Læsetid: 3 min.

Vejen til højtek-paradis er brolagt med fyringer

Nyudnævnt formand for forskningsprogram opfordrer forskere til at stoppe klynkeri over pengemangel. Biotech-direktør mener, at fyringer er nødvendige, hvis Danmark skal blive højteknologisk paradis
20. juli 2005

Danske forskere skal samarbejde med erhvervslivet om at skabe konkrete resultater. Hvis det lykkes, vil politikerne se nødvendigheden af at poste flere penge i forskning, mener formand for Nano- Bio- og it-program under Det Strategiske Forskningsråd, Lars Mathiassen.

Direktør for Biotech Research and Innovation Center (BRIC), Kristian Helin, mener, man må gå hårdere til værks og nedbringe antallet af forskere.

"Vi skyder med spredehagl. Hvis ikke man vil afsætte flere midler, må man fyre folk, så vi får råd til at satse på de bedste," siger han.

Lars Mathiassen og Kristian Helin har begge forskererfaring fra USA, og de er blandt nøglepersonerne i udviklingen af regeringens satsning på højteknologi.

For to uger siden blev Lars Mathiassen udpeget til at stå i spidsen for Programkomiteen for Nanovidenskab og -teknologi, Bioteknologi og it (NABIIT). Han har sine egne klare pejlemærker for, hvordan forskningen kan bidrage til statsministerens ønske om at gøre Danmark til et højteknologisk vidunderland.

Drop janteloven

Lars Mathiassen deler den blandt forskere udbredte holdning: Dansk forskning mangler penge. Men klynkeriet må erstattes af resultater.

"Investeringerne mangler, fordi samfundet ikke har tillid til, at det får tilpas meget for pengene. Frem for at klage over manglende midler bør forskerne tænke over, hvordan man på lang sigt kan skabe resultater, der får politikerne til at bakke op om øgede investeringer."

I 2002 blev Lars Mathiassen headhuntet til et professorat ved Georgia State University i USA, hvor han fortsat er bosat. Her ser han resultaterne af en målrettet og metodisk stringent amerikansk forskning.

"Det giver en kolossal produktivitet og resultater, der skaber lydhørhed i de bedste tidsskrifter. I Europa har vi en tradition for bredere anlagt forskning, hvor vi lægger vægt på kreativitet og kritisk tænkning. Det er absolutte styrker, men forskningen bliver mindre målrettet og mindre produktiv. Danmark bør satse klart på samarbejde med sektorer som sundhed, miljø og uddannelse," siger han.

Ifølge Lars Mathiassen er Danmark ganske godt med inden for it-forskning, men vi skal gøre op med arven fra Jante.

"Danske it-forskere kunne godt publicere mere i de bedste tidsskrifter. Vi er dygtige, men for beskedne, og vi kunne lære meget af at sætte barren en tand højere."

Han peger på, at vi skal kombinere de stærkeste forskningspotentialer med de stærkeste industripotentialer.

"Vi må finde nicher, hvori vi kan blive dygtige. Det gælder f.eks. i sundhedssektoren, hvor vi er stærke inden for forskning i sansemotorisk interaktion. Det er viden om, hvordan man kan genskabe forbindelsen mellem hjerne og muskler hos mennesker, der f.eks. har været ude for trafikuheld."

Flere penge eller fyringer

Kristian Helin har blandt andet forsket ved Harvard Medical School. Han mener, at anvendt forskning i Danmark har sine begrænsninger, og peger på, at det primært er grundforskning, der højner standarden.

"Man skal da lave puljer til samarbejde med erhvervslivet, men det samarbejde er kun glasuren på lagkagen. Erhvervslivet er kun interesseret i samarbejde med forskere i verdensklasse, og derfor skal vi satse langt mere målrettet og beslutte os for, hvad vi vil forske i. Så skal vi se ud over landets grænser for at finde samarbejdspartnere med de samme interesser," siger han.

Men hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence uden at politikerne vil afsætte flere penge til forskning, så må man skære i antallet af forskere, mener Kristian Helin.

"Enten må man fyre folk eller lade naturlig afgang begrænse antallet af forskere. I dag har en universitetsforsker sin løn og 24.000 kroner årligt at forske for - hvor meget forskning får du for det?" spørger han retorisk.

Kristian Helin advarer desuden mod, at unge forskertalenter indhenter viden i udlandet, men mangler incitament til at vende hjem.

"Der opslås årligt tre til fem stipendier til yngre forskere, fordi man ikke ser det som et led i en strategi. I øjeblikket er politikerne mere interesserede i at bevare efterlønnen end at satse langsigtet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her