver efter at forklare.
Det var umuligt at følge med. Jeg lod, som om jeg havde forstået, for de viste trods alt en uhørt stor venlighed.
Lidt efter stod jeg igen og blafrede med mit kort i vinterkulden. Atter fik jeg en henvendelse fra en fodgænger:
"Du skal bare gå tværs over og til højre ad Gammel Kongevej. Når du kommer til rådhuset, skal du bare dreje til højre ad Falkonér Alle og så bare fortsætte lige ud."
Igen denne uhørte venlighed.
Spillereglen
Jeg måtte spørge flere gange og fandt til sidst en bagerbutik - ligesom jeg fandt ud af, at vejen til danskernes hjerter går gennem at spørge om vej.
Men det er vigtigt at fastslå, at man skal stå med et bykort, for ellers tror de, man er ude på at indvandre, og at man vil have fat i deres penge.
Man må endelig ikke bringe andre emner op - spilleregel nummer et. Så lukker de i som de østers, vi fanger så mange af på havets bund ude i mit elskede Teveto.
Nå, jeg købte tre julesmåkager til min fjerde kone. De kostede ikke mange pebernødder. Så tog jeg metroen tilbage til hotellet.
