Læsetid: 3 min.

Velkommen i klubben

Tirsdag aften var der budt op til duel mellem Horace Engdahl og Niels Frank i Literaturhaus. Det blev til et kulturmøde
16. februar 2006

Salen er fyldt. Og med store forventninger. Der er nemlig fint besøg i Literaturhaus på Nørrebro af den svenske forfatter og sekretær for Nobelpriskomiteen Horace Engdahl. Engdahl og den danske forfatter Niels Frank skal læse op af deres fragmenter og aforismer. Horace Engdahls bog Meteorer i dansk oversættelse er udkommet samme dag. Den bliver solgt som varmt brød hen over bardisken sammen med tjekkiske Krusovice-øl. Man er blandt feinschmeckere.

Ordstyrer er forfatteren Mette Moestrup. Hun byder pænt velkommen til Horace Engdahl. Hun kigger ned over forsamlingen. Salen er tætpakket, mestendels med alle vennerne fra forfatterskolen og omkreds. Ved højbordet er der reserveret pladser til rektor for forfatterskolen Hans Otto Jørgensen og frue, forfatteren Christina Hesselholdt.

Moestrup siger lidt betuttet, at der vist ikke er grund til at introducere Niels Frank. Måske er det her, det går lidt galt. Hun er jo blandt venner og i mindre grad vært for et offentligt arrangement med en prominent udenlandsk gæst. Og sådan bliver aftenen. En incitererende og berigende, men forunderlig blanding af det store litterære sus og dagligstuesnak blandt forfattervenner.

Niels Frank læser op fra Første person, anden person fra 2004. Stærkt og overbevisende. De små korte stykker med de overraskende sproglige sammenføringer og fejlkoblinger sætter sig som små igler i hjernen. Sproget slår gnister. Og vi lever. Til radikal forskel fra det forurenede sprog, vi omgives af på tv og andre steder.

Så følger Horace Engdahl. Lavmælt, tøvende. Det er ikke den samme Horace Engdahl, som hvert år træder frem for verdenspressen og bekendtgør vinderen af årets nobelpris i litteratur. Her i Literaturhaus er han selv forfatter. Han læser op fra en serie af små tekster om fjendskab, som ubønhørligt skærer sig ind i tidens problematikker. Som tilhører er man sat på plads, med sproget laver han tryllekunster. Med stort raffinnement og humor spidder han almengyldige menneskelige relationer og modsætninger. Stykkerne er skrevet for en del år siden, men er lige aktuelle i dag. Sådan er det litterære sprog, når det er bedst: Dugfrisk og præcist.

Både Niels Frank og Horace Engdahl leverer en stærk oplæsning, og publikum kommer dem taknemmeligt i møde. Vi har været vidne til et magisk øjeblik af længerevarende betydning.

Anfægtet

Efter pausen er der spørgsmål fra salen. Christina Hesselholdt er til stede som repræsentant for sit eget forfatterskab. Hun er anfægtet, især af Niels Frank. Hun mener, at han ophøjer fragmentskriveriet til en mere suveræn genre i forhold til novellen og romanen. Altså at det, hun skriver, skulle være mindreværdigt. Over 30 energiske minutter bølger der en fejde mellem Frank og Hesselholdt. Hvis der da overhovedet er en fejde?

Niels Frank maner til besindighed og opfordrer os til ikke at starte en ny genrernes religionsfejde. Den ellers uforsonlige digter er med årene blevet mere forsonlig. Men alligvel er det ham, der bringer Muhammed-tegningerne på banen og taler om den kunstneriske autonomi. En bombe i forsamlingen der dog ikke bliver detoneret. Det bliver ved suset. Mette Moestrup griber intelligent og engageret ind. Holder fast i de spændende spørgsmål og får dem samtidig ledt ad nye spor. Sådan fortsætter det et par timer.

De danske forfattere holder dog fast i genre-sporet, men kommer også længere og længere væk fra det, der egentlig var foregået på scenen med Frank og Engdahls oplæsning. De to på scenen bliver tiltalt som Niels og Horace. Forfatteren Jeppe Brixvold intervenerer med stor pondus og insisterer på forfatternes fulde navne.

Sådan udvikler aftenen sig også til en slags kulturmøde mellem svensk og dansk mentalitet. Horace Engdahl blander sig ihærdigt og sætter med sin enorme viden og dannelse tingene på plads. De enkelte litterære genrer står ikke i modsætning til hinanden, men har hver især deres måde at bearbejde tiden og verden på. Uden at være nedladende og uden at miste fokus forklarer han sig. Man kommer i tanke om, hvad det historisk vil sige i Sverige at have et stærkt kulturbærende borgerskab, der ikke foragter ånd og såkaldt finkultur. Det lever videre i de enkelte individer. Og i særlig grad hos Horace Engdahl.

Men da er snakken for længst forsvundet ud i verdensrummet og væk fra den konkrete anledning. Diskussionen led varmedøden, som Engdahl bagefter diskret siger. Sammenlagt blev fokus holdt i godt og vel en time, siden forsvandt det lidt i abstraktionens tåger. Men det var en særlig aften. Med et unikt publikum. Hvor finder man ellers sådan noget i dagens Danmark?

Horace Engdahl vs. Niels Frank. Literaturhaus i København, tirsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her