Læsetid: 3 min.

Velfærds-verden

16. maj 2001

»Jeg er overbevist om, at de mindst udviklede lande i morgen vil være de ’kommende nye økonomier’. Jeg foreslår, at de fra nu af bliver kaldt sådan som tegn på vort håb og vor fortrøstning.«
Frankrigs præsident, Jacques Chirac,ved åbningen af FN’s konference om verdens fattigste lande

I gÅr blev det i den hjemlige, politiske andedam diskuteret, hvad man kan gøre for at forbedre velfærden. Den luksus er ikke forbeholdt deltagerne i FN’s konference om de mindst udviklede lande, som foregår denne uge i Bruxelles.
I klodens 49 fattigste lande skriger manglen på velfærd til himmelen: hvert tiende barn når aldrig at opleve sin et års fødselsdag, fire ud af ti børn lider af undervægt eller nedsat vækst, og mindst halvdelen af indbyggerne er analfabeter. Den gennemsnitlige levealder er i mange lande inden for få år faldet med mindst ti år som følge af aids. Deprimerende nok så er gruppen af lande med betegnelsen ’mindst udviklet’ vokset fra 24 ved den første opgørelse i 1971 til 49 i år – med Senegal som nyeste medlem af gruppen.
Før man går i sort over verdens elendighed, så er der et spørgsmål, som presser sig på: Hvordan kan det lade sig gøre, at flere lande er havnet på verdens bund i en periode som 1990’erne, mens der var stor vækst i USA og EU?
Den negative udvikling er især af afrikanske ledere blevet undskyldt med bl.a. faldende råvarepriser og konfliktbefordrende grænser trukket af tidligere koloniherrer. Undskyldningerne er blevet garneret med udfald mod de rige lande for at være protektionistiske i deres samhandel og have glemt deres tilsagn om øget u-landsbistand. Under åbningen af konferencen i Bruxelles sagde Tanzanias præsident Benjamin Mkapa, at »vi er samlet her i dag, fordi tidligere løfter på tilsvarende konferencer om at løse de særlige problemer for de fattigste lande ikke er blevet ført ud i livet.«

Klagesangen har noget på sig, men politikere i de rige lande gider sjældent høre på den. I Nord hæfter vi os i stedet ved korrupte ledelser som i Angola og fundamentalistiske som i Sudan og Afghanistan. Trætheden forstærkes af uforståelige krige som den nyligt afsluttede mellem Etiopien og Eritrea. Dertil kommer, at selv om der er blevet pumpet bistand for over 3.200 milliarder kroner (målt i 1997-værdi) ind i Afrika de seneste 30 år, så er resultaterne på det overordnede plan forsvindende små.
På den baggrund fristes man til at sige: drop bistanden! Men her går man galt i byen. For der er intet, der tyder på, at de fattigste lande kan høste frugten af globaliseringen uden en hjælpende hånd. 640 millioner mennesker tiltrækker nemlig ikke mere end en halv procent af verdens samlede investeringer.
Pengene fra udlandet kommer ikke, før der bl.a. via bistand er investeret i uddannelse, sundhed og retsvæsener.

Bistanden er dog kun et blandt mange instrumenter til bekæmpelse af fattigdom, og derfor virker det meget lidt nytænkende, når f.eks. FN’s generalsekretær Kofi Annan og den danske udviklingsminister Anita Bay Bundegaard til stadighed bliver ved med at råbe op om mere bistand.
Fra de rige landes side bør vi oppe os langt mere for at åbne dørene for u-landes eksport af varer. I den forbindelse har det været beskæmmende at se, hvordan det ellers så progressive forslag om fri markedsadgang for de mindst udviklede lande (Everything but arms), endte med at blive forsynet med en række protektionistiske begrænsninger.
Vi bør også tage langt større skridt i retning af eftergivelse af gæld. Men samtidig må vi huske de fattigste lande på, at der er ingen vej uden om f.eks. politiske reformer og effektiv bekæmpelse af aids.

NÅr det omrejsende cirkus af politikere og professionelle græsrødder på søndag slutter konferencen i Bruxelles, så er der endnu en gang produceret idealistiske papirer, som sikkert ikke munder ud i alverden. Men konferencen er udtryk for et håb, og selv om virkeligheden i de fattigste lande gør det svært at være optimist, så er det vigtigt at holde fast i drømmen om ikke blot velfærds-Danmark, men velfærds-verden.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu