Læsetid: 3 min.

Velkommen

18. maj 2000

"Dalai Lama står bag aktiviteter, som ødelægger Kina, og vi modsætter os stærkt, at officielle repræsentanter fra noget land mødes med Dalai Lama."
Det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Zhang Qiyue, for en uge siden

Gode venner med en lang fælles historie kan tillade sig at sige tingene ligeud til hinanden", sagde vor statsminister under sit nyligt afsluttede besøg i
Kina. Man måtte forstå, at intet - for nu at bruge et tidligere så populært statsministerielt sprogbrug - var fejet ind under gulvtæppet, og at Poul Nyrup Rasmussen følte, at den dansk-kinesiske dialog havde været ganske åbenhjertig.
Forinden havde Kinas viceministerpræsident, Wu Bangguo, ellers givet udtryk for en noget anden opfattelse af venskabsbegrebet, da han erklærede, at forbindelserne mellem Kina og Danmark vil fortsætte og vokse, "hvis vi undlader at blande os i hinandens interne anliggender". Det kunne dårligt udlægges som andet end en slet skjult opfordring til omverdenen om at træde varsomt i følsomme spørgsmål som menneskerettigheder, Taiwan og Tibet. Så meget for den venskabelige dialog.

Det tjener Poul Nyrup Rasmussens til ære, at han trods den velkendte kinesiske holdning alligevel har rejst menneskeretsspørgsmålet og insisterer på at tale "ligeud". Alligevel kan det være svært at frigøre sig fra en følelse af, at den danske regering arbejder med mere end en dagsorden. Årsagen til denne mistanke kommer til byen i dag, og den har et navn: Dalai Lama, Tibets åndelige leder.
Når den ellers altid så venlige lama i dag krydser sundet, skal han nemlig ikke se frem til så hjertelig en modtagelse, som han har fået i Sverige, og som han vil få i Norge. Her har regeringerne rullet den røde løber ud, mens han i Danmark kan se frem til en halv times møde med statsministeren... i Københavns Lufthavn.
Mere kunne det ikke blive til, hvilket - trods alle hånde praktiske forklaringer - efterlader et indtryk af, at det er et besøg, som egentlig ikke optager den ellers - i ord - så menneskeretsoptagede danske regering. Det kunne der ellers være god grund til.
Lamaen er et omvandrende vidnesbyrd om den kinesiske undertrykkelse af hans folk og kultur, og med sin stædige insisteren på ikke-vold er han samtidig en mand, der fortjener at blive modtaget som den store leder, han er. Alt andet er at vise, at hans forsøg på at skabe en fredelig løsning med Kina ikke bliver taget alvorligt, og det kan i værste fald styrke de tibetanske grupper, som er begyndt at kræve handling. En af dem kan man læse om i dagens avis.
Den udvikling foregår allerede i den kinesiske Xinjiang-provins, som imidlertid ikke har samme bevågenhed, som Tibet. Her har Beijing-styrets undertrykkelse udløst voldelige aktioner, som er blevet besvaret med en yderligere stramning af grebet om den muslimske provins. Ifølge Amnesty International er 190 blevet henrettet mellem 1997 og 1999, og tusinder er blevet tilbageholdt.
Også dén undertrykkelse kunne man modtage Dalai Lama som et symbol på. Ligesom man kunne modtage ham som et symbol på den øvrige politiske undertrykkelse, der senest er gået ud over Falun Gong-bevægelsen, der selv under Poul Nyrup Rasmussens besøg blev mødt af nye anslag.

I stedet fører vi - og en lang række andre vestlige lande - kritisk dialog på kinesernes betingelser. Man så det eksponeret til den højeste grad af pinagtighed i april, da Danmark og de øvrige EU-lande holdt den lavest tænkelige - men sikkert økonomisk mest hensigtsmæssige - profil i forhold til en Kina-kritisk resolution i FN's Menneskeretskommission. Dermed var man med til at lette vejen for en kinesisk afværgedagsorden, som betød at Kina - igen - slap for formel kritik af sin menneskerssituationen fra det forum, der ellers netop er indrettet til, at landene - med vor statsministers ord - kan tale 'ligeud med hinanden'. Resultatet var, at Folkets Dagblad kunne bruge seancen som afsæt for en således uimodsagt erklæring om, at Kinas menneskeretssituation aldrig har været bedre.
Jo, man kan forstå, hvis den kinesiske ledelse har en følelse af selvtilfredshed. Og denne er næppe blevet udfordret synderligt af Danmarks lunkne modtagelse af Dalai Lama. Velkommen.-jarl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her