Læsetid: 4 min.

Vejen til Live Eight

Bob Geldof har hele tiden forsvoret, at han ville arrangere en ny Live Aid-koncert. Nu er stjernerne klar til at sætte gang i G8-topmødet
4. juni 2005

Bob Geldof har gennem mange år sagt, at han nægtede at lave en Live Aid II. I løbet af de seneste 20 år er Afrika-aktivisten blevet bombarderet med forespørgsler fra velgørenhedsorganisationer, der ville have ham involveret i netop deres sag. Mange af forespørgslerne drejede sig om en ny gigantisk støttekoncert.

Han har end ikke været fristet. "Det er fantasiforladt, de er nødt til at finde på noget nyt," lød standardsvaret, når nogen foreslog en gentagelse af den verdensomspændende koncert, der fandt sted i 1985. "Desuden ville et 'barn' af den første Live Aid aldrig kunne opnå samme virkning som originalen."

For at forstå hvad Geldof mener, må man tænke på verden, som den så ud, da koncerten blev afholdt 31. juli 1985 - den dag, da hele verden stod samlet om en fælles sag og indsamlede over 100 millioner dollar, det største beløb nogensinde er blevet indsamlet ved et enkeltstående velgørenhedsarrangement.

Anledningen til koncerten var den hungersnød, der havde ramt 30 millioner mennesker i det tørkeramte Afrika syd for Sahara. Det var ikke første gang, en katastrofe ramte. Forskellen var den hastighed, hvormed nyheden om de sultende nåede tv-skærmene over hele den øvrige verden. Børn døde for øjnene af os, mens vi sad tilbagelænet i vores sofaer.

Markant ny politik

Den dag Live Aid-koncerten blev afholdt, holdt hele verden pause og forenede sig i et klart øjeblik af total overbevisning. Det største publikum nogensinde - halvanden milliard mennesker over hele verden - slog sig sammen for at gøre en utvetydigt god gerning.

Der var noget, der ændrede sig inde i dem, der så fjernsyn den dag. Blandt dem var en ung Tony Blair og en lige så ung Gordon Brown, som sidenhen har været med til at gennemføre markante ændringer i den britiske Afrika-politik.

"Vi kan aldrig genskabe den følelse," mumlede Bob Geldof hver gang folk omkring ham mente, at det var på tide at gennemføre en ny international aktion.

"Hvordan kan vi overgå den bedrift i en tid, hvor satellitsignaler har gjort global kommunikation til ren rutine og en nem, dagligdags beskæftigelse," spurgte Geldof.

"I 1985 var det en enestående begivened at se alle de største bands i verden på samme tid. I dag kan man se dem allesammen på MTV hver dag."

Indtil for få uger siden gentog Geldof sine bemærkninger over for sine medaktivister. Hvad har fået ham til at ændre holdning?

Ændringen indfandt sig så småt i løbet af de syv måneder, han arbejdede for Tony Blairs Afrika-kommission. Oplevelsen overraskede Geldof. Det var Bobs idé at nedsætte kommissionen. Hans første indtryk efter et besøg i Etiopien i begyndelsen af 2004 var, at intet havde ændret sig til det bedre på de 20 år, der er gået siden Live Aid-koncerterne. Hele indsatsen havde været forgæves, sagde han, da han kontaktede Tony Blair fra Addis Abeba.

"Afrika er på røven," lød den geldofske konklusion.

Under de efterfølgende måneders omfattende rejser over hele Afrika opdagede Geldof dog, at det modsatte var tilfældet. Tingene ser lysere ud i Afrika.

Afrika-kommissionen skrev dog i sin afsluttende rapport, at Afrikas fremskridt ikke vil kunne fastholdes uden støtte fra de rige lande i verden.

I ugerne efter rapportens offentliggørelse voksede Geldofs frygt for, at de rige lande ikke ville yde den indsats, som rapporten anbefaler. USA og Canada nægtede at skrive under på den finansieringsplan, som Gordon Brown havde lagt, og den amerikanske regering afviste hans plan om at sælge ud af Den Internationale Valutafonds guldreserver for at finansiere eftergivelse af u-landenes gæld.

Vejen til G8

Situationen er ikke lige dyster alle steder. Regeringerne i Frankrig. Storbritannien, Tyskland, Canada og Japan har alle erklæret sig parate til at øge deres bistandshjælp betydeligt, og EU-landene er blevet enige om at fordoble EU's hjælp til Afrika inden 2010. Geldof har alligevel insisteret på, at presset på regeringerne skal fastholdes, så G8-topmødet i Gleneagles i næste måned ikke ender i halvhjertede tilsagn.

"Dette er Afrikas bedste chance i en menneskealder," har han udtalt, "vi har ikke råd til at misse den."

Under hele forløbet havde Geldofs tanker kredset om en ny Live Aid-koncert. Den første koncert var verdens største velgørenhedsarrangement, men nu var der brug for noget andet. Ikke Live Aid II, men Live Eight - en ny international aktion, men denne gang med det formål at sørge for, at G8-landene yder Afrika retfærdighed.

"Hvad med følgende idé: Samtidige koncerter i London, Paris, Berlin, Rom og NewYork. Ved hver koncerts afslutning beder vi alle om at rejse sig og gå Den Lange Vej. Ikke den lange vej til frihed som i Mandelas selvbiografi, men den lange vej til retfærdighed. En march, der skal få en million mennesker til at begive sig til Gleneagles," lød forslaget fra Bob Geldof.

Veteranerne fra Live Aid er blevet trommet sammen, og nye navne som Coldplay, Oasis, Robbie Williams og Stereophonics har sluttet til listen over bands.

Efterhånden som de logistiske forhold er blevet undersøgt, har en lang række myndigheder protesteret over planerne, og Geldofs humør har svinget voldsomt. Flere gange har han truet med at aflyse hele arrangementet. Problemerne er langt fra løst, men den samme maniske overbevisning, der gjorde Live Aid til virkelighed, er vendt tilbage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her