Læsetid: 4 min.

Vejledning er et vildnis

Vejledere på universiteterne giver karakterer til de studerende og de opgaver, de selv har været vejleder på. Det giver problemer med kammerateri, klager og forhåndsudsagn om karakterer, mener universitetspædagoger, der foreslår systemet lavet om
17. januar 2007

Vejledning til store skriftlige opgaver på universiteterne kan udvikle sig til et minefelt for både studerende og underviser. Mange studier mangler retningslinier for, hvad den studerende kan forvente sig af vejledningen, og hvad underviseren skal hjælpe de studerende med. Manglen på retningslinier ender i værste fald i klagesager fra skuffede studerende eller i indspisthed mellem vejleder og studerende, der gør det svært at bedømme opgaven objektivt.

"Som censor på specielt projekter med meget vejledning, har jeg oplevet nogle meget groteske alliancer imellem studerende og vejleder, hvor der simpelthen er opbygget så tæt et forhold, at det resulterer i, at det bliver meget vanskeligt at blive enige om en karakter," fortæller professor i uddannelsespsykologi, Mads Hermansen, fra Copenhagen Business School (CBS).

Vejledning kan som den er skruet sammen i dag blive et konfliktfyldt og meget følsomt område, fordi vejleder også skal give karakterer for det projekt, han har været vejleder på, mener han.

"Den personlige vejledning skaber en meget intern situation, hvor der indgås en psykologisk kontrakt. Ofte skabes der et gensidigt afhængighedsforhold mellem studerende og vejleder, der, når det ender galt, kan resultere i, at vejlederen ikke får hjulpet den studerende godt nok med sit projekt eller speciale, eller at den studerende reproducerer vejlederens forskning," siger Mads Hermansen.

Væk fra karaktergivning

Thomas Harboe, der er leder af Universitetspædagogisk Center på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har undersøgt de studerendes syn på vejledning både før og efter eksamen.

Mange studerende tror fejlagtigt, at vejleder kan blåstemple det færdige speciale før aflevering. På samfundsvidenskab og jura på KU, hvor Thomas Harboe har lavet sin seneste undersøgelse, mente godt 70 procent, at vejlederen skulle godkende det færdige speciale før aflevering. Også ros kan meget nemt opfattes som en tilkendegivelse af, at den studerende får en god karakter.

"Vejledning er i mange år foregået bag lukkede døre, men mine og andres undersøgelser af vejledning viser, at der brug for helt klare retningslinier for, hvad den studerende og vejleder skal forvente og yde i vejledning. Ellers kan det resultere i alt for lange studietider og i værste fald klagesager fra skuffede studerende," siger Thomas Harboe

Han foreslår derfor at skille vejledning fra bedømmelse, både når det handler om specialer og bachelorprojekter. På ph.d.-området har universiteterne været opmærksom på problemet med vejlederens dobbelte rolle. For fem år siden blev reglerne lavet om, så vejleder i dag kun sidder med som informator, når en ph.d.-afhandling skal bedømmes.

"En indlysende fordel er, at den studerende ikke vil kunne misforstå ros eller anerkendelse som et tegn på en god karakter. Den studerende vil heller ikke på samme måde blindt og passivt stole på vejleders vurderinger undervejs. Derfor tror jeg, at det ville gøre de studerende bedre rustet til at stille krav til sin vejleder," siger Thomas Harboe.

Mads Hermansen er enig i, at det tætte forhold mellem vejleder og studerende skal brydes, men tror det bliver for dyrt at skaffe endnu flere bedømmere end i dag. I stedet kan de studerende vejledes i grupper, hvor de også kan hjælpe hinanden på vej med specialet eller opgaven.

"Det har vi haft meget gode resultater med her på CBS," siger Mads Hermansen.

De studerende er ikke interesserede i den slags tiltag. De mener, det eneste problem med vejledning er, at der ikke er tid nok.

"De studerende har brug for mere individuel vejledning. Det er skandaløst, at folk skal bruge et halvt år af deres liv på specialet eller bacheloropgaven, og så kun har ret til tre gange 45 minutters vejledning, som det er tilfældet på en del studier. At skille vejledning og bedømmelse er en god ide, men jeg tvivler på, at det kan gennemføres, fordi det i forvejen kan være svært at finde en vejleder, der ved nok om det område, man skriver speciale i," siger Rune Møller Stahl, uddannelsesordfører i Danske Studerendes Fællesråd.

Umuligt at klage

Hvis studerende har problemer med vejledningen og den efterfølgende bedømmelse, er det sin sag at få en klage igennem, mener Thomas Harboe:

"Det er et meget uigennemsigtigt klagesystem, hvor det reelt er umuligt at gennemskue, hvordan man kan klage over sin vejledning. Det betyder, at mange af klagerne bliver afvist."

For ham at se er det værste, at universiteterne ikke lærer af sine fejl i forbindelse med klager over vejledning:

"Det er så juridisk mudret et klagesystem, at det er et retsikkerhedsmæssigt problem for de studerende. Pædagogisk set er det også problematisk, at systemet ikke lærer af sine fejl."

2,5 til 5 procent af de studerende klager over specialer og bacheloropgaver, men det er kun toppen af isbjerget, mener Thomas Harboe.

En af de studerende, der har klaget, er en cand.pæd. psyk. fra Danmarks Pædagogiske Universitet:

"Jeg havde stor respekt for min vejleders faglige viden og undervisning, derfor tillod jeg mig selv at læne mig op ad ham og stole på ham. Når han f.eks. sagde, at det jeg havde lavet var godt og kunne give et ni-tal, så blev jeg faktisk rigtig vred, da jeg fandt ud, at jeg fik syv. Ikke på grund af karakteren, for den var sikkert korrekt, men fordi jeg ikke var blevet gjort opmærksom på, hvilke problemer der var i mit speciale," fortæller hun, der af hensyn til sit nuværende job ønsker at være anonym.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu