Læsetid: 3 min.

Hvad er venstrefløj i dag?

Hans Hauge ser ret: Det Radikale Venstre er blevet mere radikalt. Og jeg tilføjer: Mere sig selv. Kommentar til Hans Hauges artikel 9.-10. juli
12. juli 2005

Naturligvis lever venstrefløjen, Hans Hauge, hvad ville der ellers være af demokratiet? En regering er vigtig, men en sund opposition er livsnødvendig. Jeg vil påstå, at der altid vil være en højrefløj og en venstrefløj. Men hvem er så venstrefløj i dag?

Det Radikale Venstre vil nu få opgaven at tegne venstrefløjen, fordi der ikke er plads i den midte, hvortil man henførte partiet i en menneskealder, og fordi Socialdemokraterne går i spåner. Nu der ikke er en arbejderbevægelse, der identificerer sig med partiet.

Engang da jeg som ung meldte mig ind i Det Radikale Venstre, følte jeg, at det var venstrefløjen i dansk politik. Det var nemlig ikke kulturradikalisme eller kommunisme, der gjorde det hårde arbejde, da velfærdsstaten blev til i et langt politisk træk. De var venstrefløjs-protestbevægelser - som Enhedslisten er det nu.

Min radikalisme er ikke en identitetskonstruktion for nu at bruge Hauges sprog. Den hviler på søjler, der går dybere i den politiske historie end den marxisme, som i 100 år ville have patent på at være venstrefløj. Venstrefløjsdiskursen har ændret sig på overfladeniveau; men den socialradikalisme, som P. Munch og ligesindede brugte som dåbsvand for Det Radikale Venstre i 1905, har ikke ændret sig.

Den er kompromisløs på to punkter: Den bøjer sig ned og ser samfundet i øjenhøjde med den, der ligger ned, og som kun kommer på højkant ved den stærkes kræfter.

Dernæst knytter den sig til den Menneske- og Borgerrettighedserklæring, som den franske nationalforsamling vedtog 26. august 1789.

Da den blev vedtaget og proklameret for alverden, opfattedes den som et mægtigt frihedsværk.

Her var ingen Marx

Da jeg første gang stod i det radikale partiværelse på anden sal på Christiansborg, var det første, der faldt mig i øjnene, netop Menneske- og Borgerrettighedserklæringen, der i sin fulde ordlyd var indrammet side om side med billedet af den forsamling, der vedtog den.

Det venstresyn bygger på at "menneskene fødes og forbliver lige og lige i rettigheder." Rettighederne bygger på: Frihed, ejendomsret, sikkerhed, modstand mod undertrykkelse. Her var ingen Marx.

På sidevæggene i partiværelset så jeg N.F.S. Grundtvig og Georg Brandes. Disse billeder angiver retningen for den venstrefløj, som i vort land skal fornyes af et radikalt parti, der for en tid ikke skal levere den afgørende stemme til et flertal i folketingssalen. Nu forpligter fritstillingen partiet til radikalitet.

Hans Hauge ser ret: Det Radikale Venstre er blevet mere radikalt. Og jeg tilføjer: Mere sig selv. Dertil kommer, at partiet er det mest europæisk forankrede, vi har, og samtidig dansk helt ind til kærnen, nemlig der, hvor frisind er centrum i dansk identitet. Frisind og social ansvarsfølelse.

Hans Hauge slutter: "Venstrefløjen er der, men den er ikke så marxistisk." Det er det nye, og her er ingen voldsfascination men visioner, som skal modarbejde den største fare, der nu lurer, nemlig socialt sammenbrud og nationalisme.

EU er i sammenbrud, og hvad kommer det til at betyde? Enorm frustration i Ukraine, Kroatien, Bosnien, Serbien hos de demokratiske politikere, som der holder modet oppe ved at søge deres lande optaget i EU.

Det er i yderkanten af EU, traktatsammenbrudet vil mærkes først og stærkest. Dér er en højrenationalisme, som kan få frygtelige konsekvenser, hvis ikke demokratiet i EU bringes til at fungere med frisind og social ansvarlighed.

Vrede hos de udstødte

EU bliver nu langsomt til et frihandelsområde, mens nationalstaterne vil sætte sig stærkere igennem. Nationalstater, som har en arbejdsløshedsprocent på 10-12 procent. Det store projekt i Europa lykkedes ikke - og hvad kommer så?

Nationalisme og religiøs fanatisme sammen med vrede hos de udstødte, de liberalistiske markedskræfter efterlader sig, er en farlig cocktail.

Det hører med til billedet af højre og venstre i dag, at landets regering holdes til magten af det parti, der mere end noget andet vender sig mod EU og traktaten, og hvis horisont slutter ved havet omkring Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu