Læsetid: 3 min.

Venstrefløjen og forbrugerismen

Forbrugerismen er venstrefløjens egen 'isme'. Ifølge den marxistiske ideologi er det gennem forbrug, man realiserer sig selv
22. maj 2006

Der er nu kommet endnu en bog om, hvordan børn og voksne er ofre for forbruger-ismen:

De voksne kan ifølge venstrefløjstankegangen i sådanne bøger ikke gøre for det. De kan ikke gøre for, de har et fjernsyn. De kan ikke gøre for, at de har råd til fjernsyn. De kan ikke gøre for, at de kan modtage kabel- eller parabolprogrammer. Eller at de siger 'ja tak' til trykte reklamer. Og at de, når de modtager reklamerne, ikke smider dem væk.

Ej heller kan de voksne, ifølge tankegangen, gøre for, at de placerer deres børn foran fjernsynet. De voksne er på samme måde ikke i stand til at sige nej, når deres børn plager om det, de herefter ser i fjernsynet.

Den fri vilje er således ifølge tankegangen ikke-eksisterende. Man er et forbrugsoffer. Og derfor skal der gribes ind fra politisk side. Det foreslås herefter som oftest, at en sådan indgriben sker i form af nogle reklameforbud gerne kombineret med et licens-finansieret reklamefremstød ('oplysning').

Det er tvivlsomme påstande, der sjældent stilles spørgsmålstegn ved. Samtidig kunne man spørge, hvem der oprindelig skabte forbrugerismen? Det vil sige ideen om, at man realiserer sig selv gennem sit forbrug. For det giver - jf. ovenstående - ikke sig selv, at forbrugerisme ligesom bare er opstået af sig selv. Nogen kunne jo tænkes at være ansvarlig.

Her skal opmærksomheden henledes på Karl Marx og John Meynard Keynes, der hver især har bidraget til venstrefløjens tankegang; men som de venstreorienterede i dag muligvis ikke mener, de kan gøre for, at de ligger under for - på grund af den sociale arv.

Marx mente således ikke, at det var så vigtigt, hvor meget man producerede; hvad man producerede; eller i hvilket omfang, man rent faktisk bidrog til produktiviteten i samfundet. Det vigtige for Marx var derimod retten til at forbruge.

Det, der gjorde os til mennesker, var ikke ifølge den marxistiske tankegang, at mennesker anvender deres intelligens og skaber midlerne til egen selvopholdelse. Det vigtige var samtidig ikke det forhold, at mennesker kan styrke deres eget selvværd gennem en stadig kamp for at forbedre deres egen levestandard. Tværtimod anså han sådanne holdninger som borgerlig propaganda, der blot skulle anspore proletariatet til at arbejde mere, hårdere og mere effektivt i det, han opfattede som det store udbytningsmaskineri.

Det vigtige for Marx var derimod netop rollen som forbruger! I Marx' utopi, der er styrende også for venstrefløjen i dag, vil man kunne arbejde, som man har lyst til det, og forbruge efter behov.

Produktivitet og forbrug

Det er som bekendt venstrefløjen, der ihærdigt har arbejdet på at adskille sammenhængen mellem produktiv indsats og forbrugsevne. Og det er netop på venstrefløjen, man mener sammenhængen mellem produktivitet og forbrug er forbundet med uretfærdighed; jævnføre kampen om at indføre stadig nye rettigheder, der giver dig mulighed for at forbruge, uden at du giver noget igen.

Endvidere er det typisk på venstrefløjen, man finder synspunktet om, at der ikke bør være grænser for dine forbrugsmuligheder, som følge af din placering i den produktive sektor. Rent faktisk mener socialister, marxister, neomarxister med mere, at du har ret til at forbruge, selv om du muligvis slet ikke har en placering som produktiv i det hele taget! Ifølge arven fra Marx har man således en ret til at forbruge, eftersom det ifølge den marxistiske ideologi er gennem forbrug - og ikke gennem produktivitet, og slet ikke gennem din evne til at forbedre din egen produktivitet - at du realiserer dig selv. Forbrugerismen er dermed venstrefløjens egen 'isme'.

Tilsvarende mente økonomen John M. Keynes, at verden blev drevet fremad via forbruget. Vesten var ifølge Keynes ikke blevet rigt primært som følge af kapital-akkumulation, slet ikke via respekt for ejendomsretten, ikke via forbedringer af produktiviteten; faktisk slet ikke via produktivitet, men via forbrug. Budskabet fra Keynes var derfor, at hvis vi forbruger mere her og nu, vil vi kunne forbruge mere i fremtiden.

Ude i den produktive sektor realiserer man sig tværtimod stadigvæk i dag gennem sin evne til at producere. Hvis man ikke producerer noget, går virksomheden til grunde. Hvis man derimod forbedrer sin virksomheds evne til produktivitet, belønnes man af forbrugerne.

Disse forbrugere kan være andre produktive mennesker, der ved, at produktion er det primære og det væsentlige; og at man derfor først og fremmest er i stand til at realisere sig selv, fordi man er produktiv. Der kan imidlertid også være tale om mennesker, der er ofre for venstrefløjens forbrugerisme.

Simon Espersen er cand. scient. pol. Og ansat i tænketanken Copenhagen Institute

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her