Læsetid: 5 min.

TIL VENSTRE FOR HØJRE

Eller hvad er det egentlig, danskerne er orienteret om?
25. november 2006

For en uges tid siden afslørede en af de omsiggribende opinionsmålinger, hvor helt op til næsten tusind mennesker bliver spurgt om et eller andet, der lader sig hastebehandle statistisk, at 75 procent af danskerne, altså tre ud af fire, nu er venstreorienterede.

Det må være kommet som et chok for både regeringen, rygerfætrene i folkepartiet og Ralf Pittelkow, skønt dog måske ikke for Pittelkow, der vel selv må vide, at han er så venstreorienteret, at det for enhver anden ser ud, som om han står på den yderste højrefløj.

Traditionelt betyder 'venstreorienteret' vel 'socialistisk', mere eller mindre, og det var i mange år sådan, at Socialdemokratiet fra den ene side, den såkaldte 'venstrefløj', blev betragtet som 'højreorienteret', mens det fra den anden side, den såkaldte 'højrefløj', blev set som 'venstreorienteret'.

Hvis man anvender den slags antikke synsmåder, har det i de senere år set ud, som om de gamle 'venstreorienterede' vendte sig mere og mere mod 'højre', og de gamle 'højreorienterede' vendte sig mere og mere mod 'venstre'. Det har medført en kaotisk venstre-højre sammenstimlen på midten som i en dårlig fodboldkamp, hvor begge hold er så bange for ikke at vinde, at de for enhver pris vil undgå at tabe.

Før i tiden var det måske tydeligere. I hvert fald set sådan lidt udefra.

I Femte Bog af den store amerikanske modernist William Carlos Williams' episke digt "Paterson" finder man således et brev fra en vis "Edward", formodentlig identisk med forfatteren Edward Dahlberg, som var en god ven af Doktor Williams. Han skriver:

"I det socialistiske Danmark kendte jeg en meget intelligent forfatter, en kvinde, der havde fået et barn i Amerika med en stakkels skriverkarl. Fattig og svigtet var hun vendt tilbage til København, hvor hun tjente til sine miserable fornødenheder ved at skrive anmeldelser i Politiken og en gang imellem holde foredrag om det danske og det engelske sprogs historie. Hun boede i en forfalden del af den smukke by, hvor hun forsøgte at forsørge en herlig dreng, robust, velfornøjet og meget maskulin. Det var en glæde for mig at komme med appelsiner, chokolade og andre lækkerbidskener, som hans mor ikke havde råd til. Hun fortalte mig, at det socialistiske politi en aften var kommet og havde spurgt hende, hvorfor hun ikke betalte sin skat til regeringen. Jeg er fattig, svarede hun. Husker du indskriften på Thomas Churchyards gravsten... Fattigdom og Glemsel omfavner denne grav ? En uge efter vendte de tilbage og truede med at fjerne hendes møbler på regeringens vegne. Da hun igen sagde, at de par kroner, hun ejede, gik til hendes lille drengs fornødenheder, sagde politiet: I aftes var vi inde i vinhandelen, og fik at vide af indehaveren, at De havde købt en flaske vin. Hvis De har råd til at drikke vin, kan De vel også betale Deres skat? Hun sagde så: Jeg er så fattig og så fortvivlet over det, at jeg var nødt til at have en flaske vin for at komme af med min melankoli.

Det fremgår af brevet, at Dahlberg kort efter må have opgivet sin anarkistiske Marshallhjælp for at flytte til Spanien. Det var dengang et brutalt fascistisk diktatur under Generalissimo Franco, men Dahlbergs kone kunne spise chateaubriand for syv pesetas, hvilket svarede til en 15-16 cents.

Decenter

Williams skrev Femte Bog af Paterson i 1957, og der kan næppe være nogen tvivl om, at den kvindelige danske forfatter i Edward Dahlbergs brev er Elsa Gress. Var hun venstreorienteret eller højreorienteret?

I 1960'erne var hun begge dele, alt efter hvem der tog stilling. For nogen var hun en rabiat furie af en revolutionært kunstgal kulturradikal, for andre - mest yngre - var hun en stokkonservativ gammel heks.

For mig var hun mindst begge dele. Jeg mødte hende en del gange i løbet af det lille år, hvor jeg dengang var journalistelev ved et socialdemokratisk dagblad i Næstved. Elsas internationale kulturcenter lå ude i Glumsø, og jeg besøgte det så tit i taxa på bladets regning, at redaktøren til sidst indtrængende bad mig om at anskaffe en cykel.

Decenter kaldte hun meget betegnende sit sted. "Ting falder fra hinanden, centret holder ikke," som den irske digter William Butler Yeats havde skrevet mange år før.

I 1967 udgav Elsa Gress på forlaget Arena en essaysamling, hun kaldte Om kløfter.

Dem var der mange af dengang, ikke mindst hvad angår synet på fænomener som kunst og Amerika. Et af hendes essays i den bog hedder "Uvidenhed er ikke objektivitet". Teksten handler om besættelsen, og er skrevet i 1965, da det jo var 20 år siden, Danmark blev befriet.

Måske bare anarkist

Elsa benytter lejligheden til at gøre op med i hvert fald dele af det i slutningen af 1960'erne grasserede ungdomsoprør, og undervejs i sit oprør affyrer hun følgende bredside:

"For ingen generation er frisk og ubelastet, og den værste trussel for de unge og dermed for fremtiden er den glorificerede ufølsomhed der kan få dem til at bryste sig over egen blindhed og hengive sig til illusion om at fortiden er forbi, at den er noget man højst kan være høflig respektfuld overfor, hvis man kommer ud for 'biologisk hemmede', overlevende, der ikke fatter fremskridtet, men at den ellers ikke rager én, hvorimod hvad der sker nu er 'virkeligt'. Denne forfærdelige ubevidste illoyalitet mod menneskers lidelser og kampe og mod alt det i fortiden der gør nutid og fremtid mulig på godt og ondt, kan summes op - som de her anførte holdninger kan det - i det ak, alt, alt for ofte hørte omkvæd. Hold op at tale om ting, der er sket før os og derfor uvirkelige, og som for øvrigt kun berørte så få herhjemme. Vi har vigtigere sager for."

Er det venstreorienteret eller højreorienteret?

Nå, det gik jo meget godt med den herlige, robuste knægt fra 1957, som hedder David og i al almindelighed betragtes som "højreorienteret", selv om han måske bare er anarkist.

Værre går det med resten af verden, for som Elsa også sagde, er "nutiden som bekendt den eneste tid man ikke kan leve i, al den stund den ikke er der som andet end abstrakt overgang mellem for- og fremtid."

Og statistiske vurderinger kan man slet ikke leve i. Med dem forholder det sig, som den polske digter Ewa Lipska har sagt, sådan her:

Man drejer folket til venstre

Man drejer folket til højre

Det nytter desværre ikke

Folket er dødt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her