Læsetid: 5 min.

Et velrettet skud i foden

26. maj 2006

Toronto i Canada, sommeren 2001. De to kollegaer og venner gennem 12 år Ramin Jahanbegloo og Shahram Kholdi sidder hjemme hos en fælles ven og drikker te, da Ramin Jahanbegloo smider bomben: Den canadiske statsborger vil skifte tilværelsen i Toronto ud med en fast bopæl i Irans hovedstad Teheran.

"Jeg er forsker, og det er lige nu, at jeg kan gøre mest for at få iranerne til at reflektere og debattere over det land, de bor i," siger Ramin Jahanbegloo.

"Vi skal simpelthen have den frie diskussion ind i det offentlige rum."

Udmeldingen bliver mildest talt mødt med skepsis hos hans forskerkollega på University of Toronto, Shahram Kholdi.

"Du tror, at du kan gøre for Iran, hvad oplysningstidens tænkere gjorde for Vesten. Du kan ikke ændre det fastgroede system i Iran ved et fingerknips. Det er alt for idealistisk."

De to mødte hinanden for 12 år siden i Teheran, hvor de knyttede bånd i det privatejede Farzan Publishing House. Et kulturelt fristed, som i 1995 begyndte at afholde debatarrangementer, hvor især vestlige tænkere blev diskuteret - en øvelse som Ramin Jahanbegloo havde særdeles gode forudsætninger for at bidrage til på grund af sin ph.d. i filosofi fra Sorbonne universitetet i Paris. Fra 1995 til 1997 indtog han derfor positionen som en af de helt store dynamoer bag at skabe et offentligt rum for fri intellektuel debat i Farzan Publishing House. En debat baseret på ikke-religiøse elementer, hvis lige ikke var blevet set, siden Iran overgik til præstestyre i 1979. I 1997 rejser Ramin Jahanbegloo imidlertid til Canada, hvor han indtager en forskerstilling ved University of Toronto og supplerer sin filosofiske viden med en mastergrad i statskundskab. Et Teheran uden den prominente filosof betyder, at en del iranere må spejde endnu længere efter en kritisk offentlig debat funderet i moderne vestlige tænkere som Habermas og Bauman.

Afmonterede reformer

Alt dette minder Ramin Jahanbegloo Shahram Kholdi om denne sommeraften i 2001 i et forsøg på at vende vennens skepsis.

"Du var også med til at få sat gang i de offentlige debatter dengang. Jeg vil færdiggøre, hvad jeg startede på i 90'erne," prøver han.

Hans optimisme preller af på Shahram Kholdi. Han kan udmærket godt huske de idealistiske år i Teheran - men han følger også med i de aktuelle forhold i Iran, siger han.

Og faktum er, at bemærkelsesværdigt flere liberale aviser er blevet lukket med vold i Iran i sidste halvdel af 2001, end man ellers har været vidne i løbet af den reformvenlige, nu afgåede, præsident Khatamis fire år ved magten. De reaktionære stærkt muslimske kræfter i landet er for alvor begyndt af afmontere reformprocessen i landet, påpeger Kholdi.

I et land der er styret af en blanding af folkevalgte, politikere og shiamuslimske præster - de såkaldte mullaher - kan man aldrig vide, om det er sikkert, at benytte sig af det frie ord - reformvenlig præsident eller ej.

"Det kan godt være, at det er sikkert for dig lige nu i Iran. Men der kan nemt komme et stort pres på dig. Bare vent og se," siger Shahram Kholdi. Diskussionen mellem de to venner fortsætter hele aftenen og noget af natten med.

Koranfri debat

Shahram Kholdi får ret. I slutningen af april modtager han et opkald fra en bekymret ven i Teheran, som fortæller, at Ramin Jahanbegloo er forsvundet. Den 3. maj forlyder det fra de iranske myndigheder, at den knap 50-årige filosof er blevet fængslet, og tre dage senere melder landets efterretningsminister Mohseni Ezhei ud med årsagen: "Kontakt med udlændinge".

