Læsetid: 3 min.

Venezuelas nyhedsstorm

Eksproprierede golfbaner, spytklatter fra overborgmesteren, en fag-foreningsboss på flugt til Miami og en våbentransport på blå plader. Øjebliksbilleder fra den venezuelanske hverdags tropiske storme
6. september 2006

CARACAS - Caracas er verdens centrum. Sådan ser byen i hvert fald ud her fra 18. sal med grønne højhusterrasser, vasketøj mellem betonen og bjergskrænternes labyrintiske slumkvarterer. Venezuela er ramt af en revolution, der som en tropisk cyklon hvirvler op i magtforholdene, og overalt ramler de to politiske fløje sammen; den revolutionære del af befolkningen, der bakker op om præsidenten Hugo Chávez, og oppositionen, som er enige om at være imod Chávez.

Caracas' revolutionære overborgmester, Juan Barreto, er orkanens smilende øje i disse dage, hvor han har offentliggjort, at to store golfbaner i byens centrum er eksproprieret, fordi der skal bygges boliger.

Fjernsynet viser Juan Barreto i frontalangreb på tobydelsborgmestre, der tilhører oppositionen. Han står i centrums gigantiske beton-palads - teatret Teresa Carreño - og spørger fra talerstolen, om hans kollegaer "vil kaldes gentlemen, eller om de vil kaldes det, de er?". Den ene af de to borgmestre, Leopoldo López, sidder på podiet og er så rasende, at hans øjne ser ud til at blive trykket udad i en indvendig eksplosion. Barreto anklager de to borgmestre for i 30 år ikke at have betalt til byens fælleskasse og for at føre en bevidst og ulovlig politik for at smide fattige beboere ud af deres bydele. Om eksproprieringen af golfbanerne forudser han, at oppositionens ledere vil tage deres golfkøller i hånden og sige: "Kan du holde fingrene fra mine huller".

Overfaldet og spyttet

Efter mødet i teatret lyder et samlet brøl fra oppositionens tv-kanaler - hvilket vil sige alle de private kanaler. Det viser sig, at ikke nok med at overborgmesteren har hånet sine oppositionskollegaer offentligt, han har også overfaldet dem korporligt og spyttet to gange på den ene efter talen i teatret. Det fortæller de to borgmestre, der efter mødet er på turné i de private tv-studier. De er begge unge og ligner 'Lacoste-drenge' fra 80'ernes Gentofte med deres polo T-shirts, solbrune ansigter og playmobilhår.

Der er intet om de politiske anklager, men meget om spyt og bandeord.

"Det er bagvaskelse og opfordring til hadefuld vold. Vi vil ikke besvare disse udfald på samme lave niveau," siger López, mens han dagen efter sidder på forsiden af en af oppositionens mange aviser som fars forurettede dreng og vil slås med overborgmesteren - under overskriften "Sig det til mig på gaden!".

To nyheder hvirvles ind mellem golfbaner og spytklatter. Fagforeningsbossen, der for nylig flygtede fra fængslet uden for Caracas, har ringet til en af sine venner i et fjernsynsprogram i Miami - hvor oppositionsvenezuelanere er gået i eksilparadis.

Fagforeningslederen, Carlos Ortega, var i fængsel for at have stået i spidsen for den blokade, der i 2002 lukkede olieindustrien og satte landet på fallittens rand med det ene formål at vælte præsident Hugo Chávez. For nylig slap han ud af fængslet, og nu befinder han sig altså i Miami, hvor han under stor festivitas udtaler: "Jeg er ikke flygtet for gemme mig. Jeg er flygtet for at slås".

Diplomatpost

Den anden nyhed er mindst lige så interessant. På den private nyhedskanal Globovisión gennemgår kanalens topjournalist den seneste historie. Den venezuelanske nationalgarde har ulovligt stoppet og undersøgt nogle diplomatsendinger til den amerikanske ambassade. En ekspert forklarer, at ifølge Genève-konventionen er diplomattransporter normalt beskyttede og kan ikke udender videre stoppes. Hvortil journalisten spørger, om dette er "en meget alvorlig overtrædelse" af de internationale regler, og om det måske "kan få negativ betydning for Venezuelas forsøg på at få den sydamerikanske plads i FN's Sikkerhedsråd". På statens kanal kører den samme historie. Med en lidt anden vinkel. Her er historien, at den amerikanske ambassade under dække af diplomat-beskyttelsen har forsøgt at smugle dele til F16-fly og bombedetonatorer ind i landet.

Injuriesag

Da vinden har flyttet sig, dukker en notits op i den revolutionære presse. Overborgmesteren, der hele tiden har nægtet at have spyttet på eller overfaldet nogen, vil have sine oppositionskollegaer til at betale 30.000 kr. i erstatning for injurier. Han siger, han nu har samlet 40 vidner og skaffet videooptagelser, der viser hele forløbet, fra han afsluttede talen i teatret Teresa Carreño, til han forlod det. Videooptagelserne skulle vise, at han i dette tidsrum, hvor han er anklaget for at angribe sine kollegaer, slet ikke møder dem. De forlader nemlig teatret ad to forskellige udgange.

Denne notits når aldrig de private medier. Pressen er fri i Venezuela. Man vælger selv sine nyheder.

Lars Borking er freelancejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu