Læsetid: 3 min.

Det er vel Brian Mikkelsens skyld?

I krigens tåger har man vist glemt, hvem der først lagde op til kamp
15. februar 2006

Venstre kræver et dementi af Hizb-ut-Tahrir, og SF's formand støtter kravet. Organisationens talsmand skal nemlig have sagt, at "regeringen - opfordrede Jyllands-Posten til at bringe tegningerne".

Det er tilmed ikke første gang, at en lignende påstand er fremsat. Den 7. februar sagde organisationens talsmand, Fadi Abdullatif, til Berlingske Tidende, at "fem dage før avisen bragte karikaturerne, opfordrede kulturminister Brian Mikkelsen (K) direkte kunstnere og medier til at gøre grin med islam".

SF's Villy Søvndal begrunder sin opbakning til Venstre med, at organisationen består af en flok tåber med vild militant retorik. Så måske bør Hizb-ut-Tahrir søge afklaring fra Dansk Sprognævn, inden man overvejer et dementi. Kernen i kravet fra V og SF er nemlig af semantisk art. Hvad skal man præcist lægge i 'opfordrede'?

Hvis meningen er, at regeringen eller en minister helt konkret har bedt Jyllands-Posten bringe netop disse tegninger, er det sandsynligt, at Hizb-ut-Tahrir har uret. Men hvis meningen mere, som citatet fra Fadi Abdullatif antyder, er, at en minister med sine udtalelser har 'inspireret' Jyllands-Posten, så ligger det tåbelige hos SF og V.

Hizb-ut-Tahir kunne eventuelt med solid forankring i virkeligheden blot påpege, at kulturministeren "krigerisk inspirerede Jyllands-Posten til kamp mod muslimer" og bad danskerne "pisse på Koranen".

Et af de mest besynderlige træk ved de seneste ugers oceaner af artikler er, at optakten er forsvundet i krigens tåger. Men et gensyn med danske medier fra de skæbnesvangre dage i september op til Jyllands-Postens udfald mod islam viser, at det var kulturens minister, Brian Mikkelsen, som kom med en krigserklæring, hvorefter Flemming Rose fulgte trop, assisteret af Ulrik Høy på Weekendavisen.

Ny front

I weekenden før Jyllands-Posten offentliggjorde tegningerne, fastlagde Brian Mikkelsen, hvad han kaldte "kulturkampens nye front". På De Konservatives landsmøde opfordrede han til kamp mod indvandrere fra muslimske lande, som ikke vil "anerkende dansk kultur og europæiske normer", idet de har udviklet et parallelsamfund, hvor "minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange".

Mellem hans påstande og eksempler var, at kunstneres "ytringsfrihed" er truet, fordi en komiker ikke "tør pisse på Koranen", og at tegnere ikke tør lægge navn til illustrationer, som viser Muhammeds ansigt.

Talen blev kontroversiel, fordi han trak udviklingen af en dansk kanon med ind i denne kamp. Men det var, sagde han efter protester, en misforståelse. Tilbage stod dog, som Klaus Rothstein skrev i Weekendavisen, at han havde erklæret islam krig.

Behov for kulturkamp

Meget bemærkelsesværdigt er det, at Erik Meier Carlsen på lederplads i B.T. fandt, at ministeren havde overskredet en grænse med "krigerisk, aggressiv sprogbrug mod folk af anden tro og kultur". Nok er der problemer med indvandrerne, skrev Erik Meier Carlsen, som tit har lignet en væbner for Dansk Folkeparti, men Brian Mikkelsen havde overset, at "andre kulturelle vaner og religiøse forestillinger ikke er udtryk for, at indvandrere eller muslimer i det hele taget på nogen måde er ringere mennesker, eller at deres religion og livsstil er mindre værdifuld end vores".

Kulturministeren fik dog opbakning af Weekendavisens kommentator Ulrik Høy. Han fandt, at tegningerne i Kåre Bluitgens Muhammed-bog var for tamme, og så i kulturkampen behov for "folk, der går til yderligheder". Det opfyldte Flemming Rose samme dag med tegningerne og en tekst, der gjorde klart, at muslimer skal "finde sig i hån, spot og latterliggørelse".

Ministerens ansvar

Det er dokumenteret, at ideen med tegningerne opstod på Jyllands-Posten mandagen efter, Brian Mikkelsen havde holdt sin tale. Det er også klart, at Flemming Rose i sin begrundelse for tegningerne anvendte argumenter og eksempler fra Brian Mikkelsens tale. Første udspil fra muslimske organisationer var et brev til kulturministeren, som ikke blev besvaret. Derefter rullede bolden.

Ambassadørerne fra de muslimske lande klagede i deres henvendelse til statsministeren over Brian Mikkelsens udfald, men de blev afvist af Anders Fogh Rasmussen, som kun fokuserede på Jyllands-Postens ret til ytringsfrihed.

Trods denne optakt har alle danske nyhedsmedier siden på det nærmeste fortiet, at en minister affyrede den første salve. Der er enkelte sidebemærkninger, hvor ministerens udfald nævnes, men ingen i dansk presse har tilsyneladende bedt ham forholde sig til sagen - og da slet ikke stillet ham til ansvar eller afkrævet hans chef en holdning.

Det er her, den såkaldte 'jødeprøve' har relevans. Hvad var der sket, hvis Brian Mikkelsen på lignende vis havde opfordret til kamp mod jødisk - eller f.eks. amerikansk, tysk osv. - indflydelse, og Danmark så var blevet fordømt internationalt? Ministeren var formentlig blevet ofret af hensyn til nationens interesser.

Det offer kan stadig bringes. Ministre er faldet for mindre - både her og i udlandet.

jodr@hotmail.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu