Læsetid: 4 min.

... og vejret

9. august 1999

DER ER katastrofestemning i USA. I Wilmington, Delaware, må tjenerne kun servere gæsterne vand, hvis de direkte insisterer på det. Haveejere i Maryland, der vander græsplæner, står til bøder på op til 7.000 kr. Titusind kvadratkilometer knastørt land er brændt af på tværs af nationen. Aircondition-anlæggenes amokløb har fået elforbruget til at stige til det højeste nogensinde.
Landbrugsminister Dan Glickman har erklæret West Virginia og dele af Virginia, Maryland, Ohio og Pennsylvania for katastrofeområder på grund af tørken, sine steder den værste i hundrede år. Temperaturer på op til 42 grader gjorde juli til den varmeste i temperaturmålingernes historie, foreløbig med over 250 dødsfald til følge.
Først i slutningen af august ventes billedet rigtigt at vende. Fagfolk ved National Hurricane Center i Miami forudsiger op til 14 tropiske storme eller orkaner - 50 procent flere end normalt - med heftig regn og risiko for store oversvømmelser...

Videre til Sydøstasien. Storme med heftig regn siden juni har i Kina ført til voldsomme oversvømmelser, der har sat et landbrugsareal to-tre gange så stort som Danmark under vand og foreløbig drevet 5,5 millioner mennesker fra deres hjem. Antallet af dødsofre angives til 725, mens de økonomiske tab i øjeblikket anslås til over 50 milliarder kr.
I Vietnam udløser regnen i disse dage oversvømmelser i Mekong-flodens delta, hvor 22.000 mennesker har forladt deres hjem, og i nabolandet Cambodia er tusinder tilsvarende på flugt fra oversvømmelser. Mod nord blev det oversvømmelsesramte Nordkorea og Sydkorea i den forgangne uge ramt af tyfonen Olga, der har gjort titusinder hjemløse og kostet over 100 mennesker livet. Den næste katastrofe, tyfonen Paul, ventes hvert øjeblik. På Filippinerne har heftig regn ført til de værste oversvømmelser i mange år og udløst jordskred, der har ødelagt eller beskadiget 2.000 huse, tvunget 80.000 mennesker til at forlade deres hjem og kostet 50-100 dødsofre. Præsident
Joseph Estrada har erklæret hovedstaden Manila og omegn for katastrofeområde.

AFRIKA: Her er Etiopien - som beskrevet i lørdagsavisen - på vej mod den værste hungerkatastrofe de seneste 15 år som følge af ekstrem og langvarig tørke, der har ødelagt høsten. Store befolkningsgrupper er på udsigtsløs vandring bort fra de tørkeramte områder, og ifølge den etiopiske regering er der et påtrængende behov for fødevarehjælp til 4,6 millioner mennesker de næste mange måneder.
Antarktis: Forskere ved British Antarctic Survey melder, at den gigantiske Larsen-iskappe på Sydpolen nu igen er brækket i stykker som følge af temperaturstigninger. Bare indenfor det seneste år har Larsen mistet is af en udstrækning som Fyn - halvt så meget som der er mistet over de sidste 50 år tilsammen.
Og lille Danmark: Efter en søndag i regnvejr er man sikkert på vej til at fortrænge, at vi har været igennem en meget varm og solrig sommer med temperaturer på op til 31,5 grader. Med mild vinter i årets første måneder - den historiske varmerekord for januar blev tangeret i år - kan vi være på vej til et nyt unormalt varmt år, der føjer sig til rækken af rekordår i 1990'erne.
"Det er," skriver DMI-meteorologen John Cappelen i seneste nummer af fagtidsskriftet Vejret, "en kendsgerning, at 9 ud af de sidste 11 år i Danmark blev varmere end normalt."

VEJRET, kloden over, forekommer af lave. Det har godt nok været tilfældet før, og mands minde er som bekendt 14 dage, men de færreste er vel efterhånden i tvivl om, hvad der sker. Som John Cappelen skriver: "Globalt set blev 1998 det varmeste år siden 1856 (hvor målingerne startede, red.)... I over 20 år i træk har den globale middeltemepratur været over gennemsnittet og de ti varmeste år har alle optrådt efter 1983. Ydermere er den globale middeltemperatur i løbet af dette århundrede steget med ca. 0,7 grader Celsius."
Med stigende temperaturer følger forcerede klimaforandringer mere uro i vejrsystemerne: Flere voldsomme storme, flere flodbølger og oversvømmelser, flere tørkekatastrofer. Det kan Røde Kors og verdens store genforsikringsselskaber allerede tale med om. Ifølge ét af de største selskaber, Munich Re, har naturkatastrofer op gennem 1990'erne kostet selskaberne dyrt og verdensøkonomien ni gange så meget som i 1960'erne.

En interessant meningsmåling blandt meteorologer i Danmark, USA, Canada, Tyskland og Italien - også offentliggjort i Vejret - viser, at omkring tre ud af fire meteorologer nu er overbeviste om, at temperaturerne vil stige yderligere, hvis mennesket fortsætter med at påvirke atmosfæren med CO2 og andre drivhusgasser.
Om de aktuelle temperaturstigninger og klimaforstyrrelser "hovedsageligt" er menneskeskabte, er meteorologerne endnu delt i synet på.
Så længe dét er situationen - og det handler om de videnskabelige grænser for, hvad der kan føres nagelfast årsagsbevis for i så komplekse systemer som det globale klima- og økosystem - er fristelsen til at gå videre som intet var hændt næsten uimodståelig for politikere, industriledere, bilister og andre energifrådsere kloden over. Videre til næste distraherende punkt på dagsordenen.
Sporten kort... jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu