Læsetid: 2 min.

Velfærdskommissionen kryber uden om

29. oktober 2005

Poul Schou, der leder arbejdet med den neoklassiske/liberale DREAM-model i Finansministeriet, rykker den 20. oktober den trængte Velfærdskommission til undsætning, idet han i et læserbrev ("Forfejlet modelkritik") lettere indigneret forklarer, at DREAM-modellen på dens præmisser så sandelig regner rigtigt.

Det er der, så vidt jeg ved, heller ingen, der betvivler. Økonomerne i Finansministeriet er jo kendt for deres jongleren med de store modeller. I dag har DREAM-modellen således mere end én million ligninger.

Poul Schou kan tage det helt roligt. Det er ikke spørgsmålet, om modellen på dens præmisser regner rigtigt, der er til diskussion. Det er i øvrigt heller ikke til diskussion, at DREAM-modellen er en såkaldt neoklassisk generel ligevægtsmodel. Nej, diskussionen går på, om en sådan neoklassisk ligevægtsmodel er et relevantt analyseredskab, når der skal fremlægges velfærdsreformer for fremtidens Danmark?

Problemet er i al sin enkelthed, at Velfærdskommissionen alt for ukritisk har benyttet sig af denne neoklassiske/liberale DREAM-model, som derved er blevet styrende for kommissionens anbefalinger. Ikke overraskende nås det resultat, at en neoklassisk model, anbefaler neoklassiske løsninger: At den økonomiske vækst bedst fremmes gennem en markedskonform økonomisk politik. Jo mere velfærdsstaten barberes, jo hurtigere vokser bruttonationalproduktet - i DREAM-modellen.

Det pinagtige er, at Velfærdskommissionen er fuldt ud klar over, at DREAM-modellen ikke er et neutral analyseværktøj. Mit spørgsmål er derfor, hvorfor kommissionen ikke vil diskutere dette? Ja, knap nok fremlægger dokumentation for den model, der benyttes.

Redegør for modellen

Læseren af analyserapporten fra 2004 Velfærden kommer ikke af sig selv blev spist af med en henvisning til et arbejdsnotat fra 1999.

Jeg havde gerne set, at kommissionen sideløbende med forslagene til velfærdsreformer havde gjort opmærksom på, at modelgrundlaget var udpræget neoklassisk. For man får nu engang svar, som man råber i skoven. Det gælder også Velfærdskommissionen.

I stedet for at kalde kritikken af DREAM-modellen for nonsens, kunne Jørn Henrik Petersen jo have redegjort for de antagelser om almindelige menneskers (økonomiske) adfærd, der gemmer sig bag bogstaverne D(REA)M - den såkaldte Rational Expectational Agent.

Her antages det nemlig, at danskerne kun tænker på at optimere deres individuelle private forbrug, og at de ydermere gør dette under antagelse af, at fremtiden kendes med sikkerhed. Og ikke nok med det, men i DREAM-modellen gælder, at der på arbejdsmarkedet, ligesom på jordbærmarkedet, bliver 'udsolgt', hvis bare lønnen er tilstrækkeligt lav.

Hvis den information blev lagt redeligt frem, var det nok lettere at forstå Kommissionens 'velfærdsreformer'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her