Læsetid: 4 min.

Vender vinden?

14. oktober 1998

EFTERHÅNDEN var man begyndt at vænne sig til tanken om gensplejsede afgrøder og gensplejsede fødevarer. Ikke nødvendigvis som noget, man holdt af, men som noget, det var lykkedes industrien at få igennem de nationale og internationale godkendelsessystemer, ud på forsøgsmarkerne og derfra ud i den kommercielle virkelighed. Med langt over 1.000 EU-godkendte forsøgsudsætninger af gensplejsede afgrøder på de europæiske marker og med den første håndfuld afgrøder og produkter godkendt til markedsføring og visse steder allerede i handelen, var det ligesom svært at betragte de manipulerede planter som ren fremtidsmusik.
Monsanto, Novartis, AgrEvo og de andre multinationale selskaber var ved at få det som de ville med deres sojabønner, raps, majs, tomater, roer, kartofler, julesalat og andre afgrøder med sprøjtemiddelresistens, skadedyrsresistens, antibiotikaresistens og andre interessante, nye egenskaber.
Men så går det alligevel slet ikke så glat. Det går faktisk pludselig temmelig forfærdeligt for den bioteknologiske industri i EU.
Det er ikke det økologiske foregangsland Danmark, der stikker en kæp i hjulet. Ejheller danske miljøaktivister, der gør håndfast modstand mod de splejsede produkter. Næ, det er såmænd i EU-lande, der traditionelt betragtes som miljømæssigt moderate, hvis ikke ligefrem tilbagestående, at vinden pludselig vender. Frankrig, Grækenland, Luxembourg, England, Østrig.

I GÅR beskrev Information, hvordan det franske landbrugsministerium netop har forlangt, at 10.000 tons gensplejset majs, som høstes de kommende dage, holdes borte fra markedet. Det er den logiske konsekvens af det franske Statsråds beslutning om indtil videre at inddrage den allerede givne dyrknings- og salgstilladelse til den majs, der af selskabet Novartis har fået tilført såvel antibiotika-resistens som det såkaldte Bt-gen, der beskytter planten mod skadedyr. Det var paradoksalt nok Frankrig selv, som for længe siden indsendte Novartis' ansøgning til fælles EU-godkendelse. Men nu har man altså fået kolde fødder og forsøger at bremse gen-majsen. Ligesom man stejler over to gensplejsede rapssorter, som for mere end et år siden blev EU-godkendt.
Østrig og Luxembourg blokerede for snart et år siden for Novartis-majsen, og de to lande holder fast, selv om de står til en retssag ved Europa-Domstolen. For to uger siden udstedte den græske miljøminister et import- og salgsforbud mod frø fra gensplejset rapsolie,
og nu synes den britiske regering på vej mod en beslutning, der for alvor kan vende strømmen og skabe kaos
i den bioteknologiske industris planlægning.
Som det fremgår af dagens avis har den britiske miljøminister Michael Meacher bedt sine embedsmænd udarbejde et papir om mulighederne for et tidsbegrænset forbud mod gensplejsede planter i Storbritannien. Det sker efter forhandlinger med både industrien og miljøbevægelsen, og angiveligt fordi miljøministeren
føler, der er for ringe overblik over sikkerheden ved de nye, manipulerede afgrøder.
Et sådant muligt forbud vil for alvor være en rystelse for industrien og vil formentlig også tvinge til helt nye EU-diskussioner om holdningen til de nye planter og fødevarer.

HVORDAN HAR det dog kunnet komme dertil? Hvordan kan det gå til, at en stribe lande trodser EU's godkendelser og nærmest beder om retssager ved Europa-Domstolen? Hvordan kan de finde på at sætte sig op mod en af de allermægtigste industribrancher, som i årevis har brugt millioner og atter millioner på pr-kampagner og lobbyisme for at gøde jorden for de gensplejsede projekter?
Der findes i de pågældende og flere andre EU-lande en hårdnakket folkelig modstand mod gensplejsningen, som det ikke er lykkedes industrien at påvirke. Det synes nærmest at være sådan, at jo mere industrien investerer i oplysningskampagner, jo mere radikal og stålsat bliver modstanden. I både Storbritannien, Tyskland og Frankrig oplever man egentlige sabotageaktioner, hvor aktivister i ly af mørket river gensplejsede afgrøder op med rode. Skal man tro den seneste britiske meningsmåling foretaget af MORI-instituttet i
juni 1998, er 58 pct. af befolkningen i Storbritannien mod gensplejsede fødevarer, mens hele 77 pct. ønsker et midlertidigt forbud. På EU-plan er i størrelsesorden 60 pct. af forbrugerne negativt indstillet.
Denne vedvarende skepsis handler formentlig om to ting. Dels en almen uvilje mod tendensen til 'kunstiggørelsen' af den mad, folk spiser. Stadig flere ønsker 'naturlige' fødevarer og ser med væmmelse på, hvordan industrien - oven i købet den multinationale, kemiske industri - manipulerer med maden i - sådan opleves det - profittens hellige navn. F.eks. ved at skræddersy afgrøderne til de kemiske selskabers sprøjtegifte og dermed til afhængighed af selskaberne.
Denne følelsesbetonede, men vedvarende modstand påvirker politikerne. Men samtidig dukker der rationelle, videnskabelige argumenter op, som nærer tvivlen, om det store gensplejsningsprojekt nu også er så velgennemtænkt og velkontrolleret, som industrien har hævdet. Det er blevet klart, at flere af de gensplejsede afgrøder kan sprede deres egenskaber til vilde slægtninge. Der er set eksempler på, at planterne slet ikke virker efter hensigten. Og der er set andre eksempler på uventet resistens blandt vilde planter mod den sprøjtegift - Roundup - som man nu via de gensplejsede planter gør sig mere og mere afhængig af.
Alt lagt sammen oplever Europa pludselig noget, der kan blive et voldsomt interessant holdningsmæssigt skred og dermed måske et politisk opgør med noget af den automatik i det moderne samfunds udvikling, som har syntes uanfægtelig.
Rent bagstræb, vil nogle mene. Håb for fremtiden, tænker andre. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her