Selv om de iranske retssale formelt ikke godtager betegnelsen "kontakt med udlændinge", når de skal tage stilling i en sag, er det, det den eneste forklaring efterretningsministeren hidtil har givet som grund for Ramin Jahanbegloos anholdelse. Medier styret af regimet har dog antydet, at Ramin Jahanbegloo skulle være en udsendt 'spion fra Vesten'.

"Der er utvivlsomt en del reaktionære kræfter, der er paranoide over Ramins tilstedeværelse i Iran. De allermest paranoide tror, at han er udsendt af Vesten for at hjernevaske deres stakkels unge muslimske drenge," forklarer Shahram Kholdi.

Men det er ikke blot de allermest reaktionære iranere, der helst ser sig fri for Ramin Jahanbegloo. Hans mange år i udlandet og hans viden om moderne vestlige tænkere bliver af mange anset for en trussel.

"Ramin er ikke en enmandshær. Det, der adskiller ham fra de fleste af landets tænkere, er, at han er den mest aktive intellektuelle, som diskuterer ud fra et ikke religiøst grundlag. Han var drevet af moderne vestlig filosofi uden pludselig at inddrage koranen som så mange andre" fortæller Shahram Kholdi.

Alligevel er fængslingen af Ramin Jahanbegloo kommet som lidt af en overraskelse blandt intellektuelle, der kender til det iranske styre. Han hører nemlig til blandt den del af Irans intellektuelle, der fører den mest neddæmpede retorik, og han har ry for at være en tænker, der i højeste grad opfordrer til dialog.

"Han forsøgte at gøre noget ved de skarpe grupperinger, hvor stærkt religiøse for eksempel forsøgte at spolere debatarrangementer, fordi de savnede tilstedeværelsen af Gud i diskussionerne. Han inviterede dem til en snak om, hvordan man kunne skabe det bedst mulige samfund for os alle i et land, der er fanget i krydsilden mellem modernitet og tradition - som regel afslog de dog dialogen," fortæller Shahram Kholdi.

Han mener, at præstestyret har skudt sig selv i foden ved at anholde Ramin Jahanbegloo.

"Det er første gang, at en mand som Ramin bliver anholdt. Han er jo en universitetsprofessor, som holder sig fra kontroverser og opfordrer til dialog. Derfor er det sværere for myndighederne at legitimere en fængsling af ham over for befolkningen, hvor især de unge protesterer over anholdelsen."

Eksponeret verden over

Siden Ramin Jahanbegloo blev anholdt i slutningen af april, er han nærmest blevet verdenseje. Internationale medier har skrevet om hans sag, og 420 kendte intellektuelle som Jürgen Habermas, Agnes Heller og Umberto Eco har skrevet under på en protestskrivelse, hvor de kræver ham løsladt.

Og i selve Iran har fængslingen af Jahanbegloos også skabt røre. Især blandt højtuddannede og studerende.

"Før i tiden var han kendt i Tehran og i snævre intellektuelle kredse. For eksiliranere var han nærmest helt ukendt. Nu er han verdenseje. Denne her sag har gjort ham mere kendt, end han nogensinde kunne have forestillet i løbet af et helt liv," siger Shahram Kholdi.

Han er derfor fortrøstningsfuld i forhold til Ramin Jahanbegloos videre skæbne. Han hæfter sig blandt andet ved, at Irans efterretningsminister for få dage siden understregede, at Jahanbegloo jo formelt set ikke var blevet sigtet for noget endnu.

"Det drejer sig derfor blot om damage control for styret nu. Det kan godt være, at jeg er naiv, men jeg er overbevist om, at efteretningstjenesten nu leder efter en diskret måde at løslade ham på. Der er grænser for, hvor meget styret kan tillade sig, inden de studerende begynder at begå civil ulydighed, og det er regeringen godt klar over."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her