Nej til nedskæringer, sagde tusindvis af demonstranter onsdag. Nej til forringelser af efterløn, uddannelsesstøtte og dagpenge. De vil forsvare det gamle velfærdssamfund. Men ifølge filosoffen Steen Nepper Larsen er det samfund allerede tabt:
"Vi ser staten som en ny aktør i disse år, den er blevet en markedsaktør. Det store projekt synes at gå ud på at skabe en ny type borgere, der skal kvalificere nationen til den globale konkurrence. Gennem pædagogikken og uddannelsesinstitutionerne, gennem folkeskolen og universiteterne ønsker staten at skabe borgere, der ser sig selv som strategiske ressourcer."
Den gamle velfærdsstat var baseret på et kompromis mellem demokrati og kapitalisme, men i det nye konkurrencesamfund agerer staten på markedets vilkår:
"Det handler om, at vi skal overleve i det, man kalder 'globaliseringen' - i bestemt ental. Den eneste globalisering, der tilskrives værdi i dag, er den økonomiske globalisering. Det er ikke den kulturelle, sociale eller politiske globalisering, hvor man f.eks. taler med en italiener eller tysker og glæder sig over, at man ikke er i krig. Vi indstiller hele vores samfund efter det globale markeds efterspørgsel."
Det starter allerede i folkeskolen: Børnene skal ifølge den nye folkeskolereform udstyres med en 'elevplan', de skal lære at se sig selv producenter af sig selv som varer.
"De skal se sig selv som unikke varebesiddere. Det betyder bl.a., at de også selv har ansvaret, hvis der bagefter på arbejdsmarkedet ikke er nogen, der vil have dem."
Gennem test og evaluering overvåger læreren sammen med forældrene udviklingen af den lille unikke vare, barnet i den danske folkeskole.
- Ser du de samme tendenser andre steder?
"Du kan se det på universiteterne, som nu også skal evalueres på markedets præmisser. Det ødelægger fagligheden, og det nedbryder kvaliteten. Universiteterne belønnes for at sænke kvaliteten. Med et vidunderligt afslørende ord kalder man det 'studietrinstilvæksttildeling af ressourcer': Det betyder, at man belønner studierne efter, hvor mange der består. Man tilskynder til, at kravene bliver sænket, pensum bliver lettere, og eksaminerne bliver nemmere. Der er naturligvis ikke noget godt i sig selv i at dumpe folk, men det siger selv, at den belønningsmodel udhuler universiteternes faglighed."
- Hvorfor har man ikke set flere intellektuelle protester mod den langsomme, men tydelige forandring af velfærdssamfundet?
"Det intellektuelle arbejde risikerer at gå i forfald, fordi så meget kritisk vidensarbejde er blevet til en kamp om 'synlighed'. De universitetsansatte skal bruge enormt mange ressourcer på at retfærdiggøre sig selv og deres egen lille niche. De bruger enormt meget tid på at skrive ansøgninger, på at evaluere deres forskning og deres undervisning."
Evalueringskulturen betyder ifølge Nepper Larsen, at man kommer til at bruge tid og kræfter på at beskrive, hvad man gerne vil forske i og retfærdiggøre det, man har forsket, i stedet for at forske.
Markedets logik tager over
Markedets logik dominerer ifølge Steen Nepper Larsen efterhånden mange relationer: En fortløbende økonomisering af 'ikke-økonomiske' felter finder sted.
Regeringen og dens mange 'råd' taler om 'innovation' og 'kreativitet', så den gamle venstrefløj jubler og klapper i hænderne. Men innovation og kreativitet evalueres på markedets præmisser.
"Man ser det efterhånden også i sociale sammenhænge," forklarer Steen Nepper Larsen:
"Det er blevet helt almindeligt at kalde sin bekendtskabskreds for sit 'netværk'. De bekendte bliver potentielt strategiske ressourcer, som man kan bruge til at promovere sig selv som unik vare på arbejdsmarkedet. Sådan vil jeg meget nødig ende med at tænke på mine medmennesker."
- Hvornår gik det efter din mening galt?
"Jeg kan ikke pege på nogle dramatiske begivenheder, hvor man kan sige: 'Der skete det'. Men jeg tror, man kan henføre meget af det åndelige forfald til Socialdemokraternes resignation. De har opgivet at mobilisere et modsprog til kapitalismen, til vareliggørelsen. De har opgivet at skabe modtanker, der på nogen måde udfordrer noget som helst i kapitalismen. Man kan i den forstand sige, at de har opgivet velfærdssamfundet som et oplysningsprojekt, og at de ikke længere tør være smagsdommere eller begavet formynderiske. "
Modstand i sproget
- Men folk er jo både mere uddannede og har flere ressourcer i dag end tidligere?
"Ja, og vi ser, at nogen af de studerende i dag er dygtigere end, jeg f.eks. selv var, da jeg studerede: De har meget mere udsyn og er mere selvstændige. De gennemskuer lynhurtigt alle de 'buzzwords' om kreativitet, kompetence og innovation. Alligevel bliver de bærere af dem, de kommer alligevel til selv at bruge dem, når de skal gøre karriere. På en eller anden måde kan man få den fornemmelse, at kapitalismen er for smart og for klog til menneskene."
- Der er stadig modstandsressourcer. For eksempel i vores sprog. Vi oplever jo stadig det at 'sælge sig selv' eller 'sælge ud' som noget negativt. Hvor ser du modstanden i dag?
"Jeg kan citere den franske filosof Gilles Deleuze, som sagde: 'Enten betyder etik ingenting eller også ikke andet end, at vi ikke må vise os uværdige til det, der sker med os'. Det er jo for eksempel uværdigt, når vi overlader det til markedet at definere 'kvalitet'. Eller når Innovationsrådet lancerer en grim definition, som siger, at innovation kan defineres som det, der har en værdi på et marked. Alle ved, at markedet fungerer nivellerende."
- Hvordan ser du det i praksis?
"Det gælder om at inspirere en værdig kritisk figur, som får hvert menneske til at sige: 'Det her er under niveau, det er for dårligt, når de påtvinges prostitution og forfladigelse under slogans som 'innovation' og 'kreativitet'. Skolelæreren siger: 'Det her drejer sig ikke om at skabe små bærere af deres eget varepotentiale, det her drejer sig om at lære børn matematik, biologi eller at se skønheden i et digt'. På hospitalerne kan man sige 'Det er ikke vores primære opgave at 'effektivisere' eller 'evaluere'. Her helbreder vi folk, det er vore opgave at gøre folk raske'. Der er ikke andet at håbe, end at folk kigger til siden og ser, at også andre siger fra over for den stadige udlevering af vores liv til markedets nivellering af al kvalitet og forskel."
Steen Nepper Larsen forsker aktuelt i 'Den kognitive kapitalisme' ved programmet Socialanalytisk Samtidsdiagnose ved DPU
