Læsetid: 3 min.

Venstre på vrangen

15. februar 2002

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen i slutningen af sidste uge belavede sig på at drage på vinterferie, var det sandsynligvis i en sindsstemning af lettelse. Historierne fra Farum kommune var ikke egnede til at styrke Venstres omdømme som et troværdigt alternativ til det, han selv i sin tid som oppositionsleder spottende kaldte socialdemokratisk »kammerateri«. Men nu ville der komme en uge uden ministermøde med efterfølgende pressemøde og uden spørgetid i Folketinget. I bedste fald ville stormen over borgmester Peter Brixtofte være løjet af, når statsministeren var tilbage på sit kontor på Christiansborg.
Sådan er det som bekendt ikke gået. Tværtimod er det politiske skydække over regeringen i almindelighed og Venstre i særdeleshed trukket sammen, mens regeringschefen har haft et tiltrængt pusterum i sikker afstand fra det truende uvejr. De mest krævende oppositionspolitikere og lederskribenter har i ganske bombastiske vendinger forlangt, at han skulle tage stilling til de mange anklager imod Brixtofte og de særegne forvaltningsforhold i Farum kommune. Det har han afstået fra. I modsætning til Brixtofte selv har han fundet det mest hensigtsmæssigt at forblive i sit ferieeksil.
Det er en forståelig disposition. Nok har Farum-sagen antaget dimensioner, så den kan få meget alvorlige konsekvenser for Venstre, men Fogh Rasmussen må samtidig pålægge sig de begrænsninger, der er forbundet med at være landets regeringschef. En partiformand kan gå hårdt til partifæller på afveje, men en statsminister vil i sagens natur være nødt til at fare frem med lempe, når det gælder vurderingen af individuelle borgmestres forvaltning af deres hverv – uanset partifarve. Og det hensyn bliver særligt tungtvejende, når mistankerne om magtfordrejning er så stærke, at politiet og anklagemyndigheden er inddraget.

Bortset fra statsministerens henvisning til de opsigtsvækkende resultater, som han – og mange andre – indtil afslutningen af sidste valgkamp forbandt med Peter Brixtoftes særlige kommunalpolitik i Farum, har Anders Fogh Rasmussen igennem en længere årrække haft et anstrengt forhold til den – politisk set - uberegnelige fribytter fra Nordsjælland. Og modsætningen har ikke kun haft sit udspring i deres rivalisering i sin tid om lederposter i Venstre. Brixtoftes politiske arbejdsmetoder har ikke svaret til Fogh Rasmussens forestillinger om, hvad der bør kunne kræves af en loyal og driftssikker Venstre-mand.
Den vurdering vil i dag blive delt af mange – både i og uden for Venstre. Men sådan har det ikke været indtil for ganske nylig. Til trods for placeringen som en uregerlig rebel, der bl.a. måtte fratages hvervet som skatteordfører i Folketinget, fremhævede ledende Venstre-folk udviklingen i Farum som et alternativ til den socialdemokratiske model. Blandt de mest fremtrædende repræsentanter for den strømning var to af de helt centrale ministre i den nuværende regering.
Lars Løkke Rasmussen var som amtsborgmester i Frederiksborg amt temmelig tæt på Brixtoftes kommune. Og Thor Pedersen kommer fra den samme del af landet – han var i sin tid borgmester i Helsinge kommune i to perioder. Fundamentalt set er de besjælet af samme forestillinger som Brixtofte om de muligheder, der kunne være for at drive kommuner som en form for erhvervsvirksomheder. Derfor har det sikkert også været helt naturligt for Thor Pedersen, at han som opsagt direktør i det hendøende Jydsk Rengøring indgik en reklameaftale med Farum Boldklub for en periode på tre år. Selskabets navn og logo skulle optræde på Farum Stadion, selv om selskabet mindre end et halv år senere ville være opslugt af ISS.

Den disposition er nu blevet en belastning for finansministeren. I de seneste dage har adskillige virksomheder – nogle langt større, andre lidt mindre end det hedengangne Jydsk Rengøring – fortalt om deres særlige arrangementer med Farum kommune. De har bestået i, at disse virksomheder modtog overbetaling for deres ydelser til gengæld for sponsoraftaler med lokale idrætsforeninger. De uvidende betalere var kommunens skatteydere.
Thor Pedersen bedyrer, at han ikke været delagtig i arrangementer af denne karakter. Fogh Rasmussen vil i næste uge blive spurgt, om han tror på den historie. Uanset hvad han siger, vil han få problemer. Det klogeste, statsministeren kan gøre, vil derfor være at give et svar, han kan stå inde for. Under alle omstændigheder er vrangen blevet vendt ud på hans parti.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her