Læsetid 3.7685714285714 min.

Velfærden er som en humlebi – den kan jo flyve

Trods tårnhøje skatter og svage økonomiske incitamenter skaber danskerne hver eneste dag større rigdom i samfundet og for hinanden. Det skyldes en gensidig tillid opbygget gennem 200 års foreningsliv, siger forskere i ny bog. Men hvis tilliden svinder ind, kan velfærdsstaten smuldre på bare få år
13. oktober 2006

Vi burde slet ikke kunne flyve. Vores tårnhøje skatter burde tynge os, de mange daglige muligheder for at snyde hinanden burde friste os, og det sociale sikkerhedsnet burde gøre os ugidelige. I stedet leverer danskerne trofast brændstof til at holde humlebien Danmark flyvende blandt de 10 rigeste lande i verden. Ifølge forfatterne til en ny bog skyldes det, at vores sociale kapital er exceptionelt høj.

Social kapital er "summen af det ofte helt uformelle samvær og samarbejde, der finder sted i det daglige på kryds og tværs borgerne imellem, og som bygger på tillid og fælles normer opbygget over generationer. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster mange penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet bedre, smidigere og mere effektivt."

Sådan skriver Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen i den nye bog Social kapital. En introduktion. Det helt centrale er tilliden til hinanden, mener de to brødre, der er henholdsvis professor i offentlig politik på Aarhus Universitet og lektor på Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter på Syddansk Universitet.

For den enkelte dansker kan det betale sig at snyde eksempelvis i skat, men for borgerne som helhed kan det bedst betale sig, at ingen snyder. Altså må borgerne stole på hinanden, og det gør danskerne i enormt høj grad, viser to internationale undersøgelser.

I den såkaldte World Values Survey foretaget fra start-80'erne til år 2000 svarer mellem 56 og 66,5 procent af danskerne - omtrent det samme gælder svenskere, nordmænd og finner - ja på spørgsmålet, om man kan stole på de fleste andre mennesker. Og i SoCap-projektet, hvor Gert Tinggaard Svendsen og to kolleger i 2002-2005 har spurgt 25.000 mennesker i 21 lande om deres tillid til andre, svarer hele 77,6 af danskerne ja til det samme.

Tillid gennem 200 år

Ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen er den gensidige tillid rodfæstet i Danmark:

"Man ser ikke mange lande, hvor man som i Danmark stiller jordbær eller honning ud til vejen og beder folk lægge penge i en kasse, som de jo ret beset bare kunne snuppe. Eller når man på et byggemarked stoler på, at folk kommer ind og betaler, efter de har læsset varer på udenfor. At de rent faktisk gør det er også en indikator for, at vi kan stole på hinanden, for ellers ville man jo ikke give hinanden muligheden for at snyde."

Tilliden er ifølge forfatterne opbygget gennem 200 år med foreninger, andelsbevægelser og frivillige organisationer, hvor danskerne har lært at arbejde sammen og stole på hinanden. Alene de mange idrætshaller og klubhuse i lokalsamfund over hele landet er resultatet af store menneskelige investeringer i det kollektive gode, mener brødrene Svendsen.

Men det handler også om den unikke kombination af en stærk stat og et stærkt civilsamfund, som har bundet befolkningen sammen på kryds og tværs, siger Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet. Han forsker netop nu i, hvorfor den sociale kapital er så høj i traditionelt socialdemokratiske lande som Danmark, og hvorfor den i USA er faldet drastisk siden midten af det 20. århundrede.

"Mens et stort statsapparat i USA står som civilsamfundets og foreningernes modsætning, er der herhjemme nærmest symbiose mellem staten og borgerne med statslige tilskud til spejdere og andre foreninger. Men faldet i USA's sociale kapital handler også om både den sociale underklasse, som lettere opstår i liberale end i socialdemokratiske samfund, og om andre faktorer, der i USA har været med til at mindske foreningslivet. Både urbaniseringen, dobbeltkarriererne og ikke mindst tv-forbruget," siger han.

Social kapital giver økonomisk gevinst

Men hvor skrækhistorien fra USA er, at det hele er ved at falde fra hinanden, er hverken den gensidige tillid eller foreningsdeltagelsen mindsket i Danmark i de sidste 25 år - tværtimod, ifølge SoCap-projektet. Og det gør på flere måder Danmark til et rigere samfund: "Der er stor enighed, også blandt økonomer, om at man kan påvise sammenhæng mellem et lands sociale kapital og landets vækstrate. Selv vores statsminister ved, at det er godt for økonomien," siger Christian Albrekt Larsen.

Men hvordan påvirker den sociale kapital konkret økonomien? Ifølge Jacob Torfing, der er velfærdsforsker på Roskilde Universitetscenter, sker det på flere forskellige måder.

"For det første er det let at mobilisere ressourcer hos hinanden, når der er gensidig tillid til, at man kan samarbejde. Den offentlige styring forbedres eksempelvis af, at man kan styre arbejdsmarkedet sammen med alle arbejdsmarkedets parter eller bede borgergrupper om at deltage i et kvarterløft," siger han.

Derudover kan Danmark frembringe høj konkurrencedygtighed og hurtigt træde sammen i arbejdsgrupper i økonomiske krisesituationer, fordi alle føler, at der kan gøres noget. På samme måde giver tillidsbaseret samarbejde og netværksstyring en stor risikospredning, som skaber grobund for eksperimenter og innovation, når man er mange om at bære risiciene, mener Jacob Torfing.

En af de ting, der burde mindske den sociale kapital, er sort arbejde, som mange danskere har benyttet sig af. Men ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen er det mere væsentligt, at korruptionen i Danmark er lav. Det sorte arbejde har ikke et større omfang i Danmark end i andre lande, mener han, men det må ikke stige meget og blive til systematisk skatteunddragelse. Så har man nemlig ikke længere en fælles tro på, at de penge, man lægger i den fælles kasse, bliver ordentligt omfordelt.

Netop derfor er hans og Gert Tinggaard Svendsens bog også en advarsel om, hvad der sker, hvis vi ikke værner om tilliden til hinanden. Ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen kan det tage flere hundrede år at opbygge tillid til hinanden og kun få år at tabe den på jorden.

"Indtil 1948 svarede civilsamfundet i Polen næsten fuldstændig til vores, men det eroderede i løbet af bare fem-seks år, da de nye kommunistiske magthavere tog over. Så det er meget skrøbeligt. Hvis man ikke aktivt værner om den sociale kapital, kan man i løbet af få årtier risikere at få et mistillidssamfund med økonomisk stagnation, korruption og øget kriminalitet," siger han.

Men skyldes den gensidige tillid blot, at Danmark altid har været et homogent samfund? Christian Albrekt Larsen mener, at det et stykke ad vejen handler om stammelogik:

"I mine øjne er det især velfærdsstaten, der genererer tillid, men amerikanere har da en pointe, når de siger, at det også skyldes vores små homogene stammeforhold, hvor vi har tillid til hinanden, fordi vi er så ens. Det kunne ikke nødvendigvis lade sig gøre i et så stort og forskelligartet land som USA, hvor mange ikke stoler på folk, der ikke ligner dem selv."

På den anden side har inderen Ashutosh Varshney påvist, at hinduer og muslimer typisk ikke bekæmper hinanden i de lokalsamfund, hvor de har fælles foreninger og mødes dagligt, men i storbyer, hvor de ikke kommer hinanden ved og aldrig får afprøvet fordommene om hinanden.

Demonstrationer for hverdagslivet

Nogenlunde det samme er amerikaneren Eric M. Uslaner nået frem til, fortæller Gunnar Lind Haase Svendsen: "Han konkluderer, at det farlige i samfundet ikke er folks baggrund, men ghettoiseringen. Når man fysisk separerer grupper og ikke kommunikerer sammen, forsvinder den gensidige tillid. Hvor folk kommer fra, har intet at sige."

Ifølge Jacob Torfing er det netop det lokale samarbejde, der optager dagens danskere.

"Det folkelige engagement består ikke så meget i fakkeloptog, men i deltagelse i brugerbestyrelser, udvalg og lokale udviklingsprojekter. Det handler om de ting, der berører os i dagligdagen," siger han.

Derfor har han heller ikke været overrasket over at se så mange på gaden den sidste måned.

"Demonstrationerne handler netop om betingelserne for vores daglige liv, og mange i den offentlige sektor oplever jo at skulle løbe stærkere og stærkere og samtidig se deres børns skoler ligne slum. Forældrene har stået meget stærkt her, netop fordi de i skolebestyrelserne udgør et demokratisk subjekt," siger Christian Albrekt.

"Men det er interessant at se, om det fører til en genkomst af den højre-venstre skala, som partierne forsøger at udviske ved at flokkes på midten. Jeg kunne ønske det, for et levende demokrati har brug for konflikter og kampe, og poler er vigtige for, at folk kan orientere sig i det politiske landskab. Ellers sygner demokratiet hen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu