Læsetid: 3 min.

Venstre-løver brøler

22. juli 2003

»Det, der nu er lagt frem, vil der ikke være forståelse for blandt vælgerne, og vi risikerer at blive straffet i en grad, så vi får masser af tid til at diskutere ideologi efter næste valg.«

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) i kommentar til de 10 teser, som en gruppe fremtrædende Venstre-folk har fremlagt

DEN KONTRAKT, som Anders Fogh Rasmussen indgik med vælgerne ved valget i november 2001, havde en helt afgørende pointe: Fogh undlod at love de skattelettelser, som han egentlig tror på, men som han vidste, at for mange vælgere ville opleve som urealistiske, fordi disse skeptiske vælgere frygtede, at de lavere skatter i givet fald skulle betales med lavere offentlige overførselsindkomster. Årsagen var, at Venstres ledelse analyserede sig frem til, at den egentlige årsag til sidste-øjebliks-nederlaget ved valget i marts 1998, skulle findes i det flimmer, der blev skabt om partiets økonomiske politik. Dengang lovede Venstres daværende politiske ordfører, nemlig Fogh, at partiet ville fjerne den daværende lejeværdi af egen bolig (den nuværende ejendomsværdibeskatning) – uden at kunne fortælle, hvor partiet så ville spare de godt 12 milliarder kroner, som lettelsen ville koste.
Det gav Socialdemokraterne alle muligheder for at skabe frygt blandt potentielle nye Venstre-vælgere om, hvilken af i princippet alle overførsler, der ville blive beskåret. Den situation ville Fogh ikke lande i en gang til – og derfor blev der skåret så gevaldigt i de liberale tanker ved valget for snart to år siden.

DET ER i det perspektiv, at det kontroversielle oplæg fra en bredt sammensat Venstre-gruppe – anført af Søren Pind, trafikborgmester i København – skal ses. Venstres 10 teser, som oplægget kaldes, kræver blandt andet markante skattelettelser for de bedstlønnede, færre offentlige ansatte og et fald i overførselsindkomsterne. De 10 teser vil blive fremlagt på Venstres landsmøde i september – vel og mærke til enkeltvis afstemning. Man kan derfor roligt sige, at oplægget virkelig er uheldigt og irriterende for Fogh og den øvrige partiledelse. Pind har med laserpræcision udvalgt de 10 teser, så de passer med den politik, som Venstre havde indtil formandsskiftet i 1998 – og som ud over Fogh dengang blev udtænkt af folk som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (dengang partisekretær), nu fallerede Peter Brixtofte, finansminister Thor Pedersen og såmænd også skatteminister Svend Erik Hovmand. Pind & Co. angriber i virkeligheden partitoppen for at have svigtet Venstres egentlige politik – allermest at pengene har det bedst i folks egne lommer – for at opnå magten. Med i kredsen bag de 10 teser er såmænd også folketingsgruppens skatteordfører, den unge Peter Christensen, som derved lægger afstand til regeringens økonomiske politik. Det er med andre ord et ganske alvorligt angreb på Fogh, som er indledt.

UMIDDELBART vil de 10 teser ingen indflydelse få på VK-regeringen. Det er næppe heller meningen. Ideen er derimod at få skabt et pres fra partibaglandet for at tvinge Fogh til at fremkomme med et langt mere aggressivt liberalt valgoplæg til det valg, der kommer senest i efteråret 2005 – et pres, som det kan blive vanskeligt at holde tilbage. Det er derfor, at oplægget bliver så køligt modtaget af Venstres top – jævnfør Hovmand-citatet øverst – idet magten i afgørende grad er opnået ved at tillempe politikken til det, som flest vælgere ifølge partiets egne meningsmålinger ville have. Omvendt er det selvfølgelig også derfor, at Socialdemokraterne næsten ikke kan holde armene nede i jubel over oplægget. Partiformand Mogens Lykketoft kan nu igen forsøge at så tvivl om, hvad der egentligt er Venstres hensigter. De 10 teser er i virkeligheden kun et af flere politiske områder, der skaber ridser i den politiske teflon, som statsministeren længe har syntes klædt i. De seneste måneder har sendt Fogh i en hidtil uset defensiv på flere felter – det usympatiske indtryk fra tv-dokumentaren om EU-formandsskabet; den stigende ledighed; usikkerheden om baggrunden for deltagelsen i Irak-krigen; den interne kritik af den hårde udlændingelinje med mere. Altsammen medvirkende til, at den seneste måling fra Vilstrup viser, at Socialdemokraterne har genvundet positionen som største parti, og at kun et enkelt mandat skiller de to blokke i dansk politik. Det er med andre ord en statsminister i defensiven, som om kort tid vender tilbage fra sin sommerferie.

-dt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her