Læsetid: 2 min.

Venstre: EF-Domstolen kommer til at lave loven

Det bliver EF-Domstolen, der skal stå for udform-ningen af det omstridte servicedirektiv. Det mener Venstres EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen samt kritikere fra venstrefløjen om den seneste kompro-mistekst. Men i går tegnede alt til et flertal
15. februar 2006

STRASBOURG - Det er kun en måned siden, at der var heftig og højlydt kritik af, at EF-Domstolen tager sig ret til at føre politik via sine domme. Nu skulle politikerne tage sig sammen og lave noget bedre lovgivning, sagde justitsminister Lene Espersen dengang med alvor i stemmen. Men netop det er ved at glippe med en af de største lovpakker, EU har på banen i disse år, nemlig det omstridte servicedirektiv.

"Vi outsorcer vores ansvar. Fordi vi ikke tør lave loven selv, overlader vi det til domstolen," siger Karin Riis-Jørgensen, EU-parlamentariker for Venstre.

Hun er mildest talt oprørt over et kompromis hen over midten i EU-Parlamentet, hvor konservative og socialdemokrater er blevet enige om et udkast, der efter den liberale politikers opfattelse er "en skandale".

Servicedirektivet er blevet beskyldt for at føre til både social dumping, udhuling af arbejdsmarkeder og for at skabe usikkerhed for forbrugerne. Det skulle gøre det lettere at sælge tjenesteydelser hen over EU's indre grænser ved at lade hvert firma bruge reglerne fra sit eget hjemland, bortset fra når det gælder arbejdskraften, det såkaldte "oprindelseslandsprincip." Men skulle britiske håndværkere så køre i venstre side af vejen også i andre lande, spurgte kritikerne? De frygtede også, at vandforsyning, postvæsen og andre offentlige ydelser kunne lide under konsekvenserne af den nye liberalisering.

Kompromisteksten ophæver i grove træk ideen om at bruge oprindelseslandets regler, dog skal et firma, der er godkendt i et EU-land, frit kunne tilbyde sine tjeneste-ydelser i alle EU-lande uden at blive registreret igen. Til gengæld får de enkelte lande lov at værne om deres offentlige tjenester.

"Der er stærke kræfter, der vil hugge ind på de typiske velfærdsområder," fortæller Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet og medlem i det ansvarlige Indre Markeds Udvalg. Nu skal det i stedet være op til hvert enkelt land at beslutte, hvad basal velfærd er," fortæller Dam Kristensen.

Denne formulering kan godt føre til, at det bliver EF-Domstolen, der må afgøre sagen, fordi landene har forskellig syn på offentlige ydelser, medgiver Dams partifælle Ole Christensen, der også har arbejdet meget med servicedirektivet. Han ser dog ikke noget større problem i det: "Sådan har vi det jo også nu," siger han.

Men det er ikke blot Karin Riis-Jørgensen, der frygter at lovgivningsarbejdet bliver udliciteret til EF-Domstolen.

"Det kompromis vil give arbejde til jurister, men ellers er der ingen overhovedet, der er glade for det," sagde Daniel Cohn-Bendit, formand for den grønne gruppe i Parlamentet, og kritiserede sammen med sine gruppefæller det "dårlige lovforslag", hvor flere vage punkter nødvendigvis må bringes for EF-domstolen for en afklaring.

EU-parlamentarikerne skal stemme om kompromiset i morgen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